Slip kunstig intelligens løs på universiteterne

Kunstig intelligens buldrer ind i alle hjørner af samfundet, og en lang række opgaver i både det offentlige og på det private arbejdsmarked understøttes allerede af AI. Hvis studerende efter endt uddannelse skal træde ind på både det offentlige og private arbejdsmarked og i forskningsmiljøer med de bedst mulige kompetencer, skal de derfor være uddannet i anvendelsen af kunstig intelligens – og den dertilhørende kritiske tænkning, som AI også kræver.

I den politiske aftale fra februar om en ambitiøs og ansvarlig strategi for Danmarks digitale udvikling er der afsat 35 millioner kroner til, at der på de videregående uddannelser igangsættes blandt andet kompetenceudvikling af undervisere og undervisningsudvikling på de videregående uddannelser. Det skal styrke dimittendernes og arbejdsstyrkens digitale viden og kompetencer.

LÆS OGSÅ: AI-fortællinger fra læsesalene 

Det er fint, der er afsat midler til kompetence- og undervisningsudvikling. Men DSF efterlyser en konkret AI-strategi. På DTU er AI allerede en del af undervisningen. AI er imidlertid ikke kun for STEM-uddannelserne: AI bliver anvendt i samfundsvidenskab, sundhedssektoren og inden for kunsten. AI handler også om indsamling og anvendelse af information og anvendelsen af sprog og data, og så er vi ovre i de humanistiske discipliner.

Så uanset studieretning efterlyser vi, at AI slippes løs på universiteterne. Til gavn for de studerendes læring og for det arbejdsmarked og samfund, hvor de som kandidater skal ud at bruge deres viden og kompetencer.

Etik, kritisk tænkning og lighed

Brug af kunstig intelligens skal selvfølgelig ikke være et kompromis med fagligheden. Undervisning, vejledning og eksamener med kunstig intelligens som værktøj skal tilrettelægges ud fra de faglige mål på de enkelte uddannelser, så der skabes den bedst mulige uddannelse – og dermed de bedst digitalt udrustede kandidater. Med kunstig intelligens som følgesvend og hjælpemiddel.

Det er også centralt, at kunstig intelligens ikke skaber ulighed i uddannelse

For at uddanne kandidater med digitale kompetencer – også inden for anvendelse af kunstig intelligens – er det centralt, at uddannelsesinstitutionerne giver plads til kritisk tænkning omkring den teknologiske udvikling og nye forsknings- og dataindsamlingsmetoder. Lige så vigtigt er det at undervisere og eksaminatorer har en indgående forståelse af, hvad AI kan bruges til.

Det er også centralt, at kunstig intelligens ikke skaber ulighed i uddannelse. Derfor skal adgang til AI-hardware og -software under uddannelsen være gratis, ligesom det i undervisningen skal sikres, at både studerende og undervisere opkvalificeres til at anvende AI.

AI er mere end eksamenssnyd

Automat-reaktionen, når snakken falder på, om GenAI, ChatGPT og kunstig intelligens skal være et værktøj på uddannelserne, er ofte, at så bliver det nemmere at snyde til eksamen. Spørgsmålet hviler på den antagelse, at studerende som udgangspunkt vil snyde til eksamen.

Men indførelsen af AI i undervisningen handler om dannelse, uddannelse og læring. Allerede nu er AI en del af samfundet, og dets tilstedeværelse vil kun blive mere allestedsnærværende. Derfor skal de studerende kunne anvende AI som en integrereret del af undervisning, læring og eksamener.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens kan kortlægge unges selvmordstendenser

De skal også evne en kritisk tilgang til faldgruberne i AI og kende de etiske spørgsmål, som den nye teknologi rejser. Både i undervisningssammenhæng og i alle de situationer vi som borgere direkte eller indirekte bruger AI.