SF vil have ny uni-lov

»Forskere og studerende er uden reel indflydelse på styringen, som er overladt til et hierarki af ansatte ledere. Der tages beslutninger om forskningens præmisser uden nogen feedbackmekanisme, som giver vægt til forskernes input.«

Tonen er kritisk i SF’s nye udspil til en revideret universitetslov. Med forslaget erklærer SF at ville indføre større åbenhed og rum for kritik, ligesom man langt hen ad vejen forsøger at genskabe det medarbejder- og studenterstyrede universitet, blandt andet med et lovkrav om en uafhængig presse efter den model, der findes på Københavns Universitet, men stort set er afskaffet alle andre steder.

LÆS: SF’s udspil i sin helhed.

Brud på eksternt bestyrelsesflertal

En afgørende forandring indført med den nuværende universitetslov, er de eksternt dominerede universitetsbestyrelser, der skiftede det medarbejderstyrede universitet ud med en model, der minder om virksomhedsstyring.

SF ønsker i stedet en model med lige mange eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer og en formand med den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed. Nye bestyrelsesmedlemmer skal ikke længere udpeges af bestyrelsen selv, men vælges af de akademiske råd efter Videnskabsministeriets indstilling.

Det er oplagt ikke et forslag, der vækker begejstring i regeringscirkler, men også Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl skyder forslaget ned i en kommentar til Information, så her er lagt i ovnen til drøftelser og/eller skænderier i oppositionen.

I en artikel i Information bliver SF’s ønske om en ny universitetslov udlagt som en betingelse for et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne. Men kilder i SF afviser over for Universitetsavisen, at en ny universitetslov er et ultimativt krav fra SF’s side til den mulige regeringspartner.

LÆS: reaktion fra forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).

Skru op for pengehanen og giv mere stabilitet til universiteter

Københavns Universitets ledelse har længe klaget over, at Folketinget ikke vedtager budgetter for universiteterne, før det er for sent at tage højde for ubehagelige overraskelser. En del af skylden for de seneste års fyringsrunder lægger KU over på politikerne.

SF’s forslag til en ny lov indebærer en treårig fast bevilling, og selv om det ikke er de fem år, KU foreslår, er forslaget stadig vand på KU-ledelsens mølle.

Den forhøjelse af taxametertilskuddet på 5.000 kroner til humaniora og samfundsvidenskab, som regeringen har gennemført med globaliseringsaftalen, ønsker SF at øge til 9.000 kroner.

SF’s forslag vil med andre ord betyde, at politikerne må til lommerne. Men her er forslagsteksten ordknap. SF skriver ikke, hvorfra de øgede midler skal hentes, blot at merbevillinger vil indgå i de kommende års finanslovsforslag. Dele af forslaget vurderes af SF »på længere sigt at være selvfinansierende.«

LÆS: KU’s egne input til høring om universitetsloven.