Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Reinhard Stelters undervisning fik bundkarakter: »Det er et koldt system«

De skriftlige undervisningsevalueringer er et ligegyldigt ritual, som spilder studerendes og underviseres tid, siger idrætsprofessor. To ledere er enige i, at kontrollen har taget overhånd.

Et C. Reinhard Stelter måbede foran skærmen, da han åbnede sin seneste undervisningsevaluering.

Han lod øjnene løbe ned ad Excel-arket, hvor alle fag på Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) havde fået en karakter fra A til C, indtil han fandt »Coaching«, det kursus, han selv underviser i. Dommen var hård: Han havde fået den laveste karakter, C.

Ud for bogstavet stod blot to ord: »Ingen evalueringer«.

Problemet var, viste det sig, at Reinhard Stelter havde glemt at udfylde sin del af evalueringen. Det udløste automatisk bundkarakteren.

Det var hans egen fejl, ja, men for Reinhard Stelter bekræftede det lille C noget, han havde tænkt længe: Systemet for undervisningsevalueringer er absurd.

»Problemet er, at det er reduceret til et ligegyldigt ritual. Selvom jeg måske har fået gode evalueringer af de studerende, så får jeg et C, bare fordi jeg ikke svarer,« siger han.

Han beskriver et system, der er bygget på kontrol over tillid, og hvor det sparsomme udbytte på ingen måde modsvarer den tid, studerende og undervisere bruger på at udfylde dem, og administrationen bruger på at behandle dem.

Den eneste grund til, at ansatte på universitetet ofrer så mange timer, kræfter og skejser på opgaven er, fordi de skal, siger Reinhard Stelter.

»Man sætter en kolos af en administration i gang, der skal behandle de her undervisningsevalueringer, men hvor er effekten på de studerendes læring? Personligt kan jeg ikke bruge dem til særlig meget. Jeg laver allerede en mundtlig evaluering og er i dialog med de studerende løbende.«

»Der er ingen i systemet, der for alvor værdsætter evalueringerne. Men vores hænder er totalt bundet, for alle makker bare ret, i forhold til de regler der kommer fra toppen.«

Evalueringstrætheden vokser

Kritikken er ikke helt forkert.

Det siger Reinhard Stelters viceinstitutleder, Susanne Gjedsted Bügel, der er ansvarlig for undervisningsevalueringerne på NEXS. Hun har haft flere mailkorrespondancer og samtaler med Reinhard Stelter, efter han fik bundkarakteren, og undervejs har hun overtalt ham til at droppe den boykot af evalueringerne, han ellers havde truet med.

Ingen i systemet værdsætter for alvor evalueringerne

Reinhard Stelter, professor, Institut for Idræt & Ernæring

»Jeg kan også indimellem tænke: Ej, hvor er det træls, at det her bliver proppet ned over os alle sammen,« siger hun.

Det kræver meget arbejde at behandle evalueringerne, også for meget, siger Susanne Gjedsted Bügel. Hun giver et eksempel: De bachelorstuderende, der startede på instituttet i sommer, har lavet syv evalueringer på fem måneder, og det lander alt sammen hos administrationen.

Måske er det derfor, at svarprocenten ofte er lav. I den seneste evaluering fra december har et af fagene på NEXS kun modtaget et enkelt svar, mens hver tredje studerende har evalueret et af de andre kurser.

»Jeg kan godt forstå, de studerende bliver trætte af det, for det tager tid at overveje, hvad man har lært, hvad man kan bruge faget til, og hvad der kunne forbedre det,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

»Jeg kunne godt tænke mig at skrue lidt ned for mængden, for jeg mærker en evalueringstræthed i systemet.«

»Jeg er jo bare slave af det«

Hun foreslår, at man undlader at evaluere fag, der har fået karakteren A året forinden, og koncentrerer sig om kurserne med den laveste karakter, C.

Men evalueringerne har værdi, mener hun. I hvert fald på hendes institut.

Når et kursus får C, sætter ledelsen sig konsekvent for at forbedre faget, siger hun. Det skete så sent som ved seneste evaluering ved årsskiftet, hvor en underviser blev indkaldt til samtale, og nu har fået tilknyttet mentorer til at udvikle faget.

Derfor bør man ikke afskaffe de skriftlige undervisningsevalueringer, siger hun. Men hun vil gerne tage toppen af den kontrol, som Reinhard Stelter kritiserer.

»Jeg kunne godt tænke mig at ændre evalueringssystemet, men jeg kan ikke svare dig på, hvordan det skal gøres. Vi skal have hjælp fra dem, der forsker i emnet. Jeg er jo bare slave af det, kan man sige.«

En tam undskyldning

Nogenlunde samme budskab lyder højere oppe i systemet.

Rie Snekkerup, vicedirektør for Uddannelser & Studerende på Københavns Universitet, er enig i, at systemet er blevet for stort og komplekst.

»Balancen er tippet lidt for meget over mod kontrol. Det er muligt, at vi bør måle og veje lidt mindre, end vi gør i dag.«

Men ét er at konstatere, at kontrollen er for tung, noget andet er at skære ned på den.

Jeg mærker en evalueringstræthed i systemet

Susanne Gjedsted Bügel, viceinstitutleder, Institut for Idræt og Ernæring

Universitetet kan ikke bare afskaffe evalueringerne, siger Rie Snekkerup. Den viden, de giver, er brugbar for fakulteter og studienævn, når de skal sikre, at studerende modtager undervisning af høj karat.

Hvis man droppede de skriftlige evalueringer, ville det også bringe Københavns Universitet i problemer. Universitetet har sin akkreditering fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, der kræver, at kvaliteten af undervisningen systematisk skal vejes og måles.

»Hvis vi skal erstatte den måde, vi laver undervisningsevalueringer på i dag, skal der være alternativer klar. Vi kan ikke bare afskaffe det. Så ville akkrediteringsfolkene straks spørge os, hvorfor vi har gjort det, og det ville være noget tamt at sige, at systemet bare ikke gav os den viden, vi havde brug for, uden at vi havde tænkt over andre løsninger.«

Rie Snekkerup håber, at Københavns Universitet kan »forenkle systemet«, når universitetet skal akkrediteres på ny i 2024. Hun kan dog endnu ikke sige hvordan.

Degraderet til et lille hjul i maskineriet

Spørger man Reinhard Stelter, bør universitetet stole på, at underviserne selv er i stand til at evaluere deres undervisning.

Som tidligere sektionsleder gennem tretten år ved han dog, at det er en svær situation, hans institutledelse befinder sig i.

De forventes at være loyale over for systemet, siger han. Faktisk var den voksende topstyring grunden til, at han selv opgav sin rolle som sektionsleder i slutningen af 2015. Han havde fået nok af at gennemtrumfe beslutninger, han var uenig i.

Når han råber op nu, mens mange af hans kolleger angiveligt makker ret af »frygt for repressalier«, så er det, fordi han kan: »Altså, jeg er jo senior, jeg har ikke noget at tabe,« siger han.

Han læner sig tilbage i kontorstolen og griner.

»Tidligere var man et eller andet som professor,« fortsætter han.

»Nu er man degraderet til et lille hjul i maskineriet. Universitetet som helhed i Danmark er fuldstændig amputeret for demokrati og medbestemmelse.«

Det er den større historie om undervisningsevalueringerne, siger han. På universiteterne gør man bare, hvad der bliver sagt fra oven – om det så er ministeriet eller ledelsen – også selv om det er spild af tid.

Men ledelsen er da nødt til at have et overblik over, hvilken kvalitet de studerende oplever, så undervisere ikke får mulighed for at ignorere kritik og gode forslag?

»Det er det grundlæggende spørgsmål, der rejser sig i hele den offentlige sektor: Hvor meget skal systemet bæres af tillid, og hvor meget af kontrol? Jeg må sige, at en af de mest centrale dyder i samspillet mellem en leder og en medarbejder er gensidig tillid,« siger Reinhard Stelter.

»Sådan et system drømmer jeg om. Ikke et koldt system, som vi har nu.«

Annonce

Seneste