Skal jeg straffes, fordi jeg er nyuddannet?

Ni måneder og ti dage som arbejdsløs, 231 ansøgninger, seks samtaler og stadig i frit fald. Som nyuddannet har jeg tre måneder med fuld dagpengesats og ét år til at lande mit første fuldtidsarbejde. Ellers ryger jeg ud af systemet. Dagpengereformen, der skulle give fleksibilitet, tryghed og forudsigelighed, har for mig kun medført stress, svedige håndflader og hjertebanken.

Hvorfor er der ingen, der vil give mig en chance?

Jeg undrer mig over, hvorfor netop nyuddannede rammes så hårdt af den nye dagpengereform. Statistisk set tager det os længere tid at finde et job. Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Siden januar, hvor jeg blev cand.mag. i dansk, har jeg brugt utallige timer på Jobindex. Jeg brænder for mit fag, og der er intet, jeg hellere vil, end at finde et arbejde. Men jeg modtager afslag på afslag. Og ofte intet svar.

Svært ikke at miste modet

Mine jobsamtaler ender næsten altid i samme telefonopkald. De har valgt en kandidat med mere erfaring. Jeg har også oplevet at blive ghostet efter en samtale, hvilket efter min mening ikke er en ordentlig måde at behandle et andet menneske på.

LÆS OGSÅ: Nyuddannet? Du er ikke alene, hvis du føler dig ensom

Jeg er klar over, at det kan tage tid at finde sit første fuldtidsjob, men processen har været hård og virker nærmest umulig. Det kan være svært ikke at miste modet, når flere job inden for kommunikationsbranchen kræver, at man har minimum seks års erfaring fra en lignende stilling. Jeg ved, at netop denne branche er hård, og derfor har jeg også forsøgt at søge job uden for mit felt. Stadig uden held. For jeg mangler erfaring.

Men hvordan skal jeg nogensinde opnå denne erfaring, hvis ingen vil give mig chancen? Det føles, som om jeg er dømt til at tabe – alene fordi jeg er nyuddannet.

Nyeste viden og gåpåmod

Det er mærkeligt, for som nyuddannet har jeg så meget at byde ind med. Jeg kommer med den nyeste viden inden for mit felt, er fuld af energi og kan se nye vinkler. Mit CV er ikke det længste, men jeg har haft gode studiejob inden for medie- og rekrutteringsbranchen. Det synes desværre ikke at betyde noget, når virksomheder kigger på antallet af år på CV’et.

Jeg kommer med den nyeste viden inden for mit felt, er fuld af energi og kan se nye vinkler

Samtidig bliver jeg konstant presset af mennesker fra dagpengesystemet, der fortæller mig, at jeg skal bombardere mit netværk og kontakte virksomheder både før, under og efter ansøgningsfristen. Systemet kræver konstant aktivitet uden at tage hensyn til, hvor opslidende det er at stå i limbo mellem studie- og arbejdsliv.

Folk spørger mig ofte, hvordan jeg kan være træt, når jeg ikke laver noget. Men det er ikke en almindelig træthed. Det er en træthed, der konstant fylder mine tanker med angst og bekymring. Jeg udtænker hele tiden nye scenarier: Hvad sker der, hvis jeg ikke finder et job inden årets udgang? Hvordan skal jeg betale næste måneds husleje? Hvorfor er der ingen, der vil give mig en chance?

Jeg ønsker bare én ting

Jeg har et ønske. Og det er, at de fremtidige nyuddannede får en chance for at træde ind på arbejdsmarkedet uden at blive ædt op af stress og angst, inden de overhovedet er begyndt. Det kan ikke lade sig gøre ved at lægge et tidsmæssigt pres på os og sænke dagpengesatsen til et minimum efter blot tre måneder. Vi er villige til at yde vores bedste, men vi har brug for støtte og mennesker, der tror på os.

LÆS OGSÅ: Nedsat dimittendsats vil ramme ekstra hårdt

Spørgsmålet er nu, hvem der har ansvaret? Er det regeringen, som har skabt en reform, der presser og sætter urealistiske krav til nyuddannede? Eller er det virksomhederne, som skal blive bedre til at give nyuddannede en reel chance?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, hvad jeg ønsker mig: En chance på arbejdsmarkedet.