Skærmforelæsninger - det må være et fag på Datalogi

På Jurastudiet er der i år blevet gennemført en gennemgribende reform af studieordningen. Vi, der er på den ‘gamle’ ordning, ser ofte til med misundelse, når de nye studerende mødes i studiegrupper, laver case-arbejde med ældre studerende, der fungerer som gruppevejledere.

For os, der har lange dage, hvor vi bare sidder på en træbænk og bliver talt til, lyder det spændene og inddragende!
 
Desværre er det ikke altid lækkert, hvad de studerende bliver mødt af.

I begyndelsen af dette semester blev første års studerende mødt af konceptet ‘skærm-forelæsninger’. Ved en skærmforelæsning vises forelæseren på storskærm i det lokale, hvor det ene hold studerende er, mens forelæseren befinder sig i et andet lokale med et andet hold studerende. På den måde behøver der kun at være en forelæser til to forelæsningshold.

Kød og blod, tak

Jeg er en stor fortaler for at bruge digitale medier i undervisningen, men skærmforelæsninger fjerner den lille mulighed, man har, for dialog med underviseren, og fjerner enhver mulighed for at stille spørgsmål.

Pludselig var jeg fint tilfreds med at være studerende på den gamle studieordning. Det kan godt være, at vi næsten kun har forelæsninger og meget lidt holdundervisning, men der er trods alt en underviser til stede i lokalet.

Som studerende tænker jeg, at jeg får mere ud af at se et par afsnit Ally McBeal end af at deltage i en skærmforelæsning. Det kan vi som studerende, der gerne vil udfordres og dygtiggøres, ikke være tjent med!