Småfagene foran skæbnetime på KU

En ny strategi for de humanistiske uddannelser har vakt vild debat, endnu før den lå færdig. Men nu er planen offentliggjort, og i de kommende måneder vil man tygge den igennem på alle dele af Det Humanistiske Fakultet. Det vil næppe ske i fuldkommen fordragelighed, for dekanen og den øvrige ledelse lægger op til mange forandringer.

Strategien tager afsæt i et problem, nemlig at de humanistiske fag, selv om de ifølge fakultetet er vigtigere end nogensinde, forbliver relativt upåagtede i samfundet. På det mere prosaiske plan er problemet, at der mangler penge og forskningskræfter. Så dekanens øvelse har bestået i at stille nogle hårde spørgsmål: Hvilke uddannelser kan løbe rundt økonomisk, og hvilke uddannelser fungerer rent fagligt?

LÆS: strategien på KU’s intranet (kræver login).

To gange 26 uddannelser ophører

Ifølge strategien skal 26 uddannelser på bachelorniveau og 26 på kandidatniveau nu lukkes. (I de fleste tilfælde er det de samme fag, som fakultetet udbyder på både BA.- og kandidatniveau). Man vil ikke nedlægge fagene som forskningsdiscipliner på KU, men de vil ikke længere være selvstændige uddannelser. I stedet skal de mange fag slås sammen i en række større klumper.

Det gælder for eksempel et fag som Arabisk, der i fremtiden sammen med blandt andet Ægyptologi og Hebraisk kommer til at høre under uddannelsen Mellemøstens Sprog og Samfund, og Finsk, som vil blive lagt ind i uddannelsen Lingvistik. Også Latin og Klassisk græsk bliver lagt sammen til en fælles uddannelse, ligesom Portugisisk og Italiensk skal være del af en fælles uddannelse i Romanske sprog.

Idéen er, at sikre et større optag af studerende og flere konfrontationstimer, modsat i dag, hvor flere mindre uddannelser i det store og hele foregår som selvstudium for de studerende.

LÆS: Studenterrådets kritik af ‘Humanioras pengemaskine’

Fagligheden skal ikke skæres ud

Det er dog ikke hensigten med lukningerne, at »skære fagligheden ud af universitetet,« som det hedder. Om forskningen på de fag, der ophører, hedder det:

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle uddannelser, der ifølge planen skal ophøre med at udbyde selvstændige BA- og KA- ordninger, vil kunne bevares helt uden studieordninger af forskningsmæssige grunde, hvor den/de ansatte leverer kurser på andre uddannelser efter behov. Desuden kan de videreføres som
tilvalgsfag.«

En del af diskussionerne i den kommende tid kommer til at dreje sig om, hvilken vægt og økonomi de ophørte fag får under de nye paraplyuddannelser.

LÆS: Fem skarpe til dekanen om strategien.

De gode, de mellemgode og de dårlige

For at kunne lægge sin strategi har Hum-ledelsen defineret tre kategorier for uddannelser: de store og velfungerende (kaldet ‘lokomotivuddannelser’), de mellemstore, som kan aspirere til at blive lokomotivuddannelser, og småfagene, som ikke fungerer ret godt. Om småfagene hedder det i strategien:

»For nogle små uddannelser gælder det at uddannelsen er baseret på blot én fastansat forsker, suppleret med en eller to deltidslærere og et årligt optag af få nye studerende. Den fastansatte forsker kan naturligvis ikke have forskningsfaglig ekspertise inden for alle de områder en studieordning tilsiger, at uddannelsen skal indeholde, så derfor er løstansat lærerkraft eller formaliserede samarbejdsaftaler med søsterinstitutioner, oftest i udlandet, en overlevelsesbetingelse.

Akkrediteringsrådet har allerede været efter nogle af vores meget små uddannelser og kun akkrediteret dem for et år mod normalt seks år ad gangen. Generelt er de små uddannelser karakteriseret ved ofte at have
et stort frafald, lange studietider og mindre god beskæftigelse.«

Må de mest succesfulde fag vinde

Velfungerende fag – lokomotiverne, for eksempel Dansk, Historie og Asienstudier – er kendetegnet ved et optag på mindst 90 studerende årligt, en adgangskvotient på over 7 og mindst 10 timer om ugen til de studerende. Det er også meningen, at man vil bruge færre timelærere på de bedst kørende fag, og de eksterne lærere skal hentes fra arbejdsmarkedet på grund af deres særlige praktiske erfaringer.

Dermed antyder strategien et brud med Humanioras store brug af eksterne lektorer, der ikke opnår pension og andre goder, som deres kolleger, en ordning, der i årevis er blevet kritiseret af de timeansatte selv og af Dansk Magisterforening. (Dette afviser dekanen dog).

Det er meningen, at de mellemstore fag skal stræbe efter at kvalificere sig til lokomotivstatus. Incitamentet er kolde kontanter. I strategien hedder det: »Lokomotivuddannelserne er fakultetets førsteprioritet og skal tilføres de
nødvendige ekstra midler så vidt muligt.« Mellemstore uddannelser, der overholder kravene, bliver ikke på samme måde forgyldt, men man vil søge at holde dem fri fra besparelser »i det omfang det er muligt.«

Der er med andre ord lagt op til en forstærket intern konkurrence, når uddannelserne løber efter pengene i de kommende år.

Strategien for de humanistiske uddannelser skal endeligt vedtages i begyndelsen af december 2010.

chz@adm.ku.dk