Stem på den fælles forskerliste ved valget til bestyrelsen

Vi stiller op til bestyrelsen på KU på listen ‘Inddrag forskerne!’ (Eng: ‘Involve the researchers!’), sammen med 13 andre forskere fra forskellige dele af KU. Vi vil gerne forklare hvorfor. Vores fulde valgprogram kan ses på involvetheresearchers.dk, og du kan ligeledes finde os på facebook.

Vi har set, hvordan det har været svært at få en meningsfuld inddragelse af forskerne, dvs. faste medarbejdere, postdoc’er og ph.d.-studerende, efter indførelsen af universitetsloven i 2003. Vi har oplevet en stigende grad af topstyring og generel fjernelse af fokus fra vores kerneopgaver forskning og undervisning. Kun gennem fremragende forskning og undervisning kan vi blive et ledende universitet, og opnå de spin-offs, som samfundet har brug for.

Man kan ikke topstyre universitet med bratte omsadlinger baseret på femårsplaner indrettet efter seneste politiske luner.

Dette skal ske gennem en langsigtet bottom-up proces, hvor man ansætter de bedste forskere og undervisere og derefter støtter dem og stoler nok på dem til at lade dem drive universitetets retning. Denne klassiske tanke om opnåelse af grundviden har tjent verden vel i mange mange år. Man skal hele tiden optimere systemet og hjælpe forskerene til at yde deres bedste. Men man kan ikke topstyre universitet med bratte omsadlinger baseret på femårsplaner indrettet efter seneste politiske luner. Mens politikerne nu begynder at have fokus på biologisk diversitet, virker det ironisk at universitetsledelsen i samme åndedrag indskrænker den akademiske diversitet der er nødvendig for langsigtede opdagelser og udvikling.

Vi vil arbejde for en ny ledelseskultur

Københavns Universitet stræber efter at blive et ledende universitet i verden, der kan sammenligne sig med Harvard, Stanford og Cambridge. Men det undergraver samtidig denne ambition ved en slingrekurs, hvor anerkendte forskere og undervisere fyres, og nye planer, reformer og strategier søsættes hele tiden. Da man indførte tenure track-systemet, var det netop for at sikre universitetets mulighed for at konkurrere internationalt. Men hvilken konkurrenceværdi har det at bruge betegnelsen tenure-track, hvis man alligevel, ved vejs ende, ikke har sikkerhed i ansættelsen?

Topstyringen i universitetssammenhæng leder også tit til dårlige beslutninger. En lille håndfuld ledere, der relativt egenhændigt træffer beslutninger, kan i sagens natur ikke have samme indsigt som tusindvis af forskere og undervisere rundt omkring på universitetet. Mod fælles mål, javel, men hvilke? Den hierarkiske organisationsstruktur gør det ligeledes svært for aktive forskere og undervisere at deltage i ledelsen, hvilket har medført et underskud af international viden og erfaring. At lede bliver en karrierevej i sig selv.

Et HR-system der fungerer fint for Moderniseringsstyrelsen, er ikke nødvendigvis lykken på et internationalt universitet.

Samme bemærkninger gør sig gældende på mere administrativt plan, hvor en centralisering af fx IT, HR og regnskab sker uden forståelse for forskernes lokale behov. Et internationalt universitet med gæster, rejser, postdoc’er, ph.d.-studerende, og en mangfoldighed af forskningsområder er meget forskelligt fra en offentlig styrelse, som systemerne ofte bliver kopieret efter. Man skulle hellere se ud i verden. Et HR-system der fungerer fint for Moderniseringsstyrelsen, er ikke nødvendigvis lykken på et internationalt universitet. Ligeledes ønsker man med rette at nedbringe administrationen, udnytte ny teknologi og stordriftfordele, men ender ofte med det modsatte, hvor der ansættes administration i den ene ende til at servicere den anden. Eller man læsser byrden over på forskerne … Who said RejsUd? At gøre dette rigtigt er utrolig kompliceret, og det er netop derfor, der er behov for bedre institutionel indsigt via inddragelse af forskerne.

Hvis KU skal blive et ledende universitet og en god arbejdsplads, mener vi derfor, at der er behov for et gearskifte, en anden ledelseskultur. Styrelsesloven koncentrerer magten meget snævert, og dette er et faktum, som vi pt. lever under. Det er ledelsen, der bestemmer, hvordan denne magt udøves. Vores grundlæggende magtfordeling er på papiret ikke altid så forskellig fra internationale topuniversiteter, men der er oceaner til forskel i anvendelse, dvs. hvilke rutiner og procedurer der bruges i praksis. At få disse procedurer på plads er en oplagt opgave for bestyrelsen. Se i øvrigt følgende hvidbog til ministeren

I vores program, se involvetheresearchers.dk, redegør vi for hvordan dette bør foregå i praksis, fordelt ud over 12 enkeltspørgsmål — det er på engelsk, så alle kan kigge med. En god ledelseskultur, der har forskerne i centrum, er forudsætningen for fremskridt.

15 forskere på tværs af universitetet

Vi er som sagt 15 forskere der stiller op sammen. Vi kommer fra forskellige dele af KU: HUM, SCIENCE, JUR, SAMF, og SUND, men vi deler denne fælles vision. Lige meget hvem der bliver valgt ind, vil vi prøve at mødes alle jævnligt, også med andre indvalgte, så vi kan sørge for at forskernes stemmer på tværs af universitetet, bliver hørt. Der skal vælges to VIP-repræsentanter til bestyrelsen ud af 11 medlemmer. Vi vil, selv i bedste fald, være i mindretal. Så hvis vi skal påvirke bestyrelsen, kræver det, i alle tilfælde, et tæt samarbejde med de seks eksterne medlemmer, de to studenterrepræsentanter samt TAP repræsentanten. Det er helt centralt for os, at et sådanne samarbejde udvikles.

Vi håber indtrængende at du bruger din demokratiske stemme ved universitetsvalget den 25.-29. november. Husk, at alle fuldtidsansatte, herunder postdoc’er og ph.d.-studerende kan (og bør!) stemme.

Vi opfordrer dig selvfølgelig til at stemme på ‘Inddrag Forskerne!’, så vi kan kæmpe sammen for et bedre KU!

Hvem er vi?

Inddrag Forskerne! består af 15 kandidater fra forskellige fakulteter:

Eske Willerslev har været professor ved KU siden 2006 og er leder af Centre for GeoGenetics på det nyetablerede GLOBE institut. Han er samtidigt Prince Philip Chair in Ecology and Evolution på Cambridge. Han er uddannet ved KU, og var senere postdoc og visiting professor ved både Oxford og UC Berkeley. Han har været ansat flere steder på KU, heriblandt Niels Bohr Institutet, Biologisk Institut, og Statens Naturhistoriske Museum. Han har været medlem af bestyrelsen i den sidste periode. Han bor i Lyngby med sin kone og har to sønner.

Jesper Grodal har en ph.d. i matematik fra MIT, og har siden 2006 være professor ved KU efter job ved Chicago, IAS-Princeton, og Paris. Hans passion er hans fag, og han er bl.a. stolt af sin udnævnelse i 2018 til Fellow of the American Mathematical Society ‘for contributions to algebraic topology, representation theory and their interactions, and for service to the profession’. Han bor på Østerbro med sin kone, som ligeledes er matematikprofessor, og 3 piger på 4, 8, og 10. Universitets ve og vel har altid interesseret ham, måske til dels fordi begge hans forældre også var ansat her (hans mor i økonomi og hans far i film).

Pia Quist har en 2006 ph.d. i sociolingvistik og er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Hun forsker inden for sociolingvistikken, fx i dialekter og flersprogethed.

Randi Starrfelt har en 2008 ph.d. i psykologi, og er professor mso ved Institut for Psykologi. Hun forsker i neuropsykologi, fx ansigtsblindhed.

Mikael Rask Madsen har en 2005 Doctorat i Retssociologi fra École des Hautes Études en Sciences Sociales, Paris. Han er professor i jura, og leder centret iCourts. Hans forskning angår retslige institutioner og aktører i globaliseringsprocesser.

Nanna MacAulay har en 2002 ph.d. i medicin og er professor ved Institut for Neurovidenskab. Hendes forskningsområde er inden for molekylær neurovidenskab.

Michael Broberg Palmgren har en 1990 ph.d. i plantebiokemi fra Lunds Universitet. Han er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og studerer biologiske pumper i planter.

Claus Thustrup Kreiner har en 1998 ph.d. i økonomi. Han er professor ved Økonomisk Institut, leder forskningcentret CEBI og er fhv. vismand. Han forsker i skattepolitik, offentlig økonomi, økonomisk politik.

Morten Rievers Heiberg har en 2002 ph.d. i romansk. Han er professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Han forsker inden for spansk historie, international historie og international politik.

Dorte Sindbjerg Martinsen har en 2004 ph.d. fra European University Institute i Firenze. Hun er professor ved Institut for Statskundskab. Hendes forskning fokuserer specielt på EU-integration af velfærdsområdet.

Janus Mortensen har en 2011 ph.d. i sprogvidenskab. Han er lektor ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed. Han forsker i bl.a. sociale og sproglige normer og sprogpolitik.

Thomas Mears Werge er udannet biokemiker og molekylærbiolog i 1988. Han er professor ved Institut for Klinisk Medicin. Hans forskning fokuserer på at forklare biologiske årsager til psykiske lidelser.

Stine Helene Falsig Pedersen har en 1998 ph.d. i biologi. Hun er professor ved Biologisk Institut og forsker i cellebiologi og fysiologi.

Timo Minssen har en 2012 jur.dr. fra Lunds Universitet. Han er professor og leder af forskningscentret CeBIL og forsker i juridiske udfordringer i forbindelse med biomedicinsk innovation og folkesundhed.

Hans Wandall har en 2004 ph.d. i medicin. Han er professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin. Hans forskningsområde er inden for Glycomics.