Studenterpolitik handler både om tankefrihed og toiletpapir

I en kritik af Konservative Studerende bragt i Uniavisen efterlyser jurastuderende Mathilde Colbjørn Holst studenterpolitik med substans. Det er fint. Men indlægget hviler på en ret snæver forståelse af, hvad studenterpolitik faktisk er. Holst gør det til noget småt og useriøst, når det handler om konkrete problemer i hverdagen – som om de forhold, tusindvis af studerende er afhængige af hver eneste dag, pludselig bliver ligegyldige, så snart de ikke passer ind i hendes egen idé om ’vigtige’ emner.

Studenterpolitik er mange ting på én gang. Ja, det handler om de praktiske forhold: studiepladser, fungerende rammer, ordentlige faciliteter. Det er ikke trivielle detaljer, men en helt central del af studiemiljøet. Hvis de fysiske rammer halter, halter hverdagen – og det ved enhver, der faktisk tilbringer tid på universitetet.

Ignorerer vores vigtigste mærkesager

Men det mest bemærkelsesværdige i Holsts indlæg er, hvad hun ikke nævner. Hun fremstiller Konservative Studerende, som om vores mærkesager udelukkende handler om knager og stikkontakter. Det er skævt, og det er misvisende. Hun glemmer, eller ignorerer, vores vigtigste, overordnede og ideologiske mærkesager, som har været gennemgående valg efter valg, og som udgør en overligger for, hvordan vi rent praktisk differentierer os fra de andre opstillede lister:

At universitetet skal fokusere på sin kerneopgave: høj faglighed, stærke uddannelser og et studiemiljø, der giver de studerende de bedste forudsætninger for at blive dygtige. Det betyder for eksempel, at vi kæmper for, at universitetet ikke skal facilitere muslimske bederum under uærligt dække af ’frie stillerum’.

At akademisk frihed, forskningsfrihed og tankefrihed er ukrænkelige forudsætninger for et frit universitet. Uden dem bliver universitetet et politisk projekt, ikke et dannelsesprojekt.

At pensum skal være styret af faglighed og ikke af skiftende politiske dagsordener. Det er grundlæggende borgerlig uddannelsespolitik, og det er en mærkesag, der rækker langt ud over hverdagsproblemer og toiletpapir. Det betyder også, at universitetet ikke skal bedrive udenrigspolitik og indføre akademisk boykot efter aktivistisk forgodtbefindende – til direkte skade for forskningen, undervisningen og den faglige bredde.

Svært at tage kritik fra sidelinjen alvorligt

Mathilde Colbjørn Holst anklager studenterpolitik for at være for »søvndyssende«. Men det er svært at tage kritikken helt alvorligt, når hun bevidst overser de mest principielle og ideologiske mærkesager, der faktisk ligger til grund for vores kandidatur.

Holst langer hårdt ud efter dem, der faktisk engagerer sig, samtidig med at hun ikke selv lægger op til at deltage

Dertil kommer, at indlægget fremstår mere som et forsøg på selvpromovering end et reelt ønske om at styrke studenterdemokratiet. Holst langer hårdt ud efter dem, der faktisk engagerer sig, samtidig med at hun ikke selv lægger op til at deltage i studenterdemokratiet. Det er svært at tage alvorligt, når kritikken kommer fra sidelinjen.

Samtidig forsøger hun at kæde den lave stemmeprocent sammen med, at nogle lister stiller op på lavpraktiske mærkesager. Her er vi ret sikre på, at det faktisk forholder sig omvendt: Studerende stemmer mere, når politikken tager udgangspunkt i deres konkrete hverdag. Det er ikke afstanden til de store ideologiske spørgsmål, der skaber lav valgdeltagelse – det er følelsen af, at studenterpolitik er fjern og uden reel indflydelse. Når mærkesagerne bliver håndgribelige, stiger engagementet.

De store linjer OG den konkrete hverdag

I virkeligheden er det netop kombinationen af de store linjer og de konkrete problemer, der gør studenterpolitik meningsfuldt. Det handler både om frihed, faglighed og universitetets retning og om at sørge for, at de studerende har ordentlige forhold at studere under.

At afvise det ene som ligegyldigt og det andet som fraværende hjælper ingen – og det er særdeles misvisende for KSKU’s politik. Det skaber bare mere afstand mellem studenterpolitikken og de studerende.

Hvis vi virkelig vil styrke studenterdemokratiet, skal vi tage alle studerendes behov alvorligt. Det gælder derfor både dem, der handler om universitetets grundlæggende friheder, og dem, der handler om hverdagen på campus. Begge dele er vigtige. Begge dele er politik. Og begge dele er noget, Konservative Studerende arbejder for.