Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Specialeskrivning — Da jurastuderende Ditte Ingwersen og Morten Fischer skulle i gang med specialet, valgte de et emne der var så nyt, at der endnu ikke var skrevet om det herhjemme. Det blev til det første juridiske speciale om ophavsret og blockchain - og et 12-tal.
Når Morten Fischer og Ditte Ingwersen gennem studierne på Jura har skrevet opgaver sammen, har de altid været på jagt efter at opdage noget nyt. Det var også sigtet, da de skulle i gang med specialet. Men på et fakultet der hvert år optager i omegnen af 800 nye kandidatstuderende, er det lettere sagt end gjort.
Hvad er blockchain
Blockchain er et system på internettet hvor man kan gemme informationer i elektroniske kasser, kaldet bokse. Navnet blockchain kommer af, at det er en lang kæde af blokke, der lægges ovenpå hinanden. Man kan gemme alle mulige slags informationer i blokkene – fx kan man skrive og gemme pengeoverførsler.
Det smarte ved blockchain er, at alle oplysninger er pakket ind i lange talrækker, og at man de facto ikke kan forfalske dem. Hvis man skulle snyde, ville man skulle styre alle computere på samme tid.
»Det er jo ikke noget krav, at man skal grave ny viden frem, men for vores egen motivations skyld havde vi behov for i det mindste at prøve at finde et eller andet nyt,« fortæller Morten Fischer.
Så i efteråret 2017 gik Ditte Ingwersen og Morten Fischer i gang med at finde et emne, der både kunne sikre dem motivation fra start til slut og en god specialeprocess. Det betød også mange afvejninger mellem det nye og spændende og det gamle og velkendte. Efter mange diskussioner var der kun to ideer tilbage på papiret.
»Vi sad med to ideer. Et sikkert emne, der var skrevet meget om og et nyt emne, som var ret besværligt at gribe an. Vi var faktisk på bar bund rigtig længe, men vi blev ved med at vende tilbage til blockchain,« siger Ditte Ingwersen.
»Når det er så nyt, er der ikke rigtig noget juridisk litteratur at tage fat på. Den dag vi skulle udfylde vore specialeansøgning, ringede vi rundt til professorer og folk vi vidste beskæftigede sig med blockchain,« supplerer Morten Fischer og fortsætter:
»Alle vi snakkede med, synes det var et virkelig spændende emne, men det var også svært, for ikke engang eksperterne var eksperter. Men da alle syntes det var så spændende, kunne det jo ikke være helt galt, tænkte vi. Udfordringen var så, at det kunne blive svært at illustrere det et juridisk speciale skal – altså at tage en problemstilling og behandle den med jura. Her er der ingen præcedens, kun en teknologi og nogle ideer, nogle startup-virksomheder og noget snak.«
Ditte Ingwersen og Morten Fischer endte med at tage kampen op med det ukendte og undersøge hvordan den nye blockchain-teknologi kan påvirke forvaltningen af musikrettigheder. Det betød blandt andet at de ville undersøge, hvordan musikere ved hjælp af blockchain ville kunne få flere penge, få dem hurtigere og få et bedre overblik over hvor pengene kommer fra.
I specialeprocessen mødte makkerparret både optimisme og interesse fra fakultetets ansatte, også selv om mange af dem ikke kunne bidrage med konkret viden om emnet.
... men det var også svært, for ikke engang eksperterne var eksperter.
»Det er ikke rigtig på skemaet herhjemme endnu. Men interessen er der helt sikkert, så det er kun et spørgsmål om tid,« siger Ditte Ingwersen, og hun suppleres af Morten Fischer:
»Man er ikke nået til at sætte det i en juridisk kontekst endnu, men det nærmer sig. Det Juridiske Fakultet forbereder også en mere digital profil, så vi oplevede stor åbenhed og interesse fra både professorer og fakultetet.«
For at opveje den viden der ikke fandtes på fakultetet søgte Ditte Ingwersen og Morten Fischer uden for landets grænser efter artikler og litteratur om emnet. De deltog også i en række blockchain-oplæg for at blive klogere på det meget tekniske emne.
Der er mange, og ikke små, udfordringer ved at skrive om noget der er så nyt som koblingen mellem ophavsret og blockchain.
»Det var også det farlige ved at skrive om blockchain. Vi var ikke sikre på, om det blev et
Eksempler på blockchain
Når man køber noget på sit dankort, sørger banken for at der sendes penge fra din konto til butikken. Det gør banken til mellemmand. Blockchain eliminerer mellemmanden, ved at sende pengene direkte som fx bitcoins.
En blockchain kan fx holde styr på musik og hvem der har rettighederne til den, så ingen kan tage æren for andres arbejde. Når man så skal betale for musikken, er man sikker på hvem der skal have pengene, og ingen penge går til en mellemmand.
»I valg af emne fik vi rigtig meget positiv feedback, men også en påmindelse om at huske at vi skulle skrive et juridisk og ikke et teknisk speciale. Men generelt har der været stor interesse for vores emne og for hvad blockchain egentlig er.«
På trods af usikkerheden omkring emnet, den svære teknologi og det store arbejde med selv at indsamle viden, kom Ditte Ingwersen og Morten Fischer helskindede ud på den anden side.
»Der har været en sund indledende skepsis om, hvorvidt det var en hype – men vores vejleder endte med at blive så optaget af emnet, at vi kom i ud i en ret speciel mundtlig eksamination. Da vi stod bagefter og ventede, anede vi ikke om vi var købt eller solgt. Men det var simpelthen gået så godt som det kunne, og vores vejleder kvitterede med at sige, at for første gang forstod han hvad blockchain var,« siger Morten Fischer.
Specialet med det meget mundrette navn ‘Udviklingen på det kollektive forvaltningsområde for musikrettigheder og bidrag til forståelsen af blockchain-teknologiens mulige påvirkning heraf’ udløste karakteren 12. Ud over at kunne ånde lettet op, kan de to nu tidligere jurastuderende bryste sig af, at have tilvejebragt ny viden og give deres kommende juristkollegaer en indgang til et svært og hidtil uudforsket, men potentielt dagsordensættende emne.