Rekordoverskud på budgettet

Mens de ansatte skal holde igen på udgifterne, skovler Københavns Universitet (KU) nærmest penge ind. 102 millioner kroner lyder overskuddet for 2006 på til trods for at der herskede noget nær dommedagsstemning og udsigt til et minus på 34 millioner tidligere på året.

Den glædelige overraskelse får dog ikke universitetsdirektør Jørgen Honoré til at invitere medarbejderne til forbrugsfest. »Vi forventer at enhver ansat på KU udviser sparsommelighed uanset om vi har overskud eller ej,« siger Jørgen Honoré. De 102 millioner kroner bliver i stedet overført til egenkapitalen så der er noget at tære på i tilfælde af magre tider.

Usikre indtægter
Universitetsdirektøren tilskriver det flotte resultat at der er uddannet flere kandidater end forventet (STÅ-produktionen) hvilket udløser et større tilskud fra staten.

Derudover har fakulteterne udvist tilbageholdenhed på driften, og endelig er det efter en gennemgang af KU’s samlede ejendomsmasse blevet afklaret hvilke bygninger universitetet selv ejer og hvilke der skal betales husleje til Universitets- og Bygningsstyrelsen for at benytte. Der har været usikkerhed om hvorvidt donerede bygninger tilhørte KU eller styrelsen, men det er der efter længere tids forhandlinger nu endelig skabt enighed om. »Det er utrolig vanskeligt at budgettere på et universitet fordi der er mange decentrale enheder, og fordi vores indtægter i højere grad er politisk bestemte end tidligere. Det betyder at vi må lægge et forsigtigt budget, men vi strammer nu op på procedurerne for at forbedre vores evne til at lave prognoser, siger Jørgen Honoré.

Det betyder i praksis at budgetchef Thomas Buchvald Vind i spidsen for økonomiafdelingen som noget nyt vil afholde møder med fakulteterne hvert kvartal for at få mere detaljerede oplysninger om blandt andet udviklingen i lønomkostninger, investeringer og indtægter fra eksternt finansierede forskningsprojekter.

Uddan de ansatte
Poul Erik Krogshave, TR-repræsentant for medlemmer af Teknisk Landsforbund og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, er glad for at den positive udvikling i økonomien betyder at der kan ansættes flere hvilket kan lette arbejdspresset rundt omkring. Han mener at noget af det store overskud skal bruges til lønforbedringer og til bedre muligheder for kompetenceudvikling for de ansatte. Der er som en del af den nye organisationsstruktur for KU planer om at oprette en Human Resource-afdeling (HR) som afløser for Personaleafdelingen, men de ansatte venter spændt på at få at vide hvad den nye afdeling skal gøre anderledes end i dag.

Ifølge Krogshave er meldingen fra rektor at den nye HR-direktør skal ansættes først hvilket vil ske i løbet af sommeren. »Vi har svært ved at se hvad der konkret menes med en HR-afdeling. Vi forventer at den vil gavne personale- og arbejdsforholdene generelt og ikke kun personaleadministrationen,« siger han.

Mere i løn, tak
Leif Søndergaard, AC-fællestillidsmand og medlem af HSU for det videnskabelige personale, er enig i at kompetenceudvikling er vigtig, men mener desuden at overskuddet vil skabe pres for at få forbedret lønforholdene specielt for lektorerne. Der skal forhandles ny overenskomst i marts 2008. »Vi hører at kravet er løn, løn og atter løn. Løngabet er blevet alt for stort i forhold til det private og for eksempel specialkonsulenter i den offentlige administration,« siger han.

Det bekræfter en ny undersøgelse lavet af Akademikernes Centralorganisation. Den viser at lektorlønningerne er steget med 15 procent i perioden 2000 til 2006. Det svarer stort set til prisudviklingen. Til sammenligning er de statslige kontorchefers løn steget med 25 procent i samme periode og professorernes med 23 procent.

Ifølge budgetchef Thomas Buchvald Vind var det gamle KU’s egenkapital ved udgangen af 2006 på 345 millioner kroner og med fusionen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Det Farmaceutiske Universitet stiger den til samlet 450 millioner kroner.