Rektor vil nedlægge institutråd

Institutrådene på KU har udspillet deres rolle, er konklusionen i en rapport, som rektor har fået lavet. På den baggrund har KU’s daglige ledelse – direktionen – foreslået universitetets bestyrelse at afskaffe de lokale råd på institutterne på et møde 24. oktober.

Den idé møder modstand fra de studerendes repræsentanter i bestyrelsen.

»Da mine undervisere selv var studerende, var universitetet demokratisk fra top til tå. Nu skal vi slås indædt for bare at være med i de samtaler, der betemmer alt omkring vores uddannelser,« siger studentervalgt medlem af bestyrelsen for KU Alexander Thorvaldsen.

Ledelse og forskere oplever ikke den store værdi af råd

Selv om samlet set 51 procent af medlemmerne af institutrådene mener, at de har »indflydelse på væsentlige forhold på instituttet«, er der et ret stort mindretal – 38 procent – som mener, at det ikke er tilfældet.

Ifølge evalueringsrapporten er det især ledelsen og forskerne, der ikke mener, at institutrådene er særlig værdifulde. (Faktisk var ledelsen rundt om på KU heller ikke vild med institutrådene, dengang de blev indført).

En konklusion i rapporten lyder:

»Samlet set vurderer især ledelse og VIP, at institutrådene ikke bringer afgørende værdi til instituttet, og atindsatsen for at få udvalget til at fungere ikke står mål med udbyttet. Der peges på en høj grad af overlap til andre råd og udvalg, manglende engagement og rekrutteringsproblemerpå VIP- og studenterside.«

Hvad spørgsmålet om overlap angår, påpeger rapportens forfattere, at det typiske KU-institut har omkring 10 råd eller udvalg, fx arbejdsmiljøudvalg, studienævn, biblioteksudvalg, samarbejdsudvalg og fagråd. Ifølge rapporten kan KU opnå lige så meget eller mere inddragelse og værdi ved at bruge energien på disse andre råd og udvalg på universitetet.

Institutrådene sluger desuden ifølge rapporten en del tid. Timerne som medlemmerne bruger på at gå til møder samt det sekretærarbejde, der følger med, svarer årligt til tre fuldtidsansattes arbejde.

Endelig argumenterer KU’s ledelse for nedlæggelsen ved at hævde, at institutrådene besværliggør ledelsen af universitetet. Ifølge rektoratet er institutrådene ganske enkelt i »kollision med det mandat, der ligger i den enstrengede ledelsesstruktur på universitetet«.

Studerende: Rektor må pege på, hvor inddragelsen så skal ske

Ifølge Alexander Thorvaldsen, studentervalgt medlem af KU-bestyrelsen, vil forslaget ikke mindst for de studerende betyde en kraftig indskrænkning af universitetsdemokratiet:

»Det betyder, at studerende på lokalniveau ikke længere vil være inde over vigtige emner som økonomi, strategi, budget, studiemiljø og fremtidige ansættelser.«

Alexander Thorvaldsen siger, at han vil bede rektor om at redegøre for, hvor KU vil placere den medbestemmelse, som forsvinder, hvis institutrådene bliver nedlagt.

»Det er ikke at finde i forslaget.«

Alexander Thorvaldsen kritiserer også, at KU’s ledelse argumenterer for, at institutrådene kolliderer med princippet om en enstrenget ledelse på universitetet.

»De siger, at der er en modsætning mellem den enstrengede ledelse og inddragelse af studerende. Det er første gang, jeg har hørt, at det skulle være en modsætning, især på en vidensinstitution som universitetet.«

Ifølge rektor Henrik Wegener er ledelsen dog opmærksom på, at studerende ikke må miste indflydelse ved en eventuel nedlæggelse af institutrådene.

»Involvering, dialog og drøftelse med studienævn og med studenterrepræsentanter på institutter og fakulteter bliver naturligvis helt centralt, når KU’s kommende strategi og samlede udvikling skal gøres til virkelighed,« skriver Henrik Wegener i en e-mail.

»Det bliver ledelsernes ansvar at sikre det på alle niveauer – og det kommer jeg som rektor også til at følge nøje. Det er vigtigt, at der er en god og åben lokal dialog om økonomi, studiemiljø og udvikling at det faglige miljø.«

Måske virker rådene bedst, der hvor ledelsen deler magten

Bestyrelsesmedlem Alexander Thorvaldsen anfægter derudover evalueringsrapportens konklusioner om, at institutrådene ikke udfylder deres funktion, fordi et betydeligt mindretal af medlemmer ikke føler, at deres arbejde har den store værdi.

Hvis institutrådenes medlemmer er utilfredse med værdien af institutrådene, kan det skyldes, at de ikke føler sig hørt, siger han.

»At det ikke fungerer, betyder ikke nødvendigvis, at det er et dårligt organ; det kan også skyldes, at ledelserne ikke bruger institutrådene. Hvis du spurgte i studienævnene, ville mange også svare, at de var sure over at blive kørt ud på et sidespor,« siger Alexander Thorvaldsen.

»KU-ledelsen lægger op til, at der skal være mere opfølgning på, hvordan universitetets strategi virker, men imens man gør det – altså giver institutterne lektier for om at udvikle sig – fjerner man det eneste rum, hvor studerende faktisk havde noget at sige. Det stiller jeg mig undrende overfor.«

»Lad os få gode idéer fra neden og folk inddraget omkring fagmiljøerne, som det altid har været på KU,« siger Alexander Thorvaldsen.