Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Snapshot fra undervisning i byhistorie

Byvandring — Lektor i historie Jes Fabricius Møller går byen tynd sammen med sine studerende. Her handler det om gentrificeringen af Islands Brygge, hvor »hele hipsterparken er flyttet ind.«

De historiestuderende på tredje semester får undervisning i byhistorie 6 timer om ugen af lektor Jes Fabricius Møller. Kurset hedder ’Byens huse – byens rum’, og her er den almindelige kukkasse-undervisning på Søndre Campus udvidet med ugentlige vandringer i København, hvor underviser og studerende ’læser’ bygninger, pladser og parker fra perioden 1850-1950 som studieobjekter.

Som eksamensafslutning skal de studerende aflevere et stykke formidling, fx en artikel, podcast eller lignende. Jes Fabricius Møller fortæller, at pensum ikke er bunker af allerede fordøjet viden, men at de studerende selv skal tilegne sig byen.

Vejen fra sansning til erkendelse

Jes Fabricius Møller tager sine studerende med i Stads- og Byggesagsarkivet for at lægge en bund, og derfra er det de studerendes egne ideer, nysgerrighed og de historiefaglige greb, de allerede har, der former erkendelsen, fortæller han.

»Når kurset er slut, er jeg meget, meget klogere. Jeg siger dig, at man ikke længere kan gå uskyldsren gennem byen efter kurset.« Selv planlægger Jes Fabricius Møller at skrive en bog om København, der er inspireret af vandringerne med de studerende:

»Jeg kalder det undervisningsbaseret forskning.«

Noter fra undervisningen

» Selv om kraner, kul og koks er flyttet ud af byen, har man beholdt rester af industrien i bybilledet som ren æstetik,« siger underviseren og tegner en linje til brutalismen i moderne byggeri, hvor man »smider den rå betons stoflighed i hovedet på folk.«

Det handler også om materialernes stoflighed, når underviseren udbryder: »Tjek lige kvaliteten af det murværk!« Jes Fabricius Møller høster latter, da han præsenterer sig som murstensfetichist. »Bemærk, hvordan man altid kan se, når et stykke af murværket er skiftet ud,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Også vinduernes placering giver anledning til undren: »Vinduernes varierende størrelse giver bygningskroppen en særlig komposition og rytme. Hvorfor låner man i grunden altid udtryk fra musikkens verden, når man skal beskrive bygninger?« spørger Jes. Svaret hænger i luften.

De studerende og deres underviser snakker om, at det meget sent er gået op for København, hvad havnen kan. Jes Fabricius Møller husker tilbage til 80erne: »Københavnerne kom kun til Amager, hvis de skulle af med affald eller ud og flyve.«

I dag er industrien rykket ud af byen, og den kreative klasse er rykket ind. De nye beboere i havnens pakhuse får denne beskrivelse med på vejen af historielektoren: »Nu er det hele kajakklubber, designbureauer der staver deres navn med småt og eksklusive madimportører, der sælger ost af mælk fra en ged, man er på fornavn med.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste