Romantikere og kynikere i duel om troværdighed

Forskernes troværdighed er under pres da forskningens finansiering i stigende grad afhænger af erhvervsvirksomheder der mere eller mindre direkte blander sig i hvad de skal forske i, og hvilke resultater der skal offentliggøres. Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) samarbejder i stor stil med blandt andet fødevareindustrien, og havde derfor indbudt til debat om problematikken den 6. maj.

Ordstyrer Peter Sandøe, professor på Life og medlem af Praksisudvalget på Københavns Universitet (KU), lagde ud med at slå fast at tiden er kommet til selvransagelse. Hvad han kalder romantikere og kynikere i debatten om samarbejdet med erhvervslivet, må nu finde sammen og skabe fælles løsninger.

»Romantikerne har forestillingen om den rene, ubesmittede forskning hvor det udelukkende handler om at søge viden og sandheden. De får det til at lyde som om alt var godt før der kom erhvervssamarbejde, men i gamle dage, for et par årtier siden, var der også masser af skjulte dagsordener. Kynikerne mener derimod at det hele handler om magt, og at man bare må spille spillet hvis man vil have del i forskningsmidlerne,« sagde Peter Sandøe.

Han tilføjede inden han overlod ordet til debatpanelet at der givetvis også på flere punkter er brug for at universiteterne internt fastlægger klarere retningslinjer eller regler for hvad man må og ikke må.

Fejlagtigt grundlag
Ifølge lektor i fødevaresociologi Jesper Lassen der forsker i sammenspillet mellem videnskab, teknologi og samfund ved institut for Human Ernæring på Life, har befolkningen en forholdsvis høj tillid til forskningen på universiteterne.

Men det vil formodentlig ændre sig i takt med at befolkningen opdager at universitetsforskningen i stigende omfang er styret af økonomiske hensyn og er medfinansieret af industrien.
Det bliver således sværere at se forskel på universitetsforskning og anden forskning, og vi vil i stigende omfang se at der opstår usikkerhed om hvem der bestemmer hvilke problemer der skal forskes i, hvilke resultater der bliver lagt frem – eller i ekstreme tilfælde – om der er manipuleret med resultaterne.

EU-undersøgelser af befolkningens holdning til bioteknologi viser at 44 procent af de adspurgte tror på at universiteterne fortæller sandheden mens kun 5 procent tror på biotekindustrien. Kun politiske partier og religiøse bevægelser har en lavere troværdighed.

»Befolkningen har et håbløst romantisk syn på universitetsforskningen. De tror den bliver drevet ud fra et ideal om at gøre noget godt og ikke af økonomiske interesser. Når det går op for folk at det slet ikke foregår som de tror, vil vi se alle skandalerne, og så kommer troværdigheden under et voldsomt pres,« sagde Jesper Lassen på debatmødet.

Censurerer resultater
Peter Gøtzsche, centerleder ved Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, en uafhængig international organisation der har til formål at informere om effekten af medicin, tegnede et dystert billede af troværdigheden af den kliniske forskning.

Han mener at det snarere er reglen end undtagelsen at medicinalvirksomhederne kræver at få rettighederne over datamaterialet og at industriens egne ansatte skal stå for den statistiske bearbejdning.

»Medicinalvirksomhederne kan censurere og manipulere resultaterne som de ønsker, så de er i realiteten deres egne dommere. Samarbejdet starter ofte med de bedste viljer, men problemerne opstår når det begynder at gøre ondt. Forskerne må aldrig skrive under på at virksomheden ejer data,« sagde Peter Gøtzsche. Han henviste til en sag hvor en ellers velrenommeret medicinalvirksomhed truede forskerne med at lægge sag an da de konkluderede at virksomhedens nye præparat ikke virkede.

Per Holten-Andersen, dekan på Life, kunne ikke genkende Peter Gøtzsches beskrivelse af virkeligheden fra sit eget fakultet hvor forskerne ikke får lov til at underskrive en samarbejdskontrakt hvor de fraskriver sig retten til forskningsdata.

Merete Fredholm, professor i Husdyrgenetik på Life, fortalte at hun ikke oplever nogen forskel på kvalitetskravene når hun samarbejder med industrien. Data og konklusioner skal stadig kunne stå for en uvildig bedømmelse.

»Der findes mange faldgruber der kan få din troværdighed til at skride som forsker. En af dem er personlig vinding som er skyld i de fleste uheldige sager der har været i pressen, mener jeg. Medierne sidestiller ofte flair for at tjene penge med manglende integritet, så der bør opstilles nogle klare regler for samarbejdet med industrien,« sagde hun.

Skal levere geniale tanker
Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør ved Novo Nordisk, afviste at der bliver snydt eller findes resultater der ikke er blevet publiceret i Novo Nordisk-regi.

»Vi er imagemæssigt langt mere udsatte i det private hvis der er fejl i vores forskning, så vi er mere afhængige af kvaliteten af arbejdet, og må sikre en høj kvalitet inden offentliggørelsen af forskningsresultaterne,« sagde han.

Ifølge koncerndirektøren foretrækker Novo Nordisk at universiteterne får store frie basisbevillinger af staten til forskningen så de kun i begrænset omfang er afhængige af erhvervslivet.

»Vi kan ikke spå om hvor den næste bølge af innovation vil ske om ti-tyve år. De geniale ideer kommer historisk set fra den akademiske verden, men det kræver at forskerne tør tænke frit og bryde med dogmer, så styringen af universiteterne må ikke være for stram,« sagde Mads Krogsgaard Thomsen.

Professor Niels Kærgård fra Fødevareøkonomisk Institut på Life, argumenterede også for at forudsætningen for troværdig forskning er at universiteterne har frie midler de selv kan bestemme over.

»Universiteterne er fattige og har brug for penge hvilket gør dem følsomme over for økonomiske interesser udefra. Hvis universiteterne ikke skal gå efter hvad som helst, kræver det stabile basismidler af en vis størrelse. Det er naivt at tro at de der betaler for forskningen, hvad enten det er private virksomheder eller ministerierne, alene går efter at blive klogere. Forskerne ved godt at ét svar er mere velkomment end et andet, så der er risiko for at de går efter emner og konklusioner der passer til sponsorernes ønsker,« sagde han.

Nej tak til lovgivning
Marianne Jelved (RV), formand for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, var den eneste repræsentant for de folkevalgte. Hun erklærede sig enig i at både industrien og politikerne blander sig for meget i hvad der forskes i.

»Jeg synes det er problematisk at vi politikere sidder og putter pengene i kasser øremærket til forskellige forskningstemaer. Hvordan i alverden skal vi vide om der er relevante forskningsprojekter til eksempelvis en milliard kroner i vedvarende energi? Det var bedre hvis politikerne bevilgede pengene og – i det her tilfælde – lod Det Strategiske Forskningsråd fordele dem ud fra kvaliteten af ansøgningerne,« sagde Marianne Jelved.

Hun tilføjede at også hun er modstander af at politikerne begynder at lave detaljerede regler for universiteternes samarbejde med det private erhvervsliv, men kravet må være total åbenhed om hvilke samarbejder offentligt ansatte forskere deltager i, samt at universiteterne har udformet et etisk kodeks.

Per Holten-Andersen, dekan på Life, mente ligeledes at det vil være helt forkert hvis politikerne begynder at lovgive på området.

»Vejen frem er åbenhed og fælles normer i stedet for lovgivning, så universitetsverdenen må sætte sig sammen og udforme en kodeks så det ikke længere er op til den enkelte forskers personlige moral. Vi vil samarbejde med erhvervslivet på Life fordi det er en vigtig drivkraft for forskningen. Det betyder at vi fortsat vil udfordre grænserne for vores troværdighed og en gang imellem gå for langt også selvom vi bliver skudt på i pressen,« sluttede dekanen.

clba@adm.ku.dk