Røvere og soldater anno 2005

Tatatatata. En maskingeværsalve regner ned over de løbende sortklædte skikkelser der falder om som fluer.

Fjenden er elimineret, og pointene stiger.
Voldelige computerspil tiltaler et stort antal mennesker. Og på årets Humaniorafestival har studierne af genren også sneget sig ind med et helt tema om vold og død i computerspil samt et Computergame Lab hvor publikum selv kan opleve lidt virtuel vold og død.

Adjunkt Gitte Stald åbnede lørdagens tema med en diskussion af hvordan vores holdning til vold og død i spil hænger sammen med betydningen og fascinationen af vold og død i al almindelighed.

»Som udgangspunkt vil jeg ikke tale for eller imod vold i computerspil, men fokusere på hvorfor volden fascinerer spillerne.

Dermed fjerner jeg mig forhåbentligt også fra den moraliseren og kulturelle forskrækkelse der ligger i diskussionen af om computerspil er farlige,« siger Gitte Stald der har sin daglige gang på afdeling for Film- og Medievidenskab.

Forbud fjerner ikke vold
»Der findes død og vold i alle elementer af vores kultur. Mange operaer er fx vanvittig voldelige. Og tænk på hvilken guldgrube af vold der er i kalkmalerierne eller Hieronimus Boschs malerier. Her er der ikke ret mange computerspil der kan være med længere,« siger Gitte Stald.

Hun mener vi skal være opmærksomme på hvornår computerspil går over stregen, men passe på med at være fordømmende.

»I USA laver politikerne hele tiden høringer om spil der er farlige og burde forbydes, men vi ved jo godt at forbud ikke har nogen betydning for interessen,« siger Gitte Stald.

Måske skulle vi hellere prøve at spørge os selv hvorfor voldelige spil tiltaler så mange spillere.

En af årsagerne til samfundets aversioner over for computerspillenes vold og død er måske at vi i dag har et meget tabubelagt forhold til døden.

»I middelalderen var døden forbundet med noget godt, men i det moderne samfund er døden forbudt. Vi fornægter den selv om vi hele tiden møder døden,« siger Gitte Stald.

Det stigende antal brugere af voldelige computerspil er primært mænd, fortæller Gitte Stald:

»Nogle forskere mener at årsagen til at langt flere mænd er tiltalt af voldelige computerspil, er at de her kan genopleve sig selv som jægere på sletten ligesom for tusinder af år siden.«

For kvinder er det derimod ofte socialt uacceptabelt at spille voldelige spil.

Overdrivelse fremmer oplevelsen
Død og vold skaber stærke følelser hvad enten det er i et computerspil, på film, i tv-avisen eller på gaden.

Følelsesspektret strækker sig fra skrækblandet fascination, morbid nydelse og selvbekræftelse af at man selv er i live. For ikke at tale om det adrenalinkick man får ved at spille.

»Spil med død og vold giver en intens oplevelse med hjertebanken og sved på panden uden at man er i fysisk fare,« fortæller Gitte Stald og viser en række klip fra voldelige computerspil som fx Counterstrike, Hitman 2 og Halflife II.
Virkemidlerne i computerspil må nødvendigvis overdrives for at give spilleren en intens oplevelse.

»Nu har jeg heldigvis ikke selv oplevet krig, men jeg tvivler på at man i et virkeligt slag kan skyde et så stort antal mennesker på to minutter som man kan virtuelt.

Men man er nødt til at mangedoble oplevelsen for at den skal have en effekt på spilleren,« forklarer Gitte Stald.

Spørgsmålet er så om computerspil er farlige eller om de bare er en avanceret udgave af barndommens røvere og soldater-lege.

»Jeg satte mig på et tidspunkt til at beskrive hvordan jeg som barn oplevede at lege røvere og soldater med drengene, og de fleste der læste beskrivelsen, troede at jeg beskrev et computerspil.

Selvfølgelig er der sanseligheden til forskel, men ellers er spillene i høj grad en kopi af de røvere og soldater vi legede som børn,« fortæller Gitte Stald.

Og selv om volden og de mange lig kan virke frastødende, så er død og vold centrale elementer i mange spils gameplay, det vil sige forudsætningen for at spillet kan spilles.

»Men når spilleren kender spillet og fighten er på sit højeste, træder fremstillingen af volden i baggrunden og strategien, hastigheden, konkurrencen i forgrunden,« slutter Gitte Stald.