Sprogligt opgør ulmer i universitetets kroge

Mens udenlandske medarbejdere i universitetets seneste arbejdspladsvurdering, den såkaldte APV, klager over manglen på engelsksproget kommunikation, oplever en række danskere på de våde fakulteter, at parallelsprogligheden i forsøget på at tilfredsstille internationale topforskere er ved at blive erstattet af et ensidigt og uholdbart fokus på engelsk.

»Jeg kan sagtens forstå, at udlændinge føler sig hægtet af, hvis alting foregår på dansk, men det er ikke så enkelt, at vi i stedet bare kan indføre engelsk, for det får konsekvenser for andre,« siger Kirsten Sjøstrøm, der er tillidsrepræsentant for laboranterne på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD). »Vi skal ikke kun tale dansk, men vi må bryde med illusionen om, at alle bliver tilfredse, hvis blot vi holder møder på engelsk.«

På FOOD udsendes alle nyhedsbreve udelukkende på engelsk. Andre steder klager internationale forskere over, at de bliver spammet med danske mails og ikke bliver orienteret om vigtige forhold på et sprog, de forstår. Ingen af delene lever op til universitetets politik om parallelsproglighed, lyder det fra de to lejre.

Fine intentioner bag tomme ord

Blandt de medarbejdere, Uniavisen har været i kontakt med, er der således bred opbakning til universitetets sprogpolitik – »den virker bare ikke ud i alle krogene.« Universitetet bør ikke favorisere et enkelt sprog og dermed diskriminere en stor personalegruppe, og ingen ønsker en løsning a la Dansk Folkepartis nyeste forslag om at indføre et engelskforbud på de danske universiteter.

I stedet skal der være plads til alle, og Kirsten Sjøstrøm efterlyser derfor ledelsesmæssige visioner for, hvordan universitetets medarbejdere kan mødes på en måde, der skaber rum for begge sprog.

Hun bakkes op af kollegaen Dorte Brix, der fortæller, at mange fællesmøder på de farmaceutiske institutter også foregår på engelsk. »I dag er det i stigende grad dem med dansk som modersmål, der har problemet,« siger hun.

På andre institutter gør det modsatte sig imidlertid gældende. Til Uniavisens engelsksprogede søsteravis University Post, der i 2009 blev etableret i kølvandet på universitetets sprogpolitik, fortæller den iranske ph.d.-studerende Sasan Nazemi om, hvordan han fik klar besked, da han på et møde spurgte, om de danske deltagere ville tale engelsk. En professor svarede ham på dansk: »Hvis du ikke forstår dansk, behøver du ikke at være her.«

At bryde med tabuet

Sådanne uheldige konfrontationer opstår tilsyneladende stadig ofte, fordi sprogbrug er et så personligt og ømtåleligt emne, og fordi valget af enten engelsk eller dansk altid vil sætte nogen i en udsat position.

»Man lyder dummere, end man er, på et sprog, man ikke behersker,« konstaterer Kirsten Sjøstrøm, som mener, at det forstærker det interne hierarki. »Beder man om oversættelse, risikerer man at miste magt og prestige.«

På Biologisk Institut har den store tilvækst af udenlandske forskere og studerende ifølge tillidsrepræsentant Tine Simonsen dog medført, at arbejdssproget gradvist og uden de store komplikationer er delvist skiftet fra dansk til engelsk.

»Tidligere tog mange internationale forskere og studerende frivilligt danskkurser på Studieskolen, men i dag er det mest almindeligt, at vi kommunikerer på engelsk, og derfor er det ikke længere så nødvendigt for dem at kunne dansk,« siger hun.

For andre kan det skabe uforudsete problemer, når engelsk indtager rollen som hovedsprog, beretter Dorte Brix.

»Det fører eksempelvis til en marginalisering af rengøringspersonalet og alle dem, der ikke lige råber op i Uniavisen. For de fleste er det et meget stort tabu at sige, de ikke kan engelsk. Derfor må vi arbejde meget mere med at adressere problemet åbent,« siger Dorte Brix, som ikke mener, at flere kurser alene løser problemet, idet det primært vil være medarbejdere, der i forvejen er ressourcestærke, der vælger dem til.

»Det er ikke ondt ment«

Sasan Nazemi, der blev smidt ud fra mødet med sine danske kolleger, har fuld forståelse for, at det ikke er alle danskere, der er gode til engelsk. Men for den polske post.doc. Jacek Mokrosinski har det faktum betydet, at han nu bevidst afholder sig fra møder, han ved, vil foregå på dansk.

»Jeg følte mig som ren dekoration. Det burde være en dialog,« siger han til University Post.

»Det er tarveligt og uhensigtsmæssigt, hvis alting foregår på dansk,« supplerer Kirsten Sjøstrøm, »men det er også en svær situation for os. Derfor fremstår vi nok ind imellem lidt uhøflige, uden det er ondt ment.«

Hvor det er én ting at tackle, at engelsk bliver det dominerende sprog i formelle fora som på møder og i e-mailvekslinger, er det noget andet at være inkluderende i sin frokostpause. Det er nemmest at diskutere håndbold og folketingsvalg på dansk, men det er med til at bibeholde skellene mellem ’os’ og ’dem’ og besværliggør både udlændingenes sociale integration og deres mulighed for at lære dansk.

Domænetabets konsekvenser

Ifølge Kirsten Sjøstrøm har mange danskere imidlertid brug for at slappe af i pauserne og for at kunne være sig selv. For ens identitet ligger i sproget, og det kan være svært at udfolde sig nuanceret og humoristisk på noget, der ikke er ens modersmål, hvilket også har betydning for møderne, der ofte ender uden diskussion.

»Det er dybt frustrerende at udtrykke sig på et sprog, man ikke føler sig så hjemme i, at man kan ytre sig tilstrækkeligt præcist,« siger Kirsten Sjøstrøm. »Det er som om, det er en anden, der skal tale, når det foregår på engelsk.«

LÆS OGSÅ: Universitetet skal lære at gå på to ben.

»Er det tilfredsstillende på et universitet, at man ikke kan udfolde sig optimalt sprogligt?« spørger hun retorisk. Sammen med mange andre ser hun utålmodigt frem til, at ledelsen begynder at følge sin egen politik og prioriterer reel parallelsproglighed, så der kan blive plads til alle på Københavns Universitet.

therese.hjorth@adm.ku.dk