Snyd er ikke altid snyd

Plagiering er et problem der vokser i takt med internettets mange muligheder for at få adgang til manipulerbar elektronisk tekst. Et par klik med musen og man kan hurtigt klippe og klistre tidligere udgivet materiale sammen til ‘egne’ opgaver.

Jude Carroll fra Oxford Brookes University satte fokus på eksamenssnyd i forbindelse med den nyligt afholdte konference Creating Knowledge på Det Kongelige Bibliotek.

Den gode nyhed er at problemet med plagiering nu tages alvorligt på de fleste universiteter forklarer Carroll. Hun anslår at ti procent af alle skriftlige studenterrapporter har et aspekt af plagiering, men begrebet dækker ikke kun over bevidst snyd.

De studerendes manglende færdigheder i citatanvendelse, referencelister og forståelse for videnskabeligt arbejde er ifølge Carroll det største problem.

For få retningslinjer
»I øjeblikket er der ikke nok retningslinjer til de studerende om hvad plagiering er. Der mangler konkrete eksempler på hvordan det rent faktisk ser ud. Reglerne skal fortolkes, og de studerende skal have mulighed for se dem eksemplificeret og tage tests,« fortæller lederen af Det Humanistiske Fakultets Skrivecenter, Lotte Rienecker.

Hun deltog i konferencen
og understreger at der ikke er noget simpelt svar på hvordan man kommer problemet til livs.

Christian Olesen fra Studieadministrationen behandler sager vedrørende eksamenssnyd på Københavns Universitet, og han bekræfter problemet med plagiering.

»Ni ud af ti sager handler om afskrift fra en uopgiven kilde på nettet eller lærebøger. Det er det helt store dyr i åbenbaringen,« forklarer han, men kan ikke bekræfte at der er tale om et stigende problem på KU:

»Tallene har været stabile de sidste tre-fire år med cirka 20-30 sager om eksamenssnyd per år.«

Ifølge Lotte Rienecker modtager man ikke systematisk undervisning i plagieringsreglerne, men lader det være op til den enkelte underviser.

»Der er ikke nogen sikkerhed for at man har hørt om problemstillingen før man går til eksamen. Der er ikke blevet talt om det, og de studerende er ikke blevet taget i ed.«

Claus Nielsen, chefkonsulent i studieadministrationen, bekræfter at universitetet ikke kan dokumentere at hver enkelt studerende har fået et stykke papir eller været inde på en hjemmeside der beskriver retningslinjerne for plagiering.

»Det er et problem der vægtes noget højere i udlandet end her hvor vi traditionelt set nok har haft en mere afslappet politik på området,« fortæller han.

En af Jude Carrolls hovedpointer er at plagieringsproblemet bliver større i takt med den voksende forskellighed hos de studerende. Globaliseringsstrategien peger i retning af at flere skal have en videregående uddannelse, og universiteterne skal tiltrække flere udenlandske studerende.

Det betyder at der ikke kan forudsættes de samme indgangskompetencer, og det gør det endnu mere nødvendigt at have klare retningslinjer omkring plagiering.

En pointe man kan nikke genkendende til på Økonomi hvor man har haft store problemer med eksamenssnyd.

»Det er især vores udenlandske studerende der bliver grebet i plagiering, og derfor har vi gjort en særlig indsats på det område. Der bliver blandt andet holdt akademiske skrivekurser hvor vi taler om plagieringsproblematikken,« fortæller studieleder Peter Erling Nielsen og understreger at der også er danske studerende der snyder.

»Vi har fået gode ordensregler der er fuldstændig klare. Det har højnet beredskabet på plagieringsområdet til absolut red alert,« slutter studielederen
Lisbet Borg Frederiksen fra Det Internationale kontor har ikke tal der kan be- eller afkræfte at de internationale studerende er overrepræsenterede i sager om eksamenssnyd, men erkender at den akademiske kultur i hjemlandet kan have en negativ effekt på opholdet i Danmark.

»Mange internationale studerende er vant til at skrive opgaver på en helt anden måde end vi gør her. Nogle steder lægges der meget vægt på at reproducere hvad lærebogen eller underviseren har sagt, og så bliver det hurtigt til plagiering i forhold til den danske version.«

Hun understøtter Jude Carroll i troen på at de studerende ikke snyder med vilje og mener en forebyggende indsats kan afhjælpe problemet.

»Vi har oprettet et kursus i academic writing for alle de internationale studerende, hvor en underviser forklarer hvordan man skriver en akademisk opgave på KU,« forklarer hun

Variation i opgaverne
Ifølge Tina Pipa, en af arrangørerne af Creating Knowledge-konferencen, skal der også udvikles opgaver fra undervisernes side der tvinger de studerende til at være refleksive overfor hvordan man anvender information i stedet for de bare skal finde information og bearbejde den i opgaven.

Et projekt hvor der med fordel kan samarbejdes mellem bibliotekarer og undervisere.

»I stedet for at bede de studerende skrive en kort opgave om et populært emne der eksempelvis er meget lettilgængeligt på internettet, kan man stille opgaven: find en videnskabelig artikel og tre hjemmesider der behandler emnet.

Skriv opgaven og vurder materialet i forhold til hinanden,« forklarer Tina Pipa.
Københavns Universitetsbibliotek har allerede et samarbejde kørende med Det Humanistiske Fakultets Skrivecenter i forbindelse med konkurrencen Jagten på den gode opgave. Her bedømmes de studerende blandt andet i at søge og bruge litteratur – også kaldet navigationskompetence.

Jude Carrolls tilgang til plagieringsproblematikken er i store træk baseret på større klarhed og undervisning frem for snyd og afsløringsperspektivet.

Som hun siger:
»Hvis den studerende tror at du er mere interesseret i at afsløre ham frem for at undervise ham, bliver han mere interesseret i at undgå at blive opdaget end at lære – og det gavner ikke vores sag.«