Rektoratets svar på kritik om manglende forskning i bæredygtig udvikling

Kære Lars Stoumann Jensen, mfl.

Tak for jeres kommentar om 2016-puljen.

I skriver, at »KU’s øverste ledelse« ikke »prioriterer« forskning, der bidrager til at løse globale udfordringer om fx miljø og bæredygtig udvikling. Og at anvendelsesorienteret forskning vurderes som »mindre støtteværdigt.«

Læs forskernes kritik her: KU underprioriterer forskning i bæredygtig udvikling

Vi er uenige i disse præmisser. Det er et internationalt forskerpanel, der har foretaget en grundig evaluering af de 37 projekter, som var med i slutspurten – ikke KU’s ledelse. Panelet har ikke udvalgt projekter efter emne. Det har været en åben og rent faglig proces, hvor kriterierne har været kvalitet og tværfaglighed. Projekterne var baseret på en bottom-up proces, hvor forskere selv har fundet hinanden på tværs af fakulteter. Det vil sige. bevillingerne er ikke givet som strategiske satsninger, som jo ikke ville kræve en lang, international review-proces.

DE 18 PROJEKTER, der har opnået bevilling, er der udover forskningsmæssig excellence bestemt også mange elementer med (direkte) potentiale for anvendelse til for eksempel at håndtere store samfundsudfordringer, herunder klima, fødevarer, fedme, sundhedsproblemer i en aldrende befolkning og Europas globale udfordringer (se listen over de 18 udvalgte projekter her – kræver login)

Dertil kommer, at man aldrig med sikkerhed kan sige, hvad et forskningsprojekt kan føre til. Hovedsagen er ikke, om det kan betegnes som grundforskning eller anvendt forskning – men at det er god forskning.

Det internationale panels overordnede vurdering var da også, at niveauet var højt i de 37 projekter, der var med til sidst og altså også jeres. Det kan man også læse i den ene kommentar fra evalueringen af jeres projekt, som I har citeret. Men panelets opgave var også at foretage en prioritering, et fravalg, af ellers lovende og gode projekter.

VI HÅBER, at de mange gode projekter, som ikke har fået del i 2016-puljen, har mod på at arbejde videre. Erfaringerne viser, at et godt indledende benarbejde med en ansøgning kan styrke succesraten i senere ansøgninger. Det gælder både de processer, der fandt sted omkring UNIK-ansøgningerne for godt fem år siden og de løbende ansøgningsrunder til de danske forskningsråd, EU og så videre.

Venlig hilsen

Ralf Hemmingsen og Thomas Bjørnholm