Seje træer overlevede den seneste istid i Skandinavien

Ny forskning på Københavns Universitet viser, at der var skandinaviske nåletræer, som overlevede det ugæstfri klima gennem titusinder af år. Det er professor og dna-ekspert Eske Willerslev og hans team fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet, der står bag de opsigtsvækkende resultater, som nu offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Den skandinaviske skov-historie skal skrives om, når det gælder nåletræer som gran og fyr. Hidtil har forskerne ment, at den nuværende skandinaviske nåleskov stammer fra sydlige og østlige dele af Europa, som var isfri, mens det meste af Skandinavien i samme periode var dækket af en tyk ismasse.

Isfrie lommer

Men den historie er ikke korrekt. Billedet af den skandinaviske nåleskov er langt mere nuanceret og sammensat end hidtil antaget.

Ph.d. Tina Jørgensen, som sammen med Eske Willerslev har haft en central rolle i undersøgelserne, siger om forskningsresultaterne:

»De viser, at ikke alle træerne i den nuværende skandinaviske nåleskov har de samme stamfædre, som vi hidtil har gået og troet. Der var grupper af gran og fyr, som overlevede det barske klima i små isfrie lommer, eller i refugier som vi kalder det, i titusindvis af år og dermed var i stand til at sprede sig, da isen trak sig tilbage.

»Andre gran og fyrretræer har deres ophav fra de sydlige og østlige isfrie områder i Europa. Derfor kan man godt tale om ‘de originale’ og ‘introducerede’ naturlige arter af nåletræer i Skandinavien,« siger Tina Jørgensen, som forsker ved Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum.

Midt i en istid

De opsigtsvækkende resultater er kommet frem ved dels at studere dna i moderne grantræer som klart viser to typer i Skandinavien, dels ved at studere dna-sammensætningen i sø-kerner (sedimenter på bunden af en sø). Oven i har forskerne gennem analyser af ældgammelt dna og rester af makrofossiler kommet frem til deres konklusioner.

Det er især to steder i Norge, hvor forskerne har fundet det gamle materiale.

Det ene sted er øen Andøya i det nordvestlige Norge, hvor forskerne har fundet materiale, der er mellem 22.000 – 17.700 år gammelt. På det tidspunkt var øen en isfri lomme i udkanten den store ismasse, der dækkede det meste af Skandinavien.

Det andet bevis på overlevende nåletræer – ”midt i en istid” – er fra Trøndelag i det centrale Norge. Her har nåletræerne sandsynligvis overlevet på såkaldte nunatakker. Det er klippestykker og jord, der rager op over isen, så træerne i det centrale Norge dengang kunne fæstne rod og gro i det ellers barske klima.

Geologisk kan man finde nunatakker i dag på den grønlandske indlandsis – dog uden træer.

Penge i træer

Det er professor Eske Willerslev og hans kollega Tina Jørgensen fra Københavns Universitet i fællesskab med kolleger på universiteterne i Tromsø i Norge og Uppsala i Sverige, der står bag de nye forskningsresultater, som offentliggøres i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Science.

Og deres forskningsresultater er ikke kun brugbare i revideringen af den skandinaviske nåletræs-historie.

Professor Eske Willerslev siger:

»Det specielle ved vores undersøgelser er, at de udfordrer de gængse videnskabelige opfattelser af spredning af træer, biodiversitet og overlevelse i barske områder, globalt set. Specielt i forbindelse med klimaændringer eller andre forandringer og indgreb i naturen.«

»Jeg tror også, at vores resultater vil få økonomiske betydning. Vi ved nu, at der er to typer naturligt forekommende grantræer i Skandinavien. Disse to træer har en meget forskellig historie og må derfor også forventes at have forskellige kvaliteter – for eksempel i vedets hårdhed og lignende. Førhen troede vi, at forskelle mellem naturligt forekommende grantræer i Skandinavien skyldes simple individuelle variationer. Nu vil vi kunne fastslå, hvis sådanne forskelle knytter sig til den ene eller anden grantype ved hjælp af en simpel dna-test. Det vil få stor betydning for plantageejere og andre, som ønsker at dyrke gran med bestemte kvaliteter,« understreger Eske Willerslev.

uni-avis@adm.ku.dk