Regeringens regionaliserings-plan giver Københavns Universitet en stor opgave med at gentænke uddannelser

Ledelsen på Københavns Universitet har – sammen med studerende og fagmiljøer – advaret imod regeringens regionaliseringsplan fra forreste række i tv-studier. Den er et brud på tanken bag det moderne univerCITY, hvor viden vokser efter et nærhedsprincip mellem forskere, studerende og fagligheder, der beriger hinanden.

Ikke desto mindre er det en politisk realitet. Et stort flertal i Folketinget står bag. Vi må få det bedst mulige ud af en bunden opgave: Flyt ud eller skær studiepladser.

Enkelte steder kan det give faglig mening at udflytte, for eksempel til Køge hvor et medicinstudie kan være tæt på det nye supersygehus – og hvor KU allerede er etableret. De fleste steder hænger det ikke sammen at flytte ud fagligt eller økonomisk.

Det efterlader os med ét greb: Reduktion af studiepladser. Ifølge den politiske aftale skal universiteterne »tage hensyn til offentlige arbejdsgiveres og erhvervslivets behov, uddannelser med særlig høj efterspørgsel og beskæftigelse.«  Men også, »at der fortsat er et bredt udbud af uddannelser i Danmark, herunder små fag og sprog.«

På den baggrund får fakulteterne senest den 14. oktober en ramme for reduktion af studiepladser, som fastsættes efter uddannelsernes ledighed og efterspørgsel samt helhedsblik på, hvordan KU’s uddannelser også skal varetage brede samfundsbehov.

Da ledighed er et hovedkriterium, skal fakulteter med uddannelser med høj dimittendledighed reducere mere end det politiske krav om ti procent på hele KU. Andre fakulteter skal reducere med mindre end ti procent. Ledigheden blandt dimittender fra nogle af uddannelserne på Humaniora, Science og Teologi er eksempelvis markant højere end på jura- og medicinstudiet.

Men fakulteterne kan også vælge at lade andre kriterier indgå, som afspejler de brede hensyn i den politiske aftale, herunder studiemiljø, små fag og sprog, forskningsmiljø, økonomisk bæredygtighed og uddannelsesniveau.

Et udkast til kriterier har været i bred høring på KU, og bestyrelsen har den 5. oktober godkendt kriterierne og processen frem mod en beslutning. Høringssvarene vidner om forståelse, uanset at sådanne kriterier altid vil være ufuldstændige målepunkter.

Vi skal fastholde det lange blik i det uddannelsesstrategiske arbejde. Verden er i hastig forandring, og universitetet skal være på forkant. Samtidig er rendyrket uddannelseskvalitet – i egen ret – altid en klog investering, fordi solid akademisk tænkning er en metode, der kan omskole kandidater til alskens jobfunktioner.

Men det virker også oplagt med en målsætning om, at de studerende på KU kan anvende deres uddannelse til et job, de er uddannet til. Det skylder vi ikke bare samfundet, men særligt de studerende.

Vi har tillid til, at fakulteter, hvor ledighed er et særligt problem, nu vil tage fat på den store opgave. Der bliver brug for dialog og analyser for at nå frem til velfunderede beslutninger, der kan skabe mere bæredygtige uddannelser til gavn for de studerende og for samfundet.

Efter fakulteternes indmeldinger skal bestyrelsen drøfte og vedtage KU’s samlede plan i december. Reduktionen af studiepladser indfases frem mod 2030. Det kan virke som lang tid. Men ministeriet forventer en lineær udvikling. Det bliver ikke let. Men vi kan også bruge en prekær situation til at gentænke KU’s uddannelser, så de studerende ikke skal bekymre sig om deres uddannelse er adgangsbillet til et passende arbejde.

Mandag 25. oktober kl. 13 sidder rektor og prorektor for uddannelse klar på KUnet til at svare på spørgsmål fra studerende og ansatte om udflytning og reduktion af studiepladser. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål her.