Status quo for KU's økonomi

Formanden for rektorernes klub, Jens Oddershede, SDU, er taknemmelig:

»I en krisetid er det bestemt ingen selvfølge, at man politisk vælger at prioritere investeringer i fremtiden,« udtaler han i Danske Universiteters pressemeddelelse om regeringens forslag til finanslov.

Penge for tre år ad gangen

Jens Oddershede har ret. Den forrige regering ville have sparet på forskning og uddannelse, men hvis regeringens finanslov bliver vedtaget, som den foreligger, sker det ikke.

Så vil universiteterne få 8,4 milliarder kroner om året de næste tre år (2013-kroner) i basisbevilling, altså de penge, som rektorerne selv kan disponere over til uddannelse og forskning.

Det er helt nyt, at regeringen bevilger basismidler for flere år ad gangen, og det er samtidig opfyldelsen af et hedt ønske hos universiteterne om bedre muligheder for at lægge planer for flere år ad gangen i stedet for at skulle frygte, hvad politikerne finder på under finanslovsforhandlingerne hvert efterår.

KU glæder sig over at kunne planlægge

Universitetsdirektør Jørgen Honoré er da også godt tilfreds.

»Det giver mulighed for langtidsplanlægning og mere dynamik i organisationen,« siger han. »Stigningen i de små taxametre (dvs. 5.000 kroner ekstra per studerende på humaniora og samfundsvidenskab, eller i alt 250 millioner årligt red.) i 2010-2012 videreføres i 2013-2015, og det giver en stabil, let stigende, uddannelsesindtægt og gode incitamenter for at få gennemført uddannelserne.«

Ifølge KU’s egne beregninger vil de totale tilskud til KU i 2013 være 22 millioner mindre end i 2012. Det er et lille beløb i et budget på otte milliarder. Tabet af de 22 millioner skyldes især, at KU skal levere 83 millioner kroner i ‘administrative besparelser’, der blev vedtaget af den tidligere regering og i al diskretion overtaget af den nuværende.

I alt forventer KU at få lige knap fem milliarder kroner i tilskud fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, dvs. staten, i 2013.

Byggemilliarder er ikke nye penge

Den offentlige forskning i Danmark kommer i 2013 til at koste i alt 1,07 procent af bruttonationalproduktet, svarende til lidt over 20 milliarder kroner, et næsehår over det niveau på 1 procent, som Danmark sammen med de andre EU-lande forpligtede sig til i Barcelona-erklæringen fra 2002.

Samtidig gør regeringen et stort nummer ud af, at man nu sætter 6,5 milliarder kroner af til nybyggeri på landets universiteter. Investeringerne giver ikke bare nye, fine forhold for studerende og forskere, de kaster også flere tusinde arbejdspladser af sig, mens byggeriet foregår.

Der er dog ikke tale om ‘nye’ milliarder, men om at regeringen udbetaler penge fra den såkaldte globaliseringspulje. Byggerierne på KU er også for længst sat i gang, så snakken om nybyggerier er den sproglige udgave af at ompakke sidste uges pølse og sælge den med en ny datomærkning.

KU favoriseres, strategisk forskning beskæres

Intetsteds bliver der bygget så meget som på KU i de kommende år. Hele 3,6 milliarder af kronerne til bygninger går til hovedstaden. Ifølge Berlingske får næsten lige så store Aarhus Universitet kun en halv milliard at bygge for.

Denne skævhed fik i weekenden Dansk Folkeparti og Venstres forskningsordførere til at brokke sig i medierne.

Også Højteknologifonden har grund til at ærgre sig over finansloven. Den strategiske fond står til at miste 240 millioner i 2013, og det kommer til at ramme dansk forskning i højteknologi dobbelt, fordi fondens uddelinger til universiteterne bliver matchet 1:1 af erhvervslivet. Det skriver Ingeniøren.dk tirsdag.

chz@adm.ku.dk