Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Sådan klarer KU den store kvalitets-måling

Brugertilfredshed — 120.000 studerende og nyuddannede fra hele landet har bedømt kvaliteten af deres uddannelse. Underviserne på Københavns Universitet får topkarakter, men andre steder ligger KU i midterfeltet blandt universiteterne - og kvalitetsmålinger som denne kan få konsekvenser for, hvor mange penge KU får fra staten i fremtiden.

Det er pludselig blevet lettere at sammenligne kvaliteten af de uddannelser, som danske universiteter, professionshøjskoler m.v. udbyder.

Uddannelsesministeriet har kværnet data fra omkring 120.000 studerende og nyuddannede, der i en undersøgelse har bedømt deres uddannelser på en hel række parametre – fx kvaliteten af studiemiljøet, og hvor dygtige underviserne er.

Det store datasæt er blevet samlet i et søgbart værktøj på hjemmesiden uddannelseszoom.dk, sådan at enhver (og især fremtidige studerende) får mulighed for at sammenligne kvaliteten af Danmarks mange studievalgsmuligheder.

Man kan fx sammenligne en bacheloruddannelse på tværs af tre universiteter, eller holde to uddannelser på samme universitet op mod hinanden og se, hvor de studerende vurderer, at studiemiljøet er bedst, eller hvor meget man kan regne med at tjene, når man er færdiguddannet.

Opgørelsen af de mange studerendes vurderinger giver også et fingerpeg om, hvordan kvaliteten generelt er på de danske uddannelser, ligesom den gør det muligt at se, hvordan de enkelte universiteter og skoler klarer sig i forhold til hinanden. (Jura på KU klarer sig fx ikke supergodt, se boksen her i artiklen).

KU er nummer …

Og hvordan klarer Københavns Universitet sig så i den overordnede kvalitetssammenligning med konkurrenterne?

De studerende har i undersøgelsen skullet erklære, hvor enige de var i udsagnet ‘Kvaliteten af min uddannelse er samlet set høj’ på en skala fra 1 (meget uenig) til 5 (meget enig) . Her scorer KU 4,08 – hvilket placerer universitetet på en fjerdeplads efter duksen DTU (4,35), IT-universitetet og Aarhus Universitet.

Universiteterne opnår den højeste score blandt alle uddannelsesinstitutionstyper, når studerende vurderer deres uddannelses samlede kvalitet.

stikprøve: Jura

Den gode nyhed for Jura på KU, er at tallene fra uddannelseszoom.dk viser, at jurastuderende fra Københavns Universitet kan forvente at tjene mest, når de en dag får et job. Deres løn er i snit 34.600 om måneden, hvilket er 600 kroner mere, end en aarhusiansk jurist skal regne med at få og 1.800 kroner mere end niveauet for den gennemsnitlige SDU-jurist.

KU’s studerende lander også med størst sandsynlighed et fremtidigt arbejde, allerede mens de studerer (hvilket måske ikke er så overraskende, fordi hovedstaden har mange af de klassiske juristarbejdspladser). Lidt over hver fjerde cand.jur. fra KU (26 procent) fortsætter i voksenjob, der hvor de knoklede under studierne, mens det samme kun gælder 16 procent fra Aarhus og 15 procent fra SDU.

Men der er også skidt nyt

Til gengæld vurderer de københavnske studerende og dimittender fra Jura, at deres uddannelse på vigtige punkter er ringere end alternativerne i Aarhus og Odense.

I vurderingen af uddannelsens overordnede kvalitet ligger KU klart under de to konkurrenter, ligesom de studerende på KU også er mindst tilfredse med både deres studiemiljø og fagmiljø, og i øvrigt bedømmer deres undervisere til at være dårligst (både målt på dygtighed og engagement).

Det fremgår også af undersøgelsen, at de jurastuderende på KU i ringest omfang af studerende fra de tre universiteter modtager undervisning fra forskere. Kun 30 procent af KU’ernes undervisning varetages af forskere, mens tallene for Aarhus og SDU er 86 og 69 procent.

Universiteterne har de bedste undervisere …

Et af de generelle resultater af undersøgelsen er, at studerende på universiteterne har gode undervisere.

Mens erhvervsakademierne scorer (respektable) 3,99 ud af 5, når de studerende tager stilling til udsagnet »mine undervisere er fagligt dygtige,« opnår universitetslærerne et resultat på hele 4,38 på samme vurderingsskala. Professionshøjskolerne ligger midt i mellem (4,25).

Blandt universiteterne finder man i Aarhus de studerende, som er allermest tilfredse med deres læreres niveau af dygtighed (4,45), mens KU’s undervisere regnes for at være næstbedst med en score på 4,43.

… men det kniber med feedbacken

Uddannelseszooms data viser også, at danske uddannelser ifølge de studerende burde være bedre til at give feedback.

Den generelle feedbackscore for danske uddannelser er kun 3,39, og universiteterne ligger her endda en smule under gennemsnittet med en bedømmelse på 3,34.

Af universiteterne er Copenhagen Business School ifølge undersøgelsen sløjest til at levere feedback – kun 2,94 får CBS af dem, der har været der.

Københavns Universitet ligger også her på fjerdepladsen med en bedømmelse på 3,36. Bedst feedback får de uni-studerende på IT-universitetet (3,71), efterfulgt af Aalborg (3,51) og DTU (3,50).

Data fra studerende kan bruges til at fordele penge

Når regeringen bruger store ressourcer på at skaffe tilfredshedsdata fra 120.000 unge, er det nærliggende at tænke, at der kan være en politisk årsag.

Danske uddannelsesinstitutioner får i dag penge fra staten ud fra, hvor mange studerende, de uddanner, og hvor hurtigt det sker. Dem, der producerer mest, får flest penge. Det er pølsefabrikmetoden. Men regeringen har lagt op til, at den fremover vil dele flest penge ud til de uddannelsessteder, der leverer den højeste kvalitet.

Om tallene fra de studerende bliver oversat direkte til størrelsen på de forskellige uddannelsesinstitutioners bevilling er usikkert, og ifølge ministeriet findes der ikke konkrete planer. Men der er antydninger:

»De nye tal er et godt redskab til at blive klogere på kvaliteten. Nu kan uddannelsesinstitutionerne og de kommende studerende sammenligne undervisningen, studiemiljøet og relevansen på tværs af landet. Det kan give stof til eftertanke,« siger uddannelsesminister Søren Pind (V) ifølge sin pressemeddelelse om uddannelseszoom.dk.

‘Kvalitet’ vil kun afgøre en begrænset del af uni-budgettet

Kvalitet kan defineres på mange måder, men noget tyder på, at studerende i højere grad end i dag kan se kan se frem til, at deres uddannelsesinstitution arbejder for at give dem en uddannelse, de er tilfredse med – det kan nemlig påvirke, hvor mange penge, de får af staten.

Til ForskerForum har uddannelsesminister Søren Pind (V) sagt om en ny bevillingsmodel, at »faktorer om egentlig kvalitet i uddannelserne – god undervisning og god faglighed hos de studerende – kommer også til at indgå i en eller anden form.«

Forskellige mulige mål for kvalitet

Brugertilfredshed

De gladeste studerendes uni får mest (problem: det er totalt subjektivt, hvad folk synes er fedt. Hvad forstår de studerende overhovedet ved kvalitet?)

Studieintensitet

De flittigste studerendes uni får mest (problem: er det konfrontationstimer, de studerende får, eller store forelæsninger? Og er det en forsker eller en studerende, der underviser?)

Bibliometri

De mest publicerende forskeres uni får mest (problem: universitetets faglige profil har stor betydning for, hvad forskerne publicerer og hvor).

Løn

Universitetet, der lander de studerende den fedeste løn efter eksamen får mest (problem: man kan godt være førende på løn, men dårligst (ifølge de studerende) til at uddanne, se boksen ovenfor om Jura).

Arbejdsløshed

Universitetet, der forstår at uddanne folk til job får mest (problem: men skulle universitetet ikke arbejde for at skabe de job, vi ikke kender endnu?)

Karakterer

Universitetet med de flotteste karakterer får mest (problem: hvad hvis karaktererne er høje, fordi niveauet er lavt?)

Til Politiken sagde Pind 5. marts, at det ikke var utænkeligt, at tallene for de studerendes brugertilfredshed kunne bruges i fordelingens af penge i fremtiden.

Kilder i Uddannelsesministeriet oplyser, at der endnu ikke findes en plan for, hvordan  pengene skal fordeles i fremtiden, men at kvalitet – hvis man ellers beslutter at dele penge ud efter kvalitetsniveauet – kun kommer til at afgøre fordelingen af en begrænset del af uni-budgettet

Eksperterne blev hørt

Den enorme dataindsamling er et muligt eksempel på, at politikerne nu og da lytter til de eksperter, som de sætter til at komme med politiske anbefalinger.

Lidt historik: I slutningen af 2013 var det en kongstanke i en rapport fra Produktivitetskommissionen, at fremtidens unge skulle have mere og bedre information om deres muligheder, så de kunne vælge en fremtid på et nogenlunde kvalificeret grundlag, og nogle måneder senere i foråret 2014 gentog Kvalitetsudvalget samme anbefaling, men større vægt.

I juni 2014 indgik et flertal af Folketingets partier en aftale om en såkaldt vækstpakke, hvor der indgik en plan om ‘etablering af et nemt, digitalt overblik’ til at hjælpe unge med at træffe et uddannelsesvalg.

Det findes så nu. Med tiden kan det ske, at det bliver udvidet med nye mål for kvalitet og dermed indblik i, hvem der er gode og mindre gode i Uddannelsesdanmark.

Interesserede kan grave sig dybere ned i Uddannelseszooms datasæt her.

Seneste