Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Sådan sænkede Humaniora frafaldet på første år

Frafald — De sidste par år har humaniora kæmpet med et højt frafald på første år. Men siden 2015 har fakultetet sænket frafaldet fra 25 til 19 procent. Vi spurgte prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen, hvad de har gjort.

De fleste fakulteter på Københavns Universitet har et højt frafald på de første år.

Frafaldet på de humanistiske bacheloruddannelsen har været stigende de sidste par år, og frafaldet på kandidaten var indtil 2017 dobbelt så højt som det generelle KU-niveau, der ligger på 11 procent.

Frafald på 39,4 procent

Statistikkerne over frafaldet på de humanistiske bacheloruddanner taler deres eget triste sprog. Fx lå frafaldet på BA-delen på HUM 2013-16 på 39,4 procent. Til sammenligning lå frafaldet på BA-delen på KU generelt på 28 procent.

Men i efteråret 2015 besluttede fakultetet at vende den negative udvikling. I februar lavede Udvalget vedrørende frafald på HUM en rapport med en række anbefalinger.

Selvfølgelig påvirker det først og fremmest de studerende, men frafaldet på første år har også stor betydning for vores økonomi

Prodekan Jens Erik Mogensen, HUM

For det høje frafald gav både udfordringer hvad angår uddannelsens kvalitet og pressede fakultetets økonomi, som er afhængig af antallet studerende, der gennemfører en uddannelse.

En beregning i rapporten viser, at en  reduktion af frafaldet på 10 procent – beregnet ud fra STÅ-produktionen – kan skabe en merindtægt på 22 mio. kr. Efter fradrag af bidraget til rektor giver det ifølge rapportens beregninger en merindtægt på 18 mio. kr. til fakultetet.

»Vi kunne se, at frafaldet var alt for højt på HUM. Selvfølgelig påvirker det først og fremmest de studerende, men det har også stor betydning for vores økonomi. Så der var flere forskellige motivationer for at lave nogle ændringer,« siger prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen.

Rapporten fra 2016 indeholdt en række konkrete områder, hvor fakultetet kunne sætte ind for at holde på førsteårsstuderende. En af dem var, at der skulle etableres obligatoriske studiegrupper for alle studerende på første år.

»Det betyder, at de studerende får et socialt og studiemæssigt fællesskab fra starten. Og vi vidste fra forskningen og tidligere erfaringer, at det sociale spiller en stor rolle for, om de studerende føler sig knyttet til deres uddannelse,« siger Jens Erik Mogensen.

Forbedret undervisning

Et andet område, som rapporten fokuserer på, er overgangen fra gymnasial uddannelse til universitetet. For at sikre at alle undervisere var klædt pædagogisk på til at undervise førsteårsstuderende, sørgede fakultetet for, at de deltog i en kompetenceudviklingsworkshop i førsteårspædagogik.

»Det gjorde vi for at sikre, at der er fokus på didaktik til de studerende, der kommer lige fra gymnasiet. Vi har sørget for at sparre internt blandt underviserne om den pædagogik og didaktik, der bruges,« forklarer Jens Erik Mogensen.

Vi vidste fra forskningen og tidligere erfaringer, at det sociale spiller en stor rolle for, om de studerende føler sig knyttet til deres uddannelse
Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Humaniora

Ifølge rapporten fortalte flere studerende, at de var droppet ud, fordi de havde svært ved at se, hvad de skulle bruge uddannelsen til. Derfor var et indsatsområde »Faglighed i praksis«, der betyder at opgaver fx kan være en autentisk case og have en anden produktform end den akademiske opgave. Disse opgaver bør ifølge rapporten ikke være ekstracurriculære, altså uden for pensum.

»Vi har gjort meget ud af at sætte fokus på, at de studerende skal arbejde mere casebaseret i undervisningen, så uddannelsen ikke bliver for lukket omkring det teoretiske. Vi vil også gerne styrke de projektorienterede forløb,« forklarer Jens Erik Mogensen.

Opgør med humaniorabashing

De forskellige indsatser, som HUM har sat i gang siden 2106, har virket. I hvert fald er frafaldet på første år af de humanistiske BA-uddannelser sammenlagt faldet fra 25 procent i 2015 til 19 procent i 2017.

Vi vil gerne blive bedre på Humaniora, og det arbejder vi hele tiden på

Jens Erik Mogensen

På Uniavisen har vi tidligere beskrevet, hvordan det humanistiske fakultetet i årevis har kæmpet imod humaniorabashing.

Ifølge Jens Erik Mogensen er reduktionen af frafaldet en positiv historie om et fakultet, som sjældent får ros i medierne.

»De negative historier er tit en hård mur at være oppe i mod. Men vi vil gerne blive bedre på Humaniora, og det arbejder vi hele tiden på. Vi vil fortsat arbejde med at mindske frafaldet og har endnu flere tiltag på bedding i den kommende periode. Blandt andet har vi stort fokus på digitalisering, både hvad angår læringsformer og de kompetencer, som de studerende skal have for at være klædt på til fremtidens arbejdsmarked,« siger Jens Erik Mogensen.

Seneste