Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Udland

Stoppet samarbejde med Rusland begrænser Alexander Prishchepovs forskning

Ukraine — Efter KU’s beslutning om at indstille samarbejde med russiske universiteter, har Alexander Prishchepov, lektor i geografi, taget sine mange samarbejder med russiske kollegaer op til overvejelse. Han frygter at KU’s beslutning kan få konsekvenser for vigtig forskning.

»Vi er havnet i en forfærdelig situation på grund af ’konflikten’,« konstaterer Alexander Prishchepov.

Hvis du synes, vendingerne er vage – så har du helt ret. For selvom Alexander Prishchepov befinder sig i Danmark, frygter han for eventuelle fremtidige konsekvenser fra den nye russiske lov, der kan give medier op til 15 års fængsel for brug af ordet ’krig’. Så Alexander Prishchepov har besluttet at holde sig til ordet ’konflikt’ om invasionen.

Og begrænsningerne i hans ordforråd er ikke den eneste måde, han for tiden mærker konsekvenserne af Ruslands handlinger.

Efter en opfordring fra regeringen underskrev rektorerne fra samtlige otte danske universiteter – herunder KU’s rektor Henrik C. Wegener – i forrige uge en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt og institutionelt samarbejde med statslige aktører i Rusland og Belarus.

Alexander Prishchepov

Lektor i geografi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning siden 2014

Født og opvokset i Sankt Petersborg og er stadig russisk statsborger

Flyttede til USA i 2005, og har siden boet i Tyskland og Danmark

Bruger satellitbilleder til at forske i menneskers påvirkning på store landarealer

Har specialiseret sig i østeuropæiske og centralasiatiske landområder, og han samarbejder derfor ofte med russiske forskere

Konkret betyder det blandt andet, at forskere som Alexander Prishchepov ikke længere kan komme på ophold ved russiske universiteter, og at han er blevet anmodet om ikke at deltage på konferencer eller i andre videnskabelige møder i de to lande. Rektor har dog understreget, at tiltaget ikke betyder, at man for eksempel skal stoppe en artikel, der er ved at blive publiceret, hvis den er blevet til i samarbejde med eksempelvis en russisk forsker.

»Jeg har forstået det sådan, at vi skal minimere vores samarbejde med forskere fra russiske universiteter. Så jeg har fortalt mine russiske kollegaer, at vi nok ikke kommer til at starte på nogen af de nye projekter, vi ellers havde planlagt. Til gengæld regner jeg med at kunne færdiggøre de artikler, vi har i støbeskeen lige nu – og så håber jeg at kunne fortsætte med at samarbejde med dem som enkeltforskere frem for med deres universitetet som sådan,« fortæller Alexander Prishchepov, der har stillet opklarende spørgsmål til sin ledelse om tiltagenes betydning, men endnu ikke har fået svar, der giver ham overblik over konsekvenserne for hans forskning.

Aflyst forskningstur

Men konsekvenser bliver der. Allerede nu har han aflyst en tur til Rusland, og han forventer, at det samme vil gælde for en tur til Mongoliet, han skulle på til sommer. På begge ture skulle han i samarbejde med russiske forskere – finansieret af russiske midler – afsted for at undersøge blandt andet klimaforandringers effekt på, hvordan landarealer skifter karakter i grænselandet mellem Mongoliet og Rusland.

Det er den slags internationalt samarbejde – om afgørende forskningsområder for hele verden – der lige nu bliver ramt, mener han.

»Jeg forstår godt beslutningen fra rektor – for det er en svær situation, og flere af de russiske universiteters ledelser har udtalt støtte til konflikten. Vi skal have stoppet konflikten i Ukraine – og fokus skal i særlig grad rettes mod, hvordan konflikten påvirker ukrainerne. Men samtidig skal man også være opmærksom på, at det kan få store konsekvenser for forskningen.«

Og de konsekvenser for forskningen, vurderer Alexander Prishchepov, kan ende med at få globale konsekvenser.

»Man kan sige, at vi kan stoppe det videnskabelige samarbejde med Rusland, men klimaet kender ikke til nogen grænser. Når permafrosten i Sibirien smelter, metangasser driver ud og kloden bliver varmere, påvirker det stadig os alle sammen.«

Rammer forskning

Når forskningssamarbejderne med Rusland i disse dage fryser til, vil det uundgåeligt ramme de afgørende forskningsområder på sigt, mener han.

»Som forsker har du brug for at samarbejde med eksperter fra andre lande, så du får den bedste viden på området. Og det har den meget reelle konsekvens, at vi i højere grad bliver afskåret fra at forske i noget afgørende, mens russerne mister en vigtig ekspertise fra international side. Jeg har for eksempel stor ekspertise om de store miljømæssige effekter i Rusland, der bliver mindre tilgængelig for russerne.«

Alexander Prishchepov glæder sig dog over, at rektor har understreget, at det er et spørgsmål om det russiske og belarusiske regime – ikke om russere og belarusere.

De lider nemlig også under krisen. Og bekymringen for de mulige konsekvenser for hans russiske kollegaer fylder meget lige nu, fortæller lektoren.

»De sidste par dage har jeg set mange af dem, der har mulighed for det, flygte fra Rusland – og det forstår jeg godt. I Rusland bliver de klemt mellem Kreml på en ene side, der begrænser deres forskningsfrihed, og af Vestens sanktioner på den anden side.«

»På den måde står jeg i en privilegeret situation,« konkluderer han.

Seneste