Rosa Lund: »Min første løn brugte jeg på Nik & Jay-koncertbilletter«

Jeg slæbte mig gennem min bachelor i Statskundskab. Jeg syntes, fagene var svære, og jeg havde svært ved at finde gejsten omkring det. Mit yndlingsfag var Offentlig Ret, og det var der, det gik op for mig, at jeg slet ikke er statskundskaber. Det var slet ikke noget for mig.

Da jeg skiftede til Jura, blev jeg rigtig glad for at læse, og fik så sindssygt meget ud af de to år, jeg gik der. Det var vildt spændende, og pludselig gik jeg bare meget op i det, og havde en følelse af, at jeg lærte noget hver dag.

Rent fagligt har mit studie lært mig at læse og tolke juridiske tekster. At tage juraen ud af bøgerne og bruge den i virkeligheden. Det er jeg glad for at have lært. Men det vigtigste, jeg har lært, er, at man ikke altid lander på den rigtige hylde første gang, og det er også ok. Jeg skulle meget hurtigere have opgivet statskundskab i stedet for at være så stædig. Jeg havde det ikke godt. At være placeret på den forkerte hylde kan også hjælpe en med at finde den rigtige hylde. Det tager noget tid at finde sin retning. Der er absolut ikke noget pinligt eller skamfyldt ved at sige, at det her var ikke noget for mig, jeg skifter studie.

Jeg har på egen krop prøvet, at uddannelsespolitik fejler. Hvis ikke uddannelsesloftet havde været der, var jeg nok startet forfra på jura. Der er stadig nogle begrænsninger, der forhindrer folk i at studere det, de vil. Der er levn fra fremdriftsreformen, og der er en del af samfundsnormen, der ser det at skifte studie som at give op. Men jeg synes bare, det siger noget om, at man er blevet klogere på, hvad man ikke skal, og det er også en lærdom.

Jeg er en poptøs.

Rosa Lund, folketingsmedlem, Enhedslisten

Mit første indtryk af Københavns Universitet var faktisk ikke særlig godt. I introdagene blev vi hele tiden opdelt i mænd og kvinder, og det syntes jeg var lidt irriterende. Det hele var for overgearet og for fjollet, og der var nogle tutorer, der havde klædt sig ud som falske russer, og der var nogle af dem, der var klædt ud som kirkeasylaktivister. På det tidspunkt var jeg selv aktiv i Kirkeasyl, hvor jeg hjalp nogle irakiske flygtninge med at søge asyl i Brorsons Kirke, og jeg havde en følelse af, at tutorerne gjorde grin med det. Dem, jeg skulle læse sammen, fik jeg til gengæld et virkelig godt indtryk af.

Jeg havde rigtig travlt med at lave politik, mens jeg tog min bachelor i Statskundskab. Der var mange fredagsbarer, jeg missede, fordi jeg var rundt i landet og holde foredrag, eller var ved at forberede mig til valg. Jeg var nok lidt uden for det sociale.

Studerende i dag er lidt mere kritiske over for det bestående. De stiller flere spørgsmål til, hvorfor vi gør tingene på den måde, vi gør dem på, og hvorfor pensum ser ud, som det gør. De efterlyser flere kvinder og flere med minoritetsbaggrund. Det er fedt, synes jeg.

Jeg er en poptøs. Min første løn brugte jeg på et par designerstole og Nik & Jay-koncertbilletter til mig og alle mine veninder.

LÆS OGSÅ: Alex Vanopslagh: »Jeg kom kun på universitetet, når jeg skulle til eksamen«