Stop den systematiske udhuling af vores uddannelser

SIDEN finansloven 2016, hvor det blev besluttet at spare 8,7 milliarder på uddannelse i perioden frem til 2019 har regeringen nu to år i træk udvidet disse besparelser ved at forlænge det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent, så det nu vil strække sig til frem 2021.

RÆSONNEMENTET synes stadig at være, at vi universitetsstuderende er kornfede og derfor skal bidrage til besparelser, der skal gennemføres i hele den offentlige sektor – en fejlslutning som vi igen i år må forsøge at modbevise.

Når jeg ser mig omkring på universitetet, ser jeg ikke ingen hjørner, der kan skæres fra, ingen steder hvor høvlen kan tage 2 procent mere af den i forvejen hullede ost.

VI HAR nemlig for længst bevæget os væk fra besparelser, der fordrer en effektivisering af uddannelsessektoren – nu står vi en situation, hvor sektoren systematisk bliver udhulet under falske postulater om kornfede uddannelsesinstitutioner, mens vores fremtidsminister synes at mangle reelle ambitioner for uddannelsessektoren.

NÅR JEG ser mig omkring på universitetet, ser jeg ikke ingen hjørner, der kan skæres fra, ingen steder hvor høvlen kan tage 2 procent mere af den i forvejen hullede ost. Tværtimod oplever jeg, at vi for længst er nået en grænse, hvor besparelser går ud over uddannelseskvaliteten.

FORRINGELSERNE sker, når man på institutterne og fagene er nødsaget til at pakke reelle stillingsnedlæggelser og fyringer ind i flotte ord som tilpasningsrunder og frivillige fratrædelsesordninger, reducere mængden af studenteraktiverende undervisning og bespare eller fjerne den i forvejen udmagrede feedback.

EN AF DE BESPARELSER, der har gjort mest ondt på mig som studerende var, da det centrale studiemiljøtilskud til fakulteterne faldt fra 20 millioner til  8,4 millioner, svarende til 42 procent af oprindelig størrelse. Besparelsen gør det hamrende svært for mig som studenterrepræsentant for de geografi- og geologistuderende, at gøre noget ved de problemer, som sidste års UVM afslørede på SCIENCE.

SOM UNIAVISEN påpeger i sin artikel fra d. 7 september vil Københavns Universitet i perioden 2016-2021 modtage 930 millioner mindre i uddannelsestilskud(!). Det er penge, som bliver fjernet fra vores uddannelser og som ikke kan undgå at gå ud over kvaliteten. Alene i 2018 skal Københavns Universitet spare 123 millioner.

HVIS VI PRØVER at oversætte dette beløb til kvalitet, svarer det til årsværket på 146 professorer, (ud af KU’s nuværende 486,8), 202 lektorårsværk (ud af KU’s nuværende 1128,6), 594.720 instruktortimer eller 667.462 timers studenterstudievejledning. Alternativt kunne vi få 3.236 EM-sølvmedaljevindende kvindelandsholdsspillere for samme beløb (En prioritering, der ikke ville være helt skæv).

I 2021 når fortsættelsen af disse besparelser rammer, er jeg formentlig færdig med at studere, så jeg går i første omgang fri af nedskæringerne – men så alligevel ikke. For hvis vi skuer ud over universitetets egne grænser, går vi en grel fremtid i møde, hvor unge håbefulde mennesker bliver mødt af et uddannelsessystem i forfald, hvor besparelser er dagligdag og politikernes ambitioner på uddannelselsesområdet tangerer mod et nulpunkt.

DERFOR mener jeg, at vi i fællesskab skylder os selv og fremtidens studerende at sige fra, når regeringen kommer med så elendige forslag som dette.