Studenterombuddet er en uundværlig investering  

Efter Penkowa-sagen, hvor universitetet nægtede at hjælpe en studerende, der var kommet i klemme, udtrykte bestyrelsen et klart ønske om at forbedre retssikkerheden for os studerende.
 
Nu giver flere eksterne bestyrelsesmedlemmer pludselig udtryk for, at man bare bør hyre en deltidsansat, der kan yde lidt retshjælp til studerende i svære situationer. Men det er ikke formålet med ombuddet – formålet er at forbedre retssikkerheden for os studerende.
 
Et uambitiøst og underfinansieret studenterombud er udelukkende en symbolsk handling, og bestyrelsen tager slet ikke tager fat ved problemets rod, nemlig at vi studerende uhyggeligt ofte kommer i klemme, når vi forsøger at klage over urimelig behandling på universitetet.
 

Masser af forvaltningsproblemer på KU

Vi er mange studerende, der glæder os til at få et studenterombud, der reelt kan være med til at forbedre retssikkerheden for os. Mange løber nemlig gang på gang panden mod en mur i forsøget på at klage over forkert opgavebedømmelse, chikane, aflyst undervisning, fejl i eksamensplaner, fejl i tilmelding og afmelding af fag og eksaminer – og sågar fejl i klagebehandlingen. En mur, der netop kunne nedbrydes af et studenterombud, der kunne fremvise de systematisk og gentagne forvaltningsfejl, der sker på KU.
 
Flere eksterne bestyrelsesmedlemmer har ifølge Universitetsavisen udtrykt, at et studenterombud vil være overflødigt. De kan tilsyneladende ikke forestille sig, at tingene står særlig slemt til med antallet at klagesager på universitetet.
 
Det er en holdning, der er lidt for nem at indtage, når man som eksternt bestyrelsesmedlem ikke har nogen berøringsflade med universitetets 38.000 studerende. Vi, der har vores daglige gang på universitetet, véd, at mange af vores studiekammerater befinder sig i usikkerhed om, hvorvidt de kan få lov at fortsætte og færdiggøre deres uddannelser på grund af fejl i forvaltningen eller i de kaotiske IT-systemer, der danner grundlag for administrationsarbejdet.

Uafhængighed – troværdighed – bæredygtighed

KU’s Bestyrelse er ude på et sidespor, når de reducerer diskussionen om studenterombuddet til gisninger om, hvad minimumsprisen for et studenterombud er. Hvis man vil sikre de studerendes retssikkerhed med en institution, der er andet end varm luft, er der tre ting, der er essentielle:
 
Uafhængighed – Ombudsinstitutionen skal fungere upartisk uden hensyntagen til særinteresser i eller uden for KU for at kunne levere et ordentligt stykke arbejde. Ombuddet skal have mulighed for at få adgang til hvilken som helst oplysning, der er en nødvendig forudsætning for dens arbejde.
 
Troværdighed – Det er helt central for ombuddets troværdighed, at den kan udføre sit arbejde grundigt og inden for et rimeligt tidsperspektiv. Studerende kommer til at miste tiltroen til ombuddet, hvis behandlingstiden på sager er flere måneder lang. Det er med andre ord ikke et arbejde, man kan pålægge én mand – og slet ikke på deltid. Og det gavner hverken de studerende eller universitetet, hvis arbejdet ikke bliver udført ordentligt.
 
Bæredygtighed – En ombudsinstitution øger ikke bureaukratiet på KU – det er tværtimod en investering i forbedring af forvaltningsvirksomheden. En bæredygtig ombudsinstitution har ikke blot til funktion at håndtere allerede begåede fejl, men er også et værktøj til at forbedre og optimere forvaltningspraksis på KU og på sigt minimere antallet af henvendelser, fordi færre studerende oplever problemer.
 
Et studenterombud, der rent faktisk er i stand til at sikre de studerendes retssikkerhed, kan gøre en kæmpe forskel for de mange hundrede studerende, som hvert år kommer i klemme i universitetets forvaltning.

Det er værd at prioritere, især hvis Københavns Universitet vil undgå nye medieskandaler, fordi studerende bliver mast af forvaltningen.