Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Nedskæring — Ved at skære 550 millioner kroner fra markedsføring på landets uddannelsesinstitutioner vil regeringen betale ny politireform. Vicedirektør på Københavns Universitet siger, at det vil gå ud over vejledning, så flere studerende dropper ud.
550 millioner kroner. Så mange penge skal de gymnasiale og videregående uddannelser af med over de næste fire år, hvis det står til regeringen.
Det fremgår af et faktaark fra Justitsministeret i regeringens nye udspil til en politireform. Pengene skal ifølge regeringen gå direkte fra uddannelsernes markedsføringsbudgetter.
Men flere partier og organisationer kritiserer regeringen for at begå løftebrud. Socialdemokratiet sagde nemlig inden valget, at der ikke ville komme flere besparelser på uddannelser.
Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, siger, at han er bekymret for, at besparelsen vil ramme de studerende:
»Når regeringen siger, at de vil skære på markedsføringsudgifter, så er det en mere sympatisk måde at sælge en nedskæring på. Det virker ikke lige så meget som et løftebrud. Men det er et det«, siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Universiteternes andel af den nye besparelse svarer til cirka halvdelen af de penge, de årligt bruger på markedsføring. Udover annoncer og reklamer inkluderer det også åbent hus-arrangementer for potentielle studerende og informationsfoldere. Det siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for rektorkollegiet under Danske Universiteter, til DR.
Det fremgår ikke af regeringens udspil, hvordan besparelsen vil ramme Københavns Universitet. Vicedirektør Jasper Steen Winkel oplyser, at Københavns Universitet brugte 4,1 millioner kroner på markedsføring i 2018. Nogle af de udgifter dækker over løn til medarbejdere i afdelingen Uddannelsesservice, vedligholdelse af web-sider og reklame for brugerbetalte masteruddannelser og efteruddannelser, siger han. Universitetet har en omsætning på cirka ni milliarder kroner.
Ifølge Jasper Steen Winkel er Københavns Universitet tilbageholdende med at bruge penge på markedsføring. Han siger, at markedsføringsudgifterne typisk går til at tiltrække studerende til åbent hus-arrangementer og til skræddersyede kampagner for tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, sprogfag osv.
»Vores markedsføring skal sikre de studerende en god studieafklaring, som skal nedbringe frafaldet og sikre, at de studerende så vidt som muligt vælger rigtigt første gang. Det er meget langt fra store marketingskampagner og slogans og handler mere om at gøre opmærksom på bestemte uddannelser og arrangementer,« siger Jasper Steen Winkel.
Regeringens udspil kan betyde, at Københavns Universitet ikke fremover kan tilbyde den mulighed, siger han:
»Det handler om vejledning og information til studerende. Det er en væsentlig del af universiteternes opgave. Det sikrer, at studerende for afklaret deres studievalg, trives på studierne og undgår at falde fra, fordi de har valgt rigtigt. Nu mister vi denne mulighed.«
Sådan lød svaret fra Københavns Universitet også nogenlunde i 2010, hvor S og SF ville finde penge på præcis samme måde. I deres finanspolitiske udspil En fair løsning ville de skære 400 millioner kroner fra uddannelsesinstitutionernes annoncering og markedsføring.
Hos Danske Studerendes Fællesråd kalder formand Johan Hedegaard Jørgensen forslaget en »grønthøsterbesparelse«. Han efterspørger en forklaring fra regeringen på, hvordan besparelsen ikke skulle gå ud over de studerende.
Man har bygget et system op, som tvinger uddannelser til at konkurrere mod hinanden.
Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd
Universiteterne får nemlig ikke penge øremærket til markedsføring, og de 550 millioner kroner er derfor en del af et samlet budget bestående af bloktilskud og taxameterpenge, altså de penge, universiteterne får, når de studerende består deres prøver.
»Det er kun et år efter valget, og dengang lovede regeringen, at man ville stoppe nedskæringer på uddannelser. Mette Frederiksen sagde direkte, at besparelser på uddannelser var ‘tudetossede’. Derfor er det en smule ustringent, at man nu vil lave en besparelser igen,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Han siger dog også, at der har været eksempler på, at uddannelsesinstitutioner har brugt deres midler uhensigtsmæssigt. Det ser Danske Studerendes Fællesråd kritisk på, siger han. Men de fleste markedsføringsmidler går til velfungerende tiltag, såsom åbent hus-arrangementer, som Johan Hedegaard Jørgensen hellere vil have flere end færre af.
Regeringens argument for at skære på markedsføring er, at uddannelsessteder lige nu bruger for mange skattekroner på at konkurrere mod hinanden. Er du uenig i det?
»Man skal selvfølgelig ikke bruge skattekroner på at konkurrere med naboskolen; man skal bruge skattekroner på uddannelse. Men jeg synes, at der er enormt stor forskel på, om man bruger penge på åbent hus – eller om man hyrer en influencer til at lave en kampagnevideo,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Han siger, at regeringen ikke løser problemet med uhensigtsmæssig konkurrence mellem uddannelser ved hjælp af nedskæringer. I stedet vil han hellere diskutere, hvordan man ændrer de strukturer i uddannelsessystemet, der skaber konkurrence, såsom taxametersystemet:
»Man har bygget et system op, som tvinger uddannelser til at konkurrere mod hinanden. Det er en spændende nok debat, om vi kan løse det. Men det gør vi altså ikke ved at spare på uddannelserne igen,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.
Regeringen afviser kritikken af, at forslaget om skære ned på markedsføringsudgifter er et løftebrud. Uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg (S) siger, at Socialdemokratiet netop gik til valg på at skære ned på uddannelsernes udgifter til reklamer:
»Vi skærer ikke på uddannelser generelt. Det passer simpelthen ikke. De eneste, vi som regering har gjort, er at fjerne nedskæringerne. Vi har brugt over en milliard kroner på vores uddannelser, fordi vi er en regering, der vil uddannelser, fordi vi prioriterer uddannelser,« siger han.
Vi skærer ikke på uddannelser generelt. Det passer simpelthen ikke.
Uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg (S)
Ifølge Bjørn Brandenborg bruger uddannelserne alt for mange penge på reklamer og på at konkurrere internt. Det gælder særligt de gymnasiale uddannelser:
»Sagen er, at mange uddannelser desværre bruger alt for mange penge på reklamer og på at kæmpe mod hinanden. Hvis man tager i biografen, kan man næsten ikke gå hjem uden at have set en håndfuld reklamer fra alle gymnasier i lokalområdet.«
Københavns Universitet siger selv, at de bruger størstedelen af deres markedsføringsmidler på åbent hus-arrangementerne, og ikke på store busreklamer og kampagner, som du nævner. De står alligevel til at skulle miste mange millioner kroner i jeres udspil. Hvad vil du sige til dem?
»Det er svært at diskutere, hvis universiteterne ikke ved, hvad de bruger på reklamer og kampagner. Jeg vil vove den påstand, at Københavns Universitet også laver reklamer. Men jeg synes, at man skal huske på, at kernen handler om, at institutionerne stadig skal kunne bruge penge på åbent hus og lignende tiltag,« siger Bjørn Brandenborg.
»Jeg vil gerne sige til universiteterne, at der stadig er mulighed for, at de kan lave målrettede annoncer og åbent hus – vi tager jo kun en del af pengene.«
Hvis I mener, at markedsføring er så stort et problem, hvorfor forbyder I så ikke bare det – i stedet for at fjerne penge fra uddannelserne?
»Men vi fjerner heller ikke penge fra uddannelserne. Vi fjerner penge fra reklamer, og det står vi fuldstændig på mål for,« siger Bjørn Brandenborg.
»Nu skal vi have en diskussion med institutionerne og se på mulighederne for at forbyde reklamer og annoncering. Det er principielt ikke noget, jeg vil sige, at vi er imod. Men det kan vi drøfte videre med de uddannelser, som er interesserede i det.«.