Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Uddannelse
UNDERVISNINGSUDVIKLING – Debatten om uddannelseskvaliteten på universiteterne har hidtil mest handlet om, at undervisningstimerne er for få, men nu sætter Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med fem nye forskningsprojekter fokus på, at undervisningsformen og opbygningen af uddannelserne er mindst lige så vigtige faktorer.
Universiteterne bliver ofte blevet skudt i skoene, at de nedprioriterer undervisningen til fordel for forskningen.
De gode forskere belønnes med penge, prestige og berømmelse, mens det ikke giver mange point til karakterregnskabet at være en gudsbenådet underviser.
Den tendens vil Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) på Københavns Universitet (KU) nu at bryde med ved ansættelsen af fem nye professorer MSO (Med Særlige Opgaver), der skal forske i undervisning inden for hver deres fag.
Rationalet er, at god undervisning ikke bare handler om antallet af undervisningstimer, men i højere grad om indholdet af aktiviteterne, som de studerende bruger deres tid på.
Henrik Busch, prodekan for bacheloruddannelser på Science, præsenterede de nye professorer MSO ved en tiltrædelseskonference i auditoriet på Geologisk Museum den 14. september.
De fem har været igennem en normal professorbedømmelse, men de er ikke kun blevet valgt på grund af deres stærke faglige kompetencer.
Oveni har de nemlig lige netop det ekstra i form af viden om og visioner for udviklingen af undervisningen, der gør dem specielle, sagde prodekanen.
Ifølge Jens Dolin, institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik, er der tale om en markant satsning. Modellen er helt ny i Danmark og vækker også allerede opsigt blandt fakultetets internationale samarbejdspartnere.
Han kaldte i sin tale de fem MSO’er spydspidser, der via deres link til fagmiljøerne på fakultetet skal sprede den gode uddannelse, og henviste til, at satsningen allerede har inspireret til at oprette yderligere to professorater med særlige undervisningsopgaver på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
De nye professorer får til opgave at styrke undervisningen ved at sikre, at det ikke kun er den faglige viden, der er forskningsbaseret, men at det også gælder undervisningsformen og opbygningen af uddannelserne.
Satsningen er nødvendig, da Københavns Universitet er kendetegnet ved at være en meget forskningstung institution, og undervisningen historisk set er blevet ’klemt’, sagde Jens Dolin i sin tale ved tiltrædelseskonferencen.
Det har derfor været svært for forskerne at forene kravene til deres forskning med at kvalitetsudvikle undervisningen.
Frem for at se forskning og undervisning som størrelser, hvor mere af det ene betyder mindre af det andet, er det mere frugtbart at se forskning og undervisningen som to ligestillede og integrerede størrelser, der befrugter hinanden, sagde Jens Dolin.
De fem professorer MSO takkede alle for at have fået muligheden for at beskæftige sig den gode undervisning, som de brænder allermest for.
De præsenterede herefter deres projekter.
Ian Bearden fra Niels Bohr Instituttet skal blandt andet gennemføre et langtidsstudie af de studerende på fysik for at øge forståelsen for årsagerne til, at cirka 30 procent af dem falder fra i løbet af studiet.
Det ambitiøse mål er at mindske eller i det mindste fastfryse frafaldet og uddanne flere gode fysikere til glæde for samfundet.
Niels Grønbæk fra Institut for Matematiske Fag skal forske i, hvordan man letter overgangen fra gymnasiet til livet som matematikstuderende på universitetet.
Et af problemerne er, at intensiteten og mængden af arbejdet stiger voldsomt, men det handler også om, at det på et universitet ikke er nok, at facit er korrekt.
De studerende skal også opnå faglig indsigt og producere viden i modsætning til kun at tilegne sig viden, som de gjorde i gymnasiet.
Niels Grønbæk vil opbygge et center for computerbaseret undervisning, som skal udvikle undervisningsforløb og gennemføre projekter i samarbejde med gymnasiet, der skal gøre den svære overgang lettere.
Lars Nybo Nielsen fra Institut for Idræt skal udvikle nye måder at gennemføre eksperimentelle øvelser på med de studerende.
I dag benytter man i høj grad kogebogsmetoden, hvor de studerende får en øvelsesbeskrivelse, der detaljeret beskriver, hvad de trinvis skal gøre for at gennemføre forsøget korrekt, så de lærer ikke at tænke selvstændigt og selv løse problemerne.
»Spørgsmålet er, om vi uddanner kogekoner eller kokke. Det holder ikke, at vi på den måde tager de studerende i hånden, hvis vi vil sætte en proces i gang, hvor de selv stiller spørgsmål og overvejer, hvordan de løser problemstillingen,« sagde han.
De to sidste nye professorer, Anders Priemé og Karen Skriver, hører begge hjemme på Biologisk Institut.
Priemé har i sit forskningsprojekt fokus på at nedbringe et frafald på op til 35 procent på bacheloruddannelsen i biologi.
Hans plan er at indføre, hvad han har døbt hybridundervisere. De skal undervise halvdelen af tiden ude på gymnasierne og den anden halvdel på Biologisk Institut.
Tanken er, at det kan medvirke til at nedbryde barrierer og fordomme, give instituttet mulighed for at tilpasse undervisningen på første år til de nye undervisningsformer i gymnasiet og afstemme de unges forventninger til det at være universitetsstuderende.
Anders Priemé foreslår også at indføre en ordning med studentermentorer fra studiets andet år, der kan snakke med de nye om deres valg af uddannelse.
Karen Skriver har fokus på at indføre nye undervisningsformer i de molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser, så de bliver tilpasset undervisningen i gymnasiet, hvor bioteknologi har været en populær linje siden gymnasiereformen.
Målet er også at mindske frafaldet og øget optaget.
Alle fem professorer skal gennemføre deres projekter i samarbejde med forskere og konsulenter på Institut for Naturfagenes Didaktik.
clba@adm.ku.dk