Skal SCIENCE virkelig fyre forskere på grund af en regnefejl?

Jeg beskrev i Uniavisen den 28. maj hvordan den administrative reform, som bestyrelsen vedtog med løftet om bedre og billigere universitetsadministration, efterlader en regning på SCIENCE, der efter alt at dømme vil føre til, at et antal forskerstillinger nedlægges.

Regningen kommer, fordi de forudsætninger, der ved forarbejdet til reformen blev brugt ved beregningen af beløbet, SCIENCE afleverer til administrationscentrene sammen med de centraliserede opgaver, har vist sig ikke at holde.

Jeg vil ikke gentage argumentationen i mit tidligere indlæg her, men den korte version er, at der er forudsat en højere gennemsnitsløn pr. medarbejder, end hvad de overførte medarbejdere reelt tjener, og at antallet af årsværk, institutterne skulle skære væk, formentlig har været sat for højt.

Kan ikke lade sig gøre

Forskellen på cirka 44 millioner kroner om året dokumenteres af KPMG’s transparensanalyse, hvor den kaldes en ’ikke-realiseret rammereduktion’.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, uden at instituttets drift vil bryde sammen

At nedskæringen ikke kan realiseres, illustreres klart på mit eget institut (NBI) ved, at beløbet svarer næsten én til én til lønomkostningerne for samtlige tilbageværende administrative medarbejdere, der støtter forskerne. For lokalt at skære det beløb på administrationsomkostningerne, som reformberegningen tilsiger, vil der således ikke være nogen administrative medarbejdere tilbage overhovedet til at løse de administrative opgaver, der ikke er overtaget af administrationscentrene.

Det kan naturligvis ikke lade sig gøre, uden at instituttets drift vil bryde sammen, og en stor del af nedskæringerne må derfor overføres til andre personalegrupper. Hos os er langt de fleste resterende TAP i forvejen betalt af eksterne bevillinger, så det vil formentlig primært være VIP, der skal holde for.

Hvem vil forsvare regnestykket?

Ved en så stor omorganisering er det ikke overraskende, at beregningerne i det forberedende arbejde (der er baseret på flere år gamle data) viser sig ikke at stemme med den implementerede virkelighed. Og der er stadig tid til at rette beregningen til, så den reflekterer de faktiske forhold.

Mit oprindelige indlægs ærinde var at få bestyrelsen til at forholde sig til den fejlbehæftede beregning af budgetreduktionen og opfordre til at iværksætte en korrigerende handling. Men indlægget er blevet mødt med tavshed fra bestyrelsen.

Universitetsdirektøren har svaret Uniavisen, at han ikke har yderligere kommentarer end sine tidligere udtalelser om emnet. I de tidligere udtalelser argumenterede direktøren imidlertid ikke for beregningens korrekthed, men gentog blot de oprindelige forudsætninger, som vi nu ved, ikke er opfyldt.

I kan stadig nå at lave det om

Direktøren fremførte desuden, at dekanen og institutledelserne har kendt til størrelsen af budgetreduktionen et stykke tid, men det gør jo ikke beregningen mere rigtig og budgetreduktionen mere velbegrundet.

Som minimum håber jeg, at ledelsen vil gøre rede for deres argumentation

Når vi nu kan observere, at forudsætningerne ikke holder, og administrationsreformens gyldne løfte ender med at blive erstattet af planer om nedskæringer i forskningen, er det vel rimeligt nok, at vi opfordrer til, at administrationsreformens bidrag til budgetproblemerne rulles tilbage. Ikke mindst når budgetsituationen i forvejen er kritisk på grund af det såkaldte strukturelle underskud på SCIENCE, der har andre årsager.

Der er stadig tid til at reagere, inden stillingerne nedlægges med skade på undervisning og forskningsmiljøer, som det kan tage årevis at bygge op igen.

Forklar jer da som minimum

Det tilkommer ikke mig at afgøre, om denne sag er et bestyrelsesanliggende eller et direktionsspørgsmål. Men jeg synes, at de berørte medarbejdere må kunne forvente en klar besked om ledelsens vurdering af spørgsmålet.

Jeg beder derfor med dette indlæg bestyrelsen og rektor om at afgøre, hvor sagen hører hjemme, og om at den rette part forholder sig til de argumenter, der er fremlagt her og i mit oprindelige indlæg.

Mit håb er naturligvis, at det bliver besluttet at rette regnestykket til, så det stemmer bedre overens med virkeligheden, og at nedskæringskravet for SCIENCE og NBI dermed kan reduceres, så implementeringen af administrationsreformen ikke – som det ellers tyder på – bliver den umiddelbare og direkte årsag til forskerfyringer.

Som minimum håber jeg, at ledelsen vil gøre rede for deres argumentation for, hvorfor den planlagte besparelse skal gennemføres på trods af de utilsigtede konsekvenser for forskning og undervisning.