Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Storstilet plantesatsning risikerer at visne bort

STORE AMBITIONER - Københavns Universitet har satset 70 millioner kroner på at blive en del af verdenseliten inden for planteforskningen, men en del af pengene er brugt på at ansætte en centerleder, der kun er i København to dage hver anden uge. Universitetet kan ikke tiltrække de bedste forskere og må skrue ned for ambitionerne, lyder kritikken.

John Renner Hansen, dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Svend Christensen, institutleder for Institut for Plante- og Miljøvidenskab, er fløjet til München for at mødes personligt med Dario Leister, en respekteret planteforsker og professor ved det prestigefulde Ludwig-Maximilians-Universität i byen.

Det er ikke hverdagskost, at dekanen og institutlederen holder hvervningssamtaler i en europæisk lufthavn. Normalt må ansøgerne pænt møde op på fakultetet på Frederiksberg, men situationen er speciel.

Københavns Universitets (KU) bestyrelse har i december 2011 afsat 175 millioner kroner til at etablere fem såkaldte faglige fyrtårne med topforskere, der skal rekrutteres udefra.

70 af millionerne skal gå til Copenhagen Plant Science Centre (CPSC), hvor plantevidenskaben på KU skal samles for at skabe et af de absolut stærkeste forskningsmiljøer på det område.

Centret skal være »blandt de tre bedste Plant Science miljøer i verden« og skal ansætte »nogle af de bedste planteforskere i verden«, lyder to af de succeskriterier, der præsenteres for Folketingets miljøudvalg i 2011. I et nyere visionspapir er målet at komme i top fem.

Centret skal ligge i en ny, moderne og organisk bygning, som Folketingets finansudvalg i 2012 bevilger 200 millioner kroner til at opføre.

Ledelse på deltid

Byggeriet går i gang, men der mangler en centerleder.Hidtil har søgningen ikke båret frugt, og dekanen har brug for at kunne præsentere et stort internationalt forskernavn til at stå i spidsen for det nye center.

Det er blevet i slutningen af 2013, da John Renner Hansen og Svend Christensen møder Dario Leister i Münchens lufthavn. På trods af, at dekanen har en stor pose penge og en splinterny bygning at tilbyde, er Leister svær at overbevise.

I Tyskland er han livstidsansat som statstjenestemand med en fast, langtrækkende forskningsbevilling og en stab på fire adjunkter og fire forskningsteknikere.

Det er normalt for en tysk topforsker, og selv en nyansat professor kan disponere over to faste assistenter. Men et sådant system eksisterer ikke i Danmark, hvor professorer ikke har en fast stab at råde over.

Dario Leister forklarer, at det i løbet af forhandlingerne med dekanen og institutlederen stod klart, at man i København ikke kunne matche de tyske vilkår. Alligevel lykkedes det at overtale ham, men på særlige vilkår.

Aftalen lyder, at han bliver boende i München, hvor han kan fortsætte sin forskning, samtidig med at han fungerer som centerleder i København 20 procent af arbejdstiden.

Leister forklarer, at kompromisset skyldes, at hans kontrakt som tysk tjenestemand kun tillader ham at arbejde en femtedel af tiden i en anden stilling.

I folderen Next stop Copenhagen, der skal promovere Københavns Universitet som arbejdsplads over for udenlandske forskere, beskriver Dario Leister sin nye hverdag under titlen »De bedste ideer opstår ofte udenfor kontoret«.

I hvert fald uden for kontoret i København.

Det fremgår, at han fortsat bor i en lille landsby uden for München med sin familie og to dage hver anden uge flyver til København, hvor han har et tætbesat mødeprogram og overnatter på hotel.

Eksperter kritiserer deltidsansættelse

Dario Leister har pendlet mellem sin forskning i München og sin lederstilling i København i et år, da et scientific advisory board bestående af internationale planteeksperter får til opgave at evaluere Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN), som plantecentret hører under.

Centret er endnu i opstartsfasen, og det får hårde ord med på vejen, selv om ekspertpanelet også ser et stort potentiale.

Eksperterne skriver blandt andet i december 2014, at

»Deltidsansættelsen af centerlederen er problematisk, fordi centret har brug for en stærk ledelse i opstartsfasen. Hans begrænsede tilstedeværelse forhindrer fælles planlægning i en sådan grad, at støtten til centret hurtigt eroderer.« – Scientific advisory board.

Et andet kritikpunkt er, at mange af planteforskerne, der sidder på tre institutter på universitetet, ikke aner, hvem der er en del af centret – og om de selv er med.

Eksperterne konkluderer, at de ikke kan støtte deltidsansættelsen af centerlederen, og opfordrer fakultetsledelsen til at sikre hans fulde engagement eller finde en anden til jobbet.

»Det gør de ikke på Berkeley«

Professor John Mundy, der var prodekan på det daværende Naturvidenskabelige Fakultet indtil august 2012, er kritisk over for ansættelsesforløbet.

Han understreger, at han ikke vil udtale sig om Dario Leisters kvalifikationer, men han husker, at det var svært at finde en leder af det nye plantecenter, og at fakultetet var ude efter flere kandidater.

»De skulle sandsynligvis prøve at finde en udefra, og til sidst skulle det nok gå stærkt, men det er problematisk, at man er endt med at hyre en deltidscenterleder, da engagementet så i praksis er mindre. Det er ikke optimalt, at en kæmpe intern bevilling er givet til en på deltid. Jeg tvivler på, at de gør den slags på Berkeley, et universitet vi ønsker at sammenligne os med,« siger John Mundy.

»Det er ikke optimalt, at en kæmpe intern bevilling er givet til en på deltid.« – Centermedlem, fhv. prodekan John Mundy.

Lektor Peter Brodersen, biokemiker ved Institut for Biologi og centermedlem, er heller ikke begejstret for idéen om deltidsansatte centerledere.

»Nogle gange kører det, og det kan det også godt være, at det kommer til at gøre det her. Men man skulle have gjort det klart fra start, at man ønskede en leder, der var der 100 procent.«

Svend Christensen, institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, bekræfter, at det var vanskeligt at finde den rette person til at lede centret. Fakultetet havde nedsat en lille komité, der skulle spejde efter mulige internationale kandidater i 2012, men det gik trægt fordi bevillingen ikke var tilstrækkelig til at headhunte de personer, de var ude efter.

Først efter mødet med Dario Leister lykkedes det at finde en centerleder.

Overambitiøst

Dario Leister selv er ikke enig i kritikken i advisory board-rapporten.

»Jeg bryder mig personligt ikke om konklusionerne. Det er et meget ’strong statement’, som ikke tager hensyn til de løsninger vi har fundet for at gøre min deltidsansættelse til en succes. Plantecentret er ledet af et team bestående af to professorer. Poul Erik Jensen, som er vokset op med det danske system, og mig selv, som kommer med et frisk syn udefra. Desuden burde ekspertudvalget have mere tiltro til fakultetsledelsens kompetencer, når det efter grundig overvejelse er blevet besluttet at ansætte mig på deltid,« siger han.

Til gengæld mener han, at KU burde skrue ned for ambitionsniveauet.

»At være blandt de fem bedste plantevidenskabscentre i verden kræver, at man kan tilbyde en attraktiv pakke, der gør, at man kan konkurrere globalt om de bedste forskere.« – Centerleder Dario Leister.

Tonen er ellers en anden i folderen Next Stop Copenhagen, der reklamerer for Københavns Universitet som arbejdsplads.

Heri beskriver Dario Leister planerne for CPSC således:

»Vi sigter mod at komme med i Champions League indenfor plantevidenskaben og vil tiltrække top-kaliber forskere.«

At det ikke kun er et KU-problem at trække forskereliten til Danmark bekræfter Erik Østergaard Jensen, institutleder ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet:

»Nogle steder kan vi ikke konkurrere med, selv om vi efterhånden har fornuftige startup-vilkår i Danmark. Det er en udfordring, og vi er pressede. Vi skal gøre et stort arbejde for at få de rette folk, fordi vi ikke har økonomi til at tilbyde de samme vilkår,« siger han.

Sats på unge talenter

Dario Leister mener, at KU hellere burde satse på at hente unge internationale forskningstalenter, inden de bliver fuldt ud etablerede.

»Det er meget billigere for universitetet at ansætte dem, mens de stadig er unge. Det er let at finde etablerede forskere, men unge talenter i 30erne er, hvad vi ønsker. Udfordringen er at finde og ansætte dem,« siger Dario Leister.

Det er baggrunden for, at en del af den ene af to fyrtårnsbevillinger på hver 35 millioner kroner, som bestyrelsen har afsat til plantecentret, er gået til at ansætte fire såkaldte ’young investigators’, unge udenlandske forskningstalenter, i 2014.

»Det var et eksperiment, som er lykkedes, og det er i virkeligheden vores største succes indtil nu. Men det er kun det første af mange skridt mod at virkeliggøre vores ambition om at få Københavns Universitet op i eliten inden for planteforskningen,« siger Leister.

Flere af de øvrige forskere tilknyttet plantecentret er enige i strategien.

»Jeg mener ikke, at den rette strategi for danske universiteter er at forsøge at tiltrække etablerede topforskere med penge. Det er ligesom i fodbold – alle ved, at FCK aldrig kommer til at kunne hente Cristiano Ronaldo. Jeg tror på, at vi skal få fat i dygtige folk, der er ved at starte egne grupper og som med tiden kan blive rigtig gode.« – Lektor Peter Brodersen.

Er jeg med?

Planteforskningscentrets stab udgøres af lederen Dario Leister, der opholder sig størstedelen af tiden i Tyskland, en vicecenterleder, en koordinator og de fire unge forskere og deres nye forskergrupper.

Ud over de direkte ansatte i centret er 35 forskergrupper tilknyttet. 31 fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og fire er fra Biologisk Institut.

De tilknyttede forskergrupper er ikke lønnet af Copenhagen Plant Science Centre, og de ville forske i planter uanset om centret eksisterer eller ej.

Det fremgår ellers af KU’s pressemeddelelse fra 2011 om centerbyggeriet, at universitetets planteforskning skal samles i ét nyt stærkt plantecenter.

Alligevel var de øvrige plantevidenskabsfolk på KU, som de internationale planteeksperter i evalueringsudvalget møder i 2014, i tvivl om, hvem der var med i centret, og hvem der ikke var.

Det er ellers ganske nemt at blive medlem. Centret er konstrueret efter ’en åben model’, hvor alle aktive planteforskere er inviteret, fortæller Svend Christensen, institutleder for Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Problemet er, at der endnu hverken følger faciliteter eller fyrtårnsmidler med et medlemskab til CPSC.

»Sådan et center er mere som en faglig forening. Henover årene kan der komme konkrete fordele, som fx faciliteter, men de er ikke bygget endnu,« konstaterer Niels Agerbirk, lektor i plantebiokemi og centermedlem.

Ny kurs

Medlemskab er et af dagsordenpunkterne, da centerledelsen inviterer de tilknyttede forskere til opstartsmøde 23. juni 2015. Et nyt strategipapir gør det klart, at forskergrupper fremover aktivt skal registreres, hvis de vil inkluderes i centret.

Ifølge plantebiokemiker Niels Agerbirk er de fleste »forsigtigt positive«.

Også mikrobiolog professor Hans van Veen fra Netherlands Institut of Ecology, der stod i spidsen for evalueringen i efteråret 2014 er optimistisk på centrets vegne.

Han foretrækker stadig tilstedeværelsen af en fuldtidsleder for CPSC, men han mener, at deltagelsen af en topforsker som Dario Leister og støtten fra institutledelsen sikrer en fremgangsrig udvikling af centret.

Risikerer at lukke i 2018

Den spirende optimisme kan dog få en brat afslutning. Centrets økonomi hviler på de to fyrtårnsbevillinger fra KU’s bestyrelse à 35 millioner kroner, der strækker sig over fire år og udløber ved udgangen af 2017.

Så er kassen tom, og det er op til instituttet selv at bære centret videre.
Derfor er det ifølge institutleder Svend Christensen afgørende, at plantecentret indlejres i instituttet, og forskerne oplever at være en del af centret.

»Hvis centret ikke er indlejret i 2018, er der ikke flere penge, og så lukker det.« – Institutleder Svend Christensen.

Overlevelse kræver, at der skal skaffes anden finansiering fra forskningsråd, fonde og virksomheder.

Samme måned, som han træder til som leder, bliver Dario Leister sat i spidsen for en ansøgning om en grundforskningscenterbevilling. Ansøgningen bliver afslået. I dag siger Dario Leister, at han selv var skeptisk, da han kun lige var kommet til Danmark, og at man planlægger at søge igen.

De to young investigators, Stephan Wenkel og Sebastian Marquardt, har dog tilsammen opnået 21,4 millioner kroner til deres forskning, og Carlsbergfonden har bevilget 1,2 millioner kroner til fire centermedlemmer.

Men det er langt fra det beløb, centerledelsen satsede på at kunne tiltrække fra eksterne fonde, ifølge det oplæg, Folketingets miljøudvalg blev præsenteret for tilbage i 2011.

Det fremgår af KU’s årsrapport fra 2011, at det forudsætter en betydelig ekstern finansiering, hvis visionen om, at plantecentret skal være blandt de fem bedste i verden skal realiseres.

Svend Christensen er dog fortrøstningsfuld:

»Vi er kun 1,5 år inde i projektperioden og derfor er forventningerne naturligvis ikke opfyldt. Jeg er sikker på, at vi når målet,« siger han.

Flyttebilen må vente

»Indtil videre har jeg kun haft tid til en enkelt udflugt ud af København: Efter et seminar tæt ved stranden spadserede jeg langs vandkanten og samlede sten,« beretter Dario Leister i KU’s reklamefolder Next stop Copenhagen, rettet mod udenlandske forskere.

Til efteråret bliver det afgjort, om han kan komme til at se mere af den danske natur fremover – og om centermedlemmerne kommer til at se mere til ham.

Her skal institutlederen Svend Christensen og Dario Leister diskutere fremtiden.

»Vi forventer at have en leder på fuld tid, men det er noget vi snakker med ham om,« siger Svend Christensen.

Dario Leister udelukker ikke, at han på et tidspunkt vil flytte til København, men det afhænger af, hvordan Copenhagen Plant Science Centre udvikler sig, og om det er nødvendigt at have en leder på fuld tid. Han har sin familie i München, så det er kompliceret at flytte, forklarer han.

Hvad hvis Dario Leister ikke vil flytte?

»Verden går videre, ingen er uundværlige,« svarer Svend Christensen og tilføjer, at han har fuld tillid til Dairo Leister og Poul Erik Jensens faglige og daglige ledelse af CPSC, samt tiltro til ambitionerne og visionerne for centeret

»Det har været en udfordring at opbygge centeret inden de fysiske rammer er på plads, men når de to nye fantastiske bygninger samler centret, og de nye laboratorier er færdige, vil der komme fuld damp på centeret og forskningen,« siger han.

clba@adm.ku.dk, sofie.hansen@adm.ku.dk

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste