»Sekulære ideer kan være ligeså totalitære som religiøse«

Torsdag aften havde foredragsforeningen Studenterkredsen inviteret til debat på kvisten i Vartov. Aftenens emne var frihed. Her mødte CEPOS-jurist Jacob Mchangama den unge sognepræst Karsten Bjerre Farup.

Mchangama er som CEPOS-mand erklæret liberalist, mens Bjerre Farup – der afløste den oprindeligt bookede debattant Katrine Winkel Holm, der som medlem af DR’s bestyrelse var til hasteindkaldt krisemøde om Kenneth Plummers afgang, er »gammeldags konservativ med et liberalt twist,« som han beskriver sig selv på Facebook.

Frihed til at vælge

Det var det liberale verdensbillede, der stod for skud i det meste af gårsdagens debat.

»Den liberales frihed er først og fremmest en frihed fra en masse ting, såsom statsmagten,« sagde Bjerre Farup og fortsatte: »Den konservative vil nok snarere fokusere på frihed til at gøre noget for andre, og på at sikre borgernes frihed til at bygge et samfund.«

Og så var den velkendte debat om velfærdsstatens magt og virke skudt i gang.

»Den del af demokratiet, som handler om frihed, er for mig vigtigere end den anden del, der siger, at flertallet bestemmer,« argumenterede Mchangama.

Den multikulturelle udfordring

Det er ikke kun velfærdsstatens omfordeling af de fælles goder, der angriber Mchangamas frihedsbegreb. Også vores opfattelse af det multikulturelle samfund indskrænker vores rettigheder.

»Multikulturalismens svar på diversitet er, at man inddeler folk i grupper efter deres religion eller etnicitet,« sagde han og henviste til, at vi i dag kan blive dømt for at krænke disse særlige gruppers rettigheder blandt andet for blasfemi eller hate speech.

»For mig er det at indskrænke ytringsfriheden,« sagde han.

I debatten om et multikulturelt samfund pegede Bjerre Farup på kristendommen som en sammenhængskraft og forudsætning for et stabilt samfund. Det kunne Mchangama ikke erklære sig enig i.

»Det handler om, at man kan kombinere det at være troende med det at respektere andres rettigheder til ikke at tro uden at kræve særrettigheder for sin egen gruppe,« sagde han og fortsatte: »Jeg kan sagtens relatere til mine medmennesker uden kristne fordringer.«

»Vi skal smadre Folkekirken til atomer«

Fra multikulturalisme vendte debatten sig mod religion og sekularisme.

Diskussionen om adskillelse af kirke og stat ikke noget, der optager Jacob Mchangama synderligt – for ham er det ikke en vigtig problemstilling i spørgsmålet om frihed.

»Sekulære ideer kan være ligeså totalitære som religiøse,« sagde han.

For sognepræst Bjerre Farup har spørgsmålet dog relevans. Han ser gerne amerikanske kirketilstande i Danmark.

»Jeg synes, vi skal smadre folkekirken til atomer og så se, hvilke menigheder, der overlever,« sagde Bjerre Farup. »Så har vi i det mindste et religionsmarked.«

Diskussionen finder sted uden for Borgen

Størstedelen af diskussionen kom til at handle om liberale og konservative holdninger til de store udfordringer i dagens samfund.

Og ifølge Bjerre Farup er det en nødvendig diskussion.

»I dag føres den diskussion i høj grad uden for statsmagten, fordi de inde på Christiansborg ikke er så konservative eller så liberale, som vi gerne vil have dem til at være.«

uni-avis@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.