Sådan vil regeringen reformere SU’en

»Det er sgu spin,« bemærkede en kollega, da jeg viste ham den publikation hvori regeringen beskriver sin vision for en ’reform af SU-systemet’, som der står med småt. For udgivelsens egentlige titel– som er placeret over en gruppe manisk smilende studerende samlet om en råhvid computer – lyder nemlig: ’Bedre igennem uddannelserne’.

Men det er, hvilket Morten Østergaard også erkendte til dagens velbesøgte pressemøde i Uddannelsesministeriet, ikke til at komme uden om, at reformen vil skære to milliarder fra den nuværende SU-ordning.

Besparelserne skal findes via en målretning af SU-systemet; en målretning, som regeringen har formuleret i otte punkter:

SU-udspillets otte punkter

1.Uddannelsesstart senest to år efter adgangsgivende eksamen
Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse senere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Dermed frafalder det såkaldte ‘fjumreår’. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.

2. Hurtigere igennem studierne på de videregående uddannelser
For at sikre, at SU kun gives til studieaktive studerende, må studerende fremover kun kan være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

3. Færre barrierer for aktiv studiegennemførelse
Regeringen vil reducere de barrierer, som i dag skaber unødvendige forsinkelser for de studerendes gennemførelse af deres studier, og sikre bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.

4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden
Regeringen foreslår, at universiteterne forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder.

5. SU til gymnasiale suppleringskurser
Fremover skal det kun være muligt at modtage SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.

6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU
Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde eller gennemføre med SU, eller hvor lang en periode, de kan modtage SU til ungdomsuddannelser, sådan som det kendes for de videregående uddannelser. Regeringen vil indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.

7. Ændret SU til hjemmeboende
Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, ændres, så de studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Ud over grundstipendiet ydes et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster
Regeringen foreslår, at SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af overførselsindkomster – vil opleve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft.

Kilde: Bedre igennem uddannelserne – reform af SU-systemet

Nicklas.lund@adm.ku.dk