Slut med intern konkurrence mellem våde fakulteter

Samarbejde om forskning, uddannelse og markedsføring skal afløse intern konkurrence og kassetænkning på Det Biovidenskabelige Fakultet (Life), Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) og Det Farmaceutiske Fakultet (Farma) på Københavns Universitet (KU).

Det anbefaler en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af dekanerne på de tre fakulteter som opfølgning på fusionen mellem Københavns Universitet og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet i 2007.

Arbejdsgruppen, der består af professorerne Povl Krogsgaard-Larsen fra Farma (formand), Birger Lindberg Møller fra Life og Erik Hviid Larsen fra Science, foreslår blandt andet, at de tre fakulteter i fremtiden samarbejder om indkøb af kostbart videnskabeligt udstyr til et nyt fælles instrument-center, og at de sammen opretter tre nye forskningscentre: Et nationalt center for datering af materialer og to tværfakultære centre inden for henholdsvis kemi og plantebiologi.

Det skal også være lettere for de studerende at skifte studium eller at følge enkelte fag på de andre fakulteter, og arbejdsgruppen vil have de tre fakulteter til at koordinere deres strategier for at tiltrække studerende og medarbejdere såvel nationalt som internationalt.

Naturvidenskab i knibe

Baggrunden er alvorlig. De naturvidenskabelige fag oplever over en bred kam problemer med faldende optag, frafald af studerende, forældede laboratorier og undervisningslokaler, ligesom de har svært ved at skaffe midler til nyt forskningsudstyr, der bliver dyrere og dyrere i takt med den teknologiske udvikling.

Professor Karsten Kristiansen, institutleder på Biologisk Institut, der måtte nedlægge 38 stillinger ved årsskiftet primært som følge af en dårlig økonomi, mener, at det er fornuftigt at øge samarbejdet om både forskning og uddannelse.

Han peger på, at det ikke kun er på Naturvidenskab, at der undervises i biologi. Life har for eksempel biologi-bioteknologi på undervisningsmenuen, så en bedre koordination af, hvilke kurser man udbyder, vil være en klar fordel for at undgå overlap.

»Der burde være én fælles indgang til at læse biologi på KU. Vi skal i markedsføringen slå på, at KU kan tilbyde den bredeste vifte af uddannelser inden for det biologiske spektrum. Så kan vi hver især koncentrere os om det, vi er gode til på vores institut i stedet for at konkurrere om de studerende indbyrdes,« siger Karsten Kristiansen.

Flere kunder

Ifølge lektor Marianne Ellegaard, viceinstitutleder for undervisning på Biologi, findes der ingen samlet opgørelse over hvor mange fagområder, der overlapper hinanden på de tre fakulteter, men hun har selv prøvet at danne sig et vist overblik.

Hun mener, at antallet af studerende på bachelordelen er så stort, at der ikke vil være rationaliseringsgevinster, og at uddannelserne på bachelordelen er så forskellig, at de studerende sjældent møder det samme faglige indhold, men der er et større potentiale i at samarbejde om de valgfrie dele på kandidat- og ph.d.-niveau.

Så kan man skabe et større ’kundegrundlag’ for de specialiserede kurser, der kan have svært ved at tiltrække et tilstrækkeligt antal studerende, og dermed bevare den faglige bredde.

Ens regler, tak

Arbejdsgruppen påpeger også, at det er nødvendigt at bløde det stive STÅ-system op. STÅ er det økonomiske tilskud fra ministeriet som universitetet og institutterne modtager, når en studerende består sine eksamener svarende til et årsværk.

Arbejdsgruppen vil også have den såkaldte 30-ECTS-point-regel indført overalt. I dag er det kun Science, der kræver, at de studerende skal tage mindst 30 ECTS point svarende til et semester uden for deres eget fagområde, hvilket har medført, at flere Science-studerende tager fag på Life end omvendt.

Marianne Ellegaard påpeger, at der i de faglige miljøer er et bredt ønske om at samarbejde, men at flere institutter faktisk har trukket sig ud af samarbejder efter fusionen. Hun mener, at årsagen er at reglerne for, hvordan samarbejdet skal foregå, er uklare.

»Det er ledelsens rolle at udstikke rammerne, og så skal det være op til de faglige miljøer at definere indholdet af samarbejdet. Der skal være klare regler for STÅ og ECTS, så vi alle har de samme vilkår,« siger Marianne Ellegaard.

Hun mener, at et enkelt og letforståeligt princip ville være at fordele STÅ-indtægterne ud fra, hvor mange undervisningstimer det enkelte institut har bidraget med.

Forskningscenter måske et vendepunkt

Professor Mikael Bols, institutleder på Kemisk Institut, glæder sig over, at arbejdsgruppen foreslår, der oprettes et fælles kemisk forskningscenter.

Han håber, at det kan vende den negative udvikling for fagområdet med faldende bevillinger, færre studerende, og problemer med at tiltrække eksterne bevillinger.

»Det er en særlig udfordring at være stærke inden for et grundfag som kemi. Du kan ikke have et stærkt institut uden forskning inden for området, og det kræver i høj grad eksterne bevillinger i dag, men pengene går andre steder hen til mere anvendelsesorienteret forskning,« siger Mikael Bols.

Han tilføjer, at det derfor er afgørende, at de tre fakulteter afsætter de tilstrækkelige midler til det nye forskningscenter for at styrke basal kemi, og tænker det ind i byggeriet af den nye Niels Bohr Science Park, som regeringen har afsat midler til på finansloven, så centret bliver placeret så tæt på kollegerne på Farma som muligt.

Startskud til debat

Dekanerne starter nu en faglig debat på de tre fakulteter, hvor de akademiske råd,
kredsen af institutledere, sam-ar-bejds-udvalg, studienævn, uddannelsesudvalg, De Studerendes Råd med videre vil blive hørt.
Herudover kan alle ansatte og studerende komme med kommentarer direkte per mail til sp@farma.ku.dk.

Der er mulighed for at deltage i debatten frem til 16. november, hvorefter dekanerne på de tre fakulteter udarbejder en fælles handlingsplan for, hvordan det videre arbejde med arbejdsgruppens anbefalinger skal foregå. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Life og Farma.

clba@adm.ku.dk