Replik til Peter Blume

Juraprofessor Peter Blume mener ikke, at der er rod i administrationen på Jura.

Som studerende på Det Juridiske Fakultet, kan jeg kun give Peter Blume ret: Der er ikke rod på fakultetet, og alt kører som på kuglelejer. Det må stå klart, når man læser Peter Blumes velargumenterede indlæg i debatten.

Læs mere:

Jura: Det roder ikke

At nogen kan driste sig til at få det misvisende indtryk, blot fordi studiemiljøundersøgelserne dokumenterer det år efter år, Akkrediteringsrådet vælger at kritisere fakultetets administration, og prodekanen for uddannelse gentagne gange erkender, at utilfredsheden er begrundet, er intet mindre end skammeligt, da der intet belæg er for dette.

Enkeltstående sager i hobetal

Erkendt, der er nogle ganske få enkeltsager som er problematiske, men de udgør intet større problem.

Der findes da uheldige sager med studerende der har søgt om udveksling, og har fået svar efter studiet er begyndt – men det er naturligvis enkeltsager.

På samme måder findes der også sjældne enkeltsager, hvor studerende melder om forkert merit efter en typisk sagsbehandlingstid på 4-5 måneder, eller studerende, der fortæller om forkerte datoer på deres bachelor- og kandidatbeviser.

Det er essentielt for at forstå, hvorfor de studerendes og Uniavisens kritik er behæftet med fejl, at man indser at administrationen er til for forskerne og ledelsen, fordi det er forskningen, der skal understøttes gennem fakultetets velsmurte administration.

Læs mere:

Thi kendes for ret: Jura skyldig i studierod

                                                                
 
Vi studerende må sande, at vi er et biprodukt af Det Juridiske Fakultets opgave, og når fakultetet så ovenikøbet bliver belemret med flere studerende og de samme akkrediteringskrav som alle andre universiteter, står det klart at der yderst sjældent kan opstå ganske få fejl, i enkeltstående hobetal.

Men det sande problem ligger ifølge Peter Blume i, at disse fejl herefter bliver opblæst, blot fordi antallet af enkeltstående administrationsproblemer der kan ramme én studerende, i visse sjældne tilfælde medfører en stærk apati over for fakultetets ledelse.

Denne apati skyldes blot, at de enkeltstående tilfælde af uregelmæssigheder, brud på god forvaltningsskik, fejl m.v. har gjort enkeltstående studerendes studieliv til et mareridt, og nogle enkeltstående studerende melder, at de har fortrudt at de lod sig indskrive på Københavns Universitet.

Saglige evalueringer er bydende nødvendige

I en indskudt bemærkning bør det nævnes, hvor fantastiske instanser Akkrediteringsrådet og Evalueringsinstituttet (EVA) er, hvilket Peter Blume dog opponerer imod. Underviserne og ledelsen må her forstå, at akkrediteringen gennem krav om rapporter og dokumentation for al undervisning og vejledning, er selve årsagen til at vi har universitetsuddannelser.

Man kan levende forestille sig en dag, hvor et større fakultet ikke bliver akkrediteret, og studerende står med værdiløse uddannelser, fordi der mangler et af de essentielle produkter, som et universitet skal levere: Saglig dokumentation for alle feedback-procedurer omhandlende evalueringer eller at uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad er forskningsbaseret. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vi lader en ny rektor forstå, at han i enhver tale må takke Forskningsministeriet for denne gavnlige innovation.

Men dette skal ikke ende i en hyldest til akkrediteringen – det skal handle om at der ikke er noget rod på Jura. For det såkaldte rod eksisterer ikke – på samme måde som vi kan konstatere, at huset er rent, når blot snavset fejes ind under gulvtæppet.

Benægt, benægt, benægt

Man kan muligvis finde enkeltstående studerende, der er udsat for forkert relegering, stress af syge studerende, tildeling af for få eller for mange ECTS eller studerende, der har oplevet problemer med optag på kandidaten.

Men alle disse studerende må dog levere ekstra belæg for rod, for en masse dråber af enkeltstående sager betyder ikke, at administrationen sejler – det giver blot et hav af enkeltstående tilfælde, som stopper vasken og medfører markant langsommere betjening.

Det Juridiske Fakultet er ganske vist ikke ramt af flere eller hårdere dokumentationskrav, akkrediteringskrav eller processer, men det er i selvbenægtelsens navn også derfor det ikke roder på fakultetet.

Nu vil en af disse kritikere muligvis spørge: med alle de enkeltsager, hvorfor er der så ikke tale om rod?, hvortil der let kan svares: Fordi en mand der har i årevis har været en del af den kompetente ledelse, fortæller os, at der er tale om enkeltstående tilfælde!

Hvis jeg skal komme med et forslag til at løse problemet med den markante, uproportionelle kritik af Det Juridiske Fakultet, må det være at vi studerende stopper med at brokke os over de sjældne problemer, vi oplever – for så eksisterer de slet ikke.

uni-avis@adm.ku.dk