Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Sapere Aude: Ni forskere fra KU kom (i konkurrence med 337 andre) igennem nåleøjet

Navne — 53,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsledere fra Københavns Universitet modtager cirka en fjerdedel af alle de forskningskroner, der skal booste 35 fremragende, yngre forskere med originale idéer.

Danmarks Frie Forskningsfonds uddeling af bevillinger til Sapere Aude forskningsledere i 2019 betyder, at ni forskere ved Københavns Universitet modtager i alt 53,5 millioner kroner.

Bevillingerne skal give forskningslederne muligheden for at lede deres eget team og samtidig gennemføre forskning på et højt, internationalt niveau.

Den samlede bevilling er på i alt på 208 millioner kroner til 35 forskningsledere på Danmarks otte universiteter i 2019 – heraf modtager forskere å Københavns Universitet cirka en fjerdedel.

35 ansøgere ud af 346

De ni bevillingsmodtagere fra Københavns Universitet – der omtales én efter én nedenfor – har alle været igennem to runder med bedømmelse i Danmarks Frie Forskningsfonds faglige forskningsråd og har fået internationale peer reviews hos internationale eksperter, inden de til sidst blev udvalgt til et tværrådsligt interview.

Hele 346 havde søgt om en Sapere Aude Forskningslederbevilling, men kun 35 forskningsledere kom hele vejen igennem, og de er bredt sammensat i år.

»Der var ikke ét bestemt fagfelt i front. Vi er tværtimod blevet præsenteret for mange originale idéer på tværs af videnskaberne,« siger Dorthe Gert Simonsen, formand for formandsgruppen i Danmarks Frie Forskningsfond, der har interviewet og foretaget den endelige bedømmelse af alle forskerne.

Rækkefølgen ved præsentationen nedenfor af forskerne og deres projekttitel er tilfældig.

Andreas Bandak: Arkivering for Fremtiden – Genkaldelse af Syrien i krig og fred

Modtager 6.190.518 mio. kroner
Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Det Humanistiske Fakultet

Formentlig er ingen anden krig så veldokumenteret rent visuelt, som krigen i Syrien. Fotos, videoer og posts på sociale medier har været en instrumentel del af krigen, såvel som dens dokumentation.

Den enorme flod af visuelle billeder kræver en dybere afkodning, hvis vi skal forstå, hvad Syrien var, er og er ved at blive ud over den umiddelbare død og ødelæggelse.

Den enorme visuelle dokumentation af den syriske krig til trods er de aktuelle processer, hvorved nogle billeder kommer til at indfange og kropsliggøre, hvad Syrien er for syrerne kraftigt understuderet.

Netop det tager Andreas Bandaks etnografiske forskningsprojekt op ved at undersøge, hvordan Syrien bliver gen-samlet, gen-kaldt og gen-fremstillet på tværs af individuelle og kollektive visuelle repræsentationsformer. Med dette forskningsprojekt afsøges det, som betegnes som en arkivering af og for fremtiden.

En udforskning af, hvordan disse arkiver aktivt dannes af syrere selv i disse år vil tillade projektet at tilgå, hvordan ikke bare krig, krise og konflikt, men også fred, forsoning og sameksistens foreligger som fremtidsmuligheder for gentænkningen af Syrien.

 

Eline Deirdre Lorenzen: Arktiske dyr i en postarktisk verden

Modtager 6.180.616 mio. kroner
Lektor og kurator og ansat ved Statens Naturhistoriske Museum

Arktis er et af verdens skrøbeligste økosystemer, og de nuværende globale, klimaforandringer er en realitet. Temperaturstigningernes negative påvirkning af havisens udbredelse gør, at Arktis i de kommende årtier forventes at være blandt Jordens hårdest ramte egne.

Eline Deirdre Lorenzens studie vil bidrage med viden om, hvordan den arktiske fauna kan forventes at blive påvirket.

Eline Deirdre Lorenzen og hendes forskerhold vil undersøge en unik samling af hundredevis af forhistoriske knogler og tænder fra tre arktiske havpattedyr: isbjørn, narhval, hvidhval, indsamlet på tværs af arktis. Prøverne er op til 50.000 år gamle, og giver derved et indblik i arternes populationsdynamik over længere tid.

Ved at kombinere data fra flere arter, tilpasset en arktisk levevis, vil vi undersøge paralleller og forskelligeheder og dermed bidrage til en nuanceret forståelse af, hvordan den arktiske fauna har og vil klare sig gennem de store miljøændringer, der forudsiges i den nærmeste fremtid.

 

Torben Heien Nielsen: Dannelsen af karrierer og færdigheder på lægers arbejdsmarked

Modtager 6.188.568 mio. kroner
Lektor på Økonomisk Institut, hvor han forsker i sundhedsadfærd, ulighed i sundhed og mortalitet, opsparingsadfærd, måling af sundhed samt i sundhedsudbydere 

Hvilken rolle spiller tidlige omstændigheder i arbejdslivet for en senere karriere?

Det er et centralt spørgsmål i arbejdsmarkedsøkonomi, som Torben Heien Nielsen vil besvare i kombination med et andet, helt centralt spørgsmål fra sundhedsøkonomien: nemlig hvordan faglige erfaringer fra kolleger påvirker lægers praksis og dermed behandlingen af deres patienter.

På det danske arbejdsmarked for læger bestemmer et lotteri de første arbejdspladser for nyuddannede læger. Som den første vil Torben Heien Nielsen anvende lotteri-data og undersøge, hvordan tidlige karriereforhold, der er uden for arbejdstagernes individuelle kontrol bestemmer langsigtede arbejdsmarkedsresultater.

De samme data giver adgang til det centrale spørgsmål inden for sundhedsøkonomi: nemlig om lægers måde at udføre praksis på, så som valg af behandlinger og medicinudskrivning, bliver påvirket af kollegers adfærd.

 

Kenneth Agerlin Halberg: Identificering af osmosensoriske mekanismer og osmoregulatoriske netværk i insekterne

Modtager 6.191.985 mio. kroner
Er lektor på Biologisk Institut, Cell- and Neurobiology, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet 

Evnen til at regulere og opretholde vævets salt- og vandbalance, også kaldet vævshomeostase, er essentielt for alt liv. I flercellede organismer afhænger denne regulering af såkaldte osmoreceptorer, der detekterer blodets saltindhold og videreformidler denne information til resten af organismen, som derpå kan modulere væskeindtaget, udskillelse via nyrerne samt reabsorption i tarmen, alt efter organismens behov.

Dette er særligt vigtigt i insekter, den mest artsrige dyregruppe på jorden, da disse lever i konstant fare for at udtørre på grund af deres relativt store overflade i forhold til rumfanget.

Insekternes osmoregulatoriske processer er derfor underlagt særdeles kompleks hormonel styring. Dog er den molekylære identitet af insekternes osmoreceptorer komplet ukendt, og det er uvist hvorledes insekterne regulerer udskillelsen af diuretiske og antidiuretiske hormoner for at igangsætte de nødvendige fysiologiske processer.

I dette forskningsprojekt kombinerer Kenneth Agerlin Halberg de nyeste metoder inden for genetik, endokrinologi og mikroskopi samt protein- og transkriptomanalyser for at tilvejebringe essentiel viden om de molekylære og cellulære mekanismer, der i komplekse netværk er ansvarlige for den systemiske kontrol af insekternes salt- og væskebalance.

Den viden er vigtig, fordi den kan bane vejen for udviklingen af mere målrettede og specifikke pesticider, der ikke blot kan skåne nødvendige insekter såsom bier, men også vise sig mere skånsomme over for både mennesker og miljø.

 

Christian Ammitzbøll Thomsen: Migration and Membership Regimes in the Ancient Greek World (400 BCE – 100 CE)

Modtager 6.191.467 mio. kroner
Lektor på Saxo-Instituttet – Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin, Det Humanistiske Fakultet 

Den antikke græske verden var en verden i konstant bevægelse.

Så godt som alle græske bystater var hjemsted for et betydeligt antal fremmede, der som ikke-borgere var forment adgang til at deltage i byernes politiske liv.

Mens tidligere forskning i høj grad har været optaget af denne politiske eksklusivitet vil dette forskningsprojekt undersøge hvilke økonomiske, sociale og religiøse muligheder bystaterne tilbød de fremmede og hvordan disse muligheder – forskellige fra bystat til bystat – formede både migrationsmønstre såvel som det enkelte liv for både fremmede og borgere. Projektet består af fire del-studier, der hver i sær skal belyse forskellige muligheder for ikke-borgeres medlemskab i de samfund de beboede:

(1) en undersøgelse af hvorledes velhavende fremmede søgte at efterligne deres ligemænd blandt borgerne, (2) en undersøgelse af forhenværende slavers sociale og økonomiske muligheder, (3) en undersøgelse af betydningen af fremmedes skrøbelige juridiske status i det økonomiske, sociale og religiøse liv, og (4) en arkæologisk undersøgelse af (fremmede) kvinders rolle i udviklingen af nye religiøse fælleskaber.

 

Sandra Breum Andersen: Hvordan påvirker vores mikrobers sociale liv vores helbred?

Modtager 6.190.531 mio. kroner
International Researcher på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Pedersen Group

Tilsyneladende simple bakterier kan have overraskende komplekse sociale liv, hvor de samarbejder og konkurrerer indenfor deres egen art eller med andre arter.

Når sådan nogen interaktioner foregår i en menneskekrop, kan de være af afgørende betydning for vores helbred. For at forstå konsekvenserne af den type af samspil, kan vi med fordel kombinere en evolutionsbiologisk og en klinisk tilgang.

Sandra Breum Thomsens forskningsprojekt tager udgangspunkt i mave-bakterien Helicobacter pylori, som forskere i begyndelsen af 1980’erne identificerede som den primære årsag til mavesår og -kræft.

Senere har det vist sig at denne bakterie også kan beskytte imod astma og allergi, hvis den er med til at forme immunsystemet tidligt i livet.

Disse opdagelser falder i tråd med anden ny forskning der afslører de gavnlige effekter af mange af vores tarm-bakterier. Med muse-forsøg vil jeg teste om mikrobielle interaktioner, H. pylori i mellem i maven, og med andre bakterier i tarmene, kan påvirke værtens helbred.

I mindre udviklede lande har næsten alle mennesker H. pylori i maven, mens den er en sjældenhed i Europa og USA. Hvad er konsekvenserne af dette tab? Jeg undersøger om H. pylori kan beskytte mod overvægt og malaria, gennem interaktioner med immunsystemet og de andre mikrober.

En forståelse af dette kan bidrage til at udvikle nye metoder til at håndtere vores essentielle mikrobielle partnere.

 

Marion Kathe Godman: Kan en fælles historie forklare en gruppes særlige rettigheder?

Modtager 5.725.832 mio. kroner
Gæsteforsker på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Institut for Kommunikation

Minoritetsrättigheter är nu inskrivna i EUs grundlag enligt Lissabonfördraget, men de är alltjämt kontroversiella.

En stor fråga är just vilken grupp som räknas som en minoritet och vilka grupper som överhuvudtaget har en viss moralisk ställning som skulle kunna ge gruppens medlemmar särskilda rättigheter.

Det här projektet tar sin utgångspunkt i kulturell evolutionsteori och undersöker ifall medlemskap i minoriteter som t.ex. olika samiska och romerska grupper i Norden, skulle kunna förklaras genom en kulturell kedja av reproduktion (där, lite förenklat, beteende kopierats från en viss förebild som i sin tur kopierats från en tidigare förebild o.s.v).

Frågan är om man även kan förklara grunden till vissa grupprättigheter med en sådan modell. En möjlighet är att det görs tack vara den solidaritet och samhörighet som uppstår i en sådan kulturell kedja.

En annan möjlighet är att det är den återkommande underordning eller förtryck som gruppen i en kedja utsätts för över tid kan förklara varför det är aktuellt att tilldela grupprättigheter. Eller kanske en kombination av de två. Projektet kombinerar forskning i vetenskapsteori och politisk teori.

 

Julien Philippe Carlos Duxin: Forståelse af reparationsmekanismerne for genomiske læsioner induceret af almindeligt anvendte kemoterapeutiske medikamenter

Modtager 4.486.406 mio. kroner
Lektor og forskningsleder på the Protein Signalling Program, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 

Arvemassen, i form af dna, er i alle celler omgivet af proteiner. Disse proteiner kan blive bundet fast til dna og skabe en type alvorlige dna-skader, som kaldes DNAprotein krydsbindinger. Repareres disse skader ikke, fremmer de udviklingen af cancer og accelerer aldringsprocesser hos mennesker.

Desuden virker en lang række kemoterapeutiske stoffer i klinisk brug ved at fremkalde dna-protein krydsbindinger, som medvirker til at slå tumorceller ihjel. Det er derfor afgørende at forstå de reparationsmekanismer, som normalt fjerner disse skader fra vores dna.

På trods af vigtigheden, kender vi i dag meget lidt til de ansvarlige mekanismer. En afgørende teknisk begrænsning i dette arbejde har været at direkte monitorere den type skade. For at overkomme denne barriere har Julien Philippe Carlos Duxin og hans forskerhold udviklet et system, baseret på proteinekstrakter fra frø-æg, som gør det muligt at genskabe de cellulære reparationsmekanismer i et reagensglas.

Ved hjælp af sådan et system har de identificeret en række specialiserede mekanismer, som fjerner skaderne i menneskets celler. Da mange forskellige proteiner kan blive bundet til dna, omfatter dna-proteinkrydsbindinger meget forskelligartede skader.

Julien Philippe Carlos Duxin og hans hold vil derfor udnytte deres system til at undersøge reparationen af langt flere forskelligartede skader, herunder også de typer som dannes af kemoterapeutiske stoffer. På baggrund af denne nye viden, vil de udvikle inhibitorer, som specifikt blokerer enkelte mekanismer, og som har potentiale til anvendelse i cancerbehandling.

 

Martin Stefan Brandt: Trees outside forests in African drylands

Modtager 6.171.043 mio. kroner
Adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Geografi

En stor del af Afrikas træer findes uden for egentlige skove i rurale og peri-urbane områder, især i tørre dele af kontinentet. Disse træer spiller en væsentlig rolle for mennesker og dyr, og de udgør et væsentligt, men relativt ukendt og et stærkt variabelt kulstoflager.

Megen forskning og mange udviklings- og miljøbevarelses-projekter fokuserer hovedsagelig på skove, og det er en vidt udbredt opfattelse, at halvtørre områder og egentlige ørkener, for eksempel Sahara, er stort set uden træer. Det er imidlertid ikke tilfældet. Trætætheden i tørre dele af Afrika kan være ganske høj.

Dette projekt vil benytte kunstige intelligensmetoder til at analysere meget store mængder af satellitdata med høj, rumlig opløsning til at kortlægge individuelle træer og buske uden for skove i Afrika samt beskrive de enkelte træers fysiske karakteristiska.

Dernæst vil projektet undersøge sammenhængen mellem forekomsten og disse egenskaber af træerne/buskene på den ene side og en række biofysiske og socio-økonomiske variable på den anden, samt betydningen af forekomsten af træer/buske for befolkningens helbredstilstand.

Resultaterne vil, foruden publicering i videnskabelige tidsskrifter, blive offentligt tilgængelige i form af en database (indeholdende data på milliarder af individuelle træer/buske), som forventes at ville ændre vores forståelse af træers roller, især i Afrikas tørre områder, og som vil kunne danne basis for overvågning af udviklingen i trædækket og for nationale politikker, og planlægning.

Du kan læse mere om Sapere Aude bevillings-modtagernes forskning her, men hjemmesiden har sandsynligvis en fejl, der gør, at i øjeblikket vises kun de 10 første forskeres projekter.

Du kan også læse portrætter af samtlige 35 forskere, der i 2019 har modtaget Sapere Aude-bevilliger, her.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste