Rodebutikken: »Man har næsten en følelse af, at man stjæler noget, men det er altså helt okay«

Halfdan Wulff Ekins roder i en knitrende IKEA-pose i hjørnet af Rodebutikkens kælderlokale under Center for Sundhed og Samfund på Øster Farimagsgade.

»Det er her, vi har de ting, som vi ikke har fundet plads til endnu,« fortæller han mig.  »Jeg synes, at folk er rigtig gode til at komme med IKEA-poser fyldt med tøj og ting.”

Byttestationen Rodebutikken slår for første gang dørene op i deres nye, faste lokaler på denne solrige mandag i februar, og de sidste ting er ved at blive pakket ud. Udenfor på gangen er der tomt, for foreningen har ikke promoveret arrangementet særlig meget, forklarer Halfdan Wulff Ekins, der er medstifter af foreningen og læser antropologi på sjette semester.

»Det gør egentlig ikke noget, for vi vil gerne starte butikken stille og roligt op,« supplerer butikkens frivillige Raramai Campbell, der læser en kandidat i global sundhed.

Hensigten med Rodebutikken er at lave en lille revolution mod konsumerisme og såkaldt ‘fast-fashion’ – altså hurtigt skiftende trends, og køb der kun bruges få gange.

Giv noget tilbage

I Rodebutikken, som netop har fået faste lokaler under bygning 1 på CSS, er alting gratis. Man kan tage lige så meget ned fra hylderne, som man har lyst til og bare vade ud bagefter. Der stilles kun ét krav til kunderne: At man tager noget, som man kan bruge og blive glad for. De studerende kan også donere lige så meget eller lidt, som de har lyst til.

Mens vi taler, kommer en af Raramais studieveninder ned i butikken med et par poser fyldt med tøj, som hun ikke går med længere, og de tre studerende sorterer det sammen, mens vi taler.

»Det er så vildt, hvor meget tøj, jeg har liggende derhjemme, som jeg bare ikke bruger,« fortæller veninden og holder en cardigan op, som hun engang købte på en rejse.

Konceptet i Rodebutikken er ikke raketvidenskab, men ligger alligevel langt fra den måde, vi er vant til at konsumere på, mener Raramai Campbell:

»Jeg blev frivillig i foreningen, fordi jeg følte, at jeg blev nødt til at give noget tilbage for de ting, jeg havde taget fra butikken. Jeg tog et par flotte guldøreringe med hjem, men jeg havde næsten en følelse af, at have stjålet noget, « siger hun.

»Men man giver på en eller anden måde også noget tilbage ved at tage ting i butikken,« tilføjer Halfdan Wulff Ekins, »for det er jo et mere bæredygtigt forbrug, vi har gang i her. Det man “betaler” med er en ideologisk valuta: Man bidrager til at forbruge mere bæredygtigt i stedet for bare at købe nye ting.«

Genbrugstips og nemme løsninger

Åbningsdagen skrider frem, og af og til er der folk, der dropper ind og ser sig omkring. Et par stiller sig ved butikkens bogreol, og stopper et par romaner i rygsækken, en af dem er Orhan Pamuks Den Sorte Bog.

Halfdan Wulff Ekins er medstifter af Rodebutikken. Og tilfreds med de få besøgende:

»Faktisk har jeg det sådan, at hvis bare én person finder noget godt her i stedet for at købe noget nyt, så er det en god dag for mig,« siger han.

Han og Raramai Campbell er selv store fans af genbrug, og håber på at kunne give vanen videre til deres medstuderende med et enkelt greb:

»Det skal være nemt og belejligt at hente og komme af med ting. Derfor er det perfekt, at Rodebutikken ligger på campus. Vi håber, at folk vil svinge forbi i deres spisepause og opdage nogle gode ting, « siger Raramai Campbell.

Butikken har lige modtaget en donation fra Genstartspuljen, som de blandt andet vil bruge på at indrette lokalerne, så de besøgende også kan hygge sig og hænge ud i kælderen.

»Jeg synes, det fede er, at hvis man har tid og tålmodighed, kan man finde virkelig fede ting her i Rodebutikken, som man ikke ville have fundet andre steder eller til samme pris. Og så er det fedt at kunne tænke ’jeg ved ikke, hvem der sidst havde det her på, men det er sejt,’ « afslutter Raramai Campbell.

Uniavisens udsendte fik også selv et par gode ting med hjem i tasken: Et par jeans, der længe havde stået på ønskelisten, og den hulske som hun manglede i køkkenet.