Snart kan studerende klage sig til en lavere karakter

Det er en gratis omgang at klage over en karakter på universitetet, hvis man er studerende. Får man medhold, ryger karakteren i vejret; hvis man får klagen i hovedet igen, bliver karakteren opretholdt.

Sådan er det til gengæld ikke for gymnasieelever og andre unge, hvis forhold bliver administreret af Undervisningsministeriet. Her kan man risikere at ende med en endnu større skuffelse og en lavere karakter, hvis man brokker sig.

Men før sin afgang som videnskabsminister, fremsatte Helge Sander (V) et harmoniserende forslag, der skulle indføre Undervisningsministeriets praksis om klagebehandling på universiteterne også. Forslaget blev torsdag den 25. februar taget under behandling, sammen med et par andre lovjusteringer.

Og med mindre udvalgsarbejdet går i hårdknude, bliver det sandsynligvis også vedtaget. Dermed bliver det risikofyldt at klage, hvis man er studerende og utilfreds med sin karakter.

LÆS: Venstres forslag til ændringer af Universitetsloven.

Harmoni om harmonisering

»Målet er selvfølgelig, at de skal have en rigtig afgørelse, de studerende, hvad enten det er en højere eller lavere karakter,« sagde Venstres forskningsordfører, Malou Aamund under debatten.

SF’s Hanne Agersnap sagde, at »selv om det er kedeligt for studerende, som får karakteren sat ned, så går SF ind for det, da det også er praksis på undervisningsområdet.«

Socialdemokraterne går ligeledes ind for forslaget. »Men vi vil følge konsekvenserne tæt og fortsat arbejde for en studenterombudsmand og mere gennemsigtighed i klagevejene,« præciserer forskningsordfører Kirsten Brosbøl over for Universitetsavisen.

Det Radikale Venstre og De Konservative tilsluttede sig også forslaget.

Endelig var også Dansk Folkeparti venligt stemt over for Venstres idé. I øvrigt brugte partiets forskningsordfører, Jesper Langballe, det meste af sin taletid på at gøre principielle betragtninger om en ny universitetslov. Langballe karakteriserede et universitetsstudium som »en opdagelsesrejse i erkendelse« og argumenterede for vigtigheden af forskningsbaseret undervisning. Han så gerne, at forskningsfriheden blev indskrevet centralt i loven, ligesom han kunne tænke sig en styrkelse af de akademiske råd.

Jesper Langballe sagde »betinget ja« til Venstres forslag.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen indtog outsider-positionen. Hun betegnede forslaget som »en forringelse« for de studerende.

Klagepraksis splitter universitetsmiljøet

I universitetsverdenen er der delte meninger om, hvorvidt klager skal kunne resultere i en lavere karakter.

Formand for Danske Universiteter Jens Oddershede har tidligere erklæret sig for en lovændring. »Det svarer til, at man kunne tage en retssag, hvor man er sikker på aldrig at kunne tabe,« har Jens Oddershede sagt til Altinget om den nuværende ordning.

De studerendes repræsentanter i Danske Studerendes Fællesråd er derimod modstandere af en ændring af loven.

Erasmus Mundus spøger fortsat

Dagens debat handlede også i høj grad om, at dele af oppositionen, Socialdemokraterne og Enhedslisten, ønskede at stille regeringen til ansvar for den såkaldte Erasmus Mundus-sag. Den drejer sig om, at danske universiteter ulovligt har opkrævet brugerbetaling fra studerende på internationale programmer, som man samtidig har modtaget taxameterbevillinger til.

LÆS: artikel om Erasmus Mundus-sagen.

Erasmus Mundus-sagen bliver så at sige lukket med den kommende lovændring, idet teksten indeholder detaljerede bestemmelser om Erasmus Mundus-studerendes vilkår, som regeringen har forhandlet med Socialdemokraterne, som er del af et regeringsforlig om universiteterne. Forliget afholdt dog ikke den socialdemokratiske ordfører fra at forsøge at riste Venstres forskningsordfører, Malou Aamund om Erasmus Mundus.

De to oppositionspartiers ordførere Kirsten Brosbøl (S) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) argumenterede for at sagen rejste principielle spørgsmål om retten til gratis uddannelser i Danmark. Og de ønskede begge at få en debat om Videnskabsministeriets årelange vej mod en afklaring af Erasmus Mundus-problemerne.

Venstre-ordfører Malou Aamund erkendte, at sagens forløb havde været »bøvlet«, men fejede yderligere diskussion til side med henvisning til, at man havde taget ved lære af sagen i Videnskabsministeriet og i øvrigt havde handlet så hurtigt, man, efter hendes bedste overbevisning, kunne have gjort. Malou Aamund erklærede at have »radaren indstillet mere på udsyn og fremad end på at endevende et langt forløb«.

Debatten fortsætter formentlig i det videre udvalgsarbejde.

chz@adm.ku.dk

Opdateret fredag den 26. februar