Sofie Lippert: Jeg ville også tage tre sabbatår, hvis jeg blev student i dag

Flere og flere unge vælger nu et tredje sabbatår, viser en undersøgelse fra Dansk Industri.

Og man må forstå på flere prominente stemmer i organisationen, at det er en bekymrende udvikling, der absolut må bremses. Hvis udviklingen ikke vender, ved vi jo slet ikke, hvor vi ender henne, lyder det fra folkene i Danmarks største arbejdsgiverforening.

Dejligt med ministerens ros

At arbejdsgiverne ønsker unge mennesker igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt, så de er klar til at trække i arbejdstøjet og smøre industriens hjul helt frem til pensionsalderen, kan ikke overraske nogen.

Heldigvis var uddannelses- og forskningsministeren, Christina Egelund, da også med det samme ude og mane til besindighed. Ministeren roser de unges beslutning og kalder den et »udtryk for en robusthed blandt de unge, som vi skal bakke op om«.

LÆS OGSÅ: Christina Egelund er uddannelsesminister uden en uddannelse

Det glæder mig på den ene side, for jeg kunne ikke være mere enig. Altså i, at det er noget, vi skal bakke op om.

Selvfølgelig skal de unge – for første gang i deres liv – have lov til at opleve friheden ved ikke hver eneste dag at skulle være limet til skolebænken. Selvfølgelig skal de gøre sig erfaringer om sig selv og arbejdsmarkedet i forskellige ufaglærte job, og selvfølgelig skal de have mulighed for at rejse jorden rundt, tage på højskole eller for en gangs skyld bare tage den en anelse med ro.

Og om de så vil gøre det ét, to, tre eller fem år er selvfølgelig helt op til den enkelte og næppe noget, de kommer til at fortryde senere i livet.

Står selv i spidsen for systemet

På den anden side undrer ministerens udtalelser mig også. Jeg kan ikke lade være at tænke, om hun i stedet for at fokusere på robusthed skulle se indad: For står hun ikke selv i spidsen for det uddannelsessystem, der netop får de unge til at sky tanken om at studere?

Et af nyere tids mest omstridte kapitler i dansk uddannelsespolitik – fremdriftsreformen fra 2013 – er gudskelov blevet omskrevet en del de seneste år. De værste tidsler er blevet luget ud, for selvom reformen måske nok fik pisket de studerende hurtigere gennem deres uddannelse, stod det klart, at effektiviteten kom med en alt for høj pris: De unge var stressede som aldrig før, og for mange, der ellers under andre omstændigheder godt ville have kunnet gennemføre en uddannelse, var nødt til at droppe ud.

LÆS OGSÅ: Reformer har rystet universiteterne: »Systemet er i konstant bevægelse, men uden retning«

Men desværre er der stadig levn fra 10’ernes fremdriftsbesættelse. Og desværre kan mange unge lige nu se frem mod et studieliv og senere arbejdsliv, som – meget forståeligt – giver dem en klump i maven og får dem til at stoppe op.

Jeg ville også tage tre sabbatår

Hvis jeg vidste, at jeg, det sekund jeg begyndte at studere, skulle leve på en SU, der efterhånden er så udhulet af inflationen, at jeg ville være nødt til at tage den ene aftenvagt efter den anden ved siden at et fuldtidsstudie for at få pengene til at løbe rundt, ville jeg også tage et sabbatår.

Lad os hellere tale om, hvordan vi skaber rammerne for nogle år med tid til fordybelse

Hvis jeg vidste, at det ekstra SU-år nu er fjernet, så man ikke længere kan skifte spor eller gennemføre sin uddannelse i et lidt roligere tempo, ville jeg tage to. Hvis jeg vidste, at jeg afhang af et rigidt, bureaukratisk systems nåde, hvis jeg havde brug for handicaptillæg eller pludselig blev alvorligt syg, så ville jeg tage tre!

Og hvis jeg så ovenikøbet vidste, at jeg efter studiet kunne se frem til en komisk lav dagpengesats og dernæst et arbejdsmarked og -liv, hvor pensionsalderen bare stiger og stiger – ja, så ville jeg nok faktisk tage mere end tre sabbatår.

Jeg håber derfor, at diskussionen kan handle mindre om, hvorvidt et tredje sabbatår gennemhuller samfundsøkonomien, og mere om, hvordan vi skaber et uddannelsessystem, der rent faktisk giver de unge lyst til og mod på at studere.

Lad os hellere tale om, hvordan vi skaber rammerne for nogle år med tid til fordybelse og dygtiggørelse, tid til at være ung og forvirret og tid til at tage den med ro fra tid til anden.