Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Staten »presser citronen« ved at give chefer lov til at afskaffe frokostpause, siger TR

Tid — Ifølge staten har offentligt ansatte ikke ret til en betalt frokostpause. Styrelsen er klar til at støtte lokale offentlige chefer, der vil tage pausen fra deres medarbejdere. Tillidsrepræsentant på KU svarer igen: Ønsker styrelsen, at folk skal være ufleksible? spørger hun.

»Det er helt op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om medarbejderne skal tilbydes betalt spisepause eller ej,« skriver Moderniseringsstyrelsen, den del af Finansministeriet, der definerer arbejdsvilkår for omkring 800.000 offentligt ansatte, i en pressemeddelelse.

Ifølge styrelsen er frokostpause et personalegode; ikke noget, de ansatte har krav på.

»Hovedparten af de statsansatte er omfattet af lokale kutymer om betalt spisepause. En eventuel opsigelse af kutymen er et lokalt anliggende,« skriver Moderniseringsstyrelsen.

Og dermed er Finansministeriet i direkte konfrontation med fagforeningerne forud for 2018’s overenskomstforhandlinger, for ifølge forbundene er en betalt frokostpause på en halv time om dagen en velerhvervet rettighed for offentligt ansatte. Og sådan en kan kun fjernes efter en forhandling.

Styrelsen skaber en kultur af stivstikkere

Signe Møller Johansen, der er tillidsrepræsentant for akademikerne blandt Københavns Universitets teknisk-administrative personale, siger, at hun opfatter udspillet om den betalte pause som led i Moderniseringsstyrelsens forhandlingsstrategi inden overenskomstforhandlingerne i 2018.

»Det handler om at lægge en dæmper på forventningerne hos medarbejderne – I skal bare være glade for at have jeres job og frokostpause – men fagforeningerne tager det her meget alvorligt. Det bliver opfattet som et brud på overenskomsten. Jeg synes, det er dybt provokerende at foreslå, at arbejdstiden bare er noget som kan sættes op med 2 ½ time om ugen uden forhandling eller lønstigning,« siger Signe Møller Johansen.

Hun kalder styrelsens udmelding om frokost for et ‘forkert signal’:

»Som fællestillidsrepræsentant er jeg forarget over, at Moderniseringsstyrelsen konstant forsøger at presse citronen i forhold til vores ansættelsesvilkår. Styrelsen burde i stedet tage ansvar for medarbejdernes trivsel. Det er et helt forkert signal at sende, at man lige vil presse noget mere ud af folk.«

Signe Møller Johansen siger, at det kan give bagslag for staten at forringe de ansattes vilkår.

»Jeg oplever, at medarbejderne på universitetet i udpræget grad er loyale og fleksible og knokler for at løse opgaverne. De vil gerne yde en god indsats, og det er ikke ualmindeligt, at kolleger afkorter frokosten eller sidder foran deres computer og arbejder, mens de spiser,« siger hun.

»Det oplagte modsvar til kravet om at sløjfe pausen er jo at arbejde 37 timer og ikke et øjeblik mere. Men ønsker Moderniseringsstyrelsen, at vi skal være så ufleksible? Jeg tror det kan blive rigtigt dyrt for staten, hvis man ikke anerkender den store arbejdsindsats, som medarbejderne allerede yder.«

Arbejdsgiverforening: Danmarks BNP ville stige med 35 milliarder, hvis folk selv betalte pausen

Mens 90 procent af de offentligt ansatte får løn i frokostpausen, betaler de fleste privatansatte selv for deres. Det er en årsag til, at privatansatte arbejder flere timer end offentligt ansatte, nemlig 1.382 mod 1.298 timer i 2016, ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

En rapport fra DA fra 2014 viser, at kun hver tiende ansatte i det private får løn under frokosten (tallet har siden ifølge DA været faldende).

En simpel økonomisk beregning tilsiger, at hvis offentligt ansatte arbejdede i den tid, de i dag holder frokostpause, ville staten ikke behøve at have så mange ansat.

Faktisk kunne Danmark ifølge et notat, Dansk Arbejdsgiverforening har fået lavet, undvære 46.000 medarbejdere, hvis alle offentligt ansatte arbejdede 2,3 timer mere om ugen. Og hvis man endda forestillede sig, at disse overflødiggjorte offentligt ansatte fik et privat job, ville det ifølge notatet øge Danmarks BNP med 35 milliarder kroner (i 2025).

Folk efterspørger ikke at gå op i tid

Det er forudsat i beregningen fra DA, at de ansatte, der går 2,3 timer op i tid, får løn for det ekstra arbejde, de skal lave.

PÅ KU siger TR Signe Møller Johansen, at der muligvis godt kan være medarbejdere, som gerne ville arbejde mere og tjene mere, men at det ikke er hendes generelle indtryk:

»Jeg oplever ikke den store efterspørgsel hos medarbejderne efter at gå op i tid. Snarere tværtimod, en del vil gerne gå lidt ned i tid eller i det mindste have en rimelig balance mellem opgaver og arbejdstid.«

Ledelse: Vi har ikke drøftet det

Københavns Universitets rektorat står ikke på spring for at afskaffe frokostpausen.Vicedirektør for kommunikation og formidling Jasper Steen Winkel siger, at ledelsen slet ikke har drøftet emnet.

Uddannelsesministeriet, der har ansvaret for universitetssektoren, vil ikke svare på, om det vil give en bedre universitetssektor at afskaffe de betalte frokostpauser.

Ministeriet henviser til Moderniseringsstyrelsen, som ikke 6. november besvarede Uniavisens henvendelse.

(Artiklen er opdateret 7. november, fordi et afsnit ved en fejl var faldet ud).

Seneste