Studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen: Mit KU

Studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen går med til at spidsformulere sit forhold til troen: »Tro er en henvendelse og handler om noget, der lyder troværdigt. Det er ikke en egenskab ved sjælen.«

Vi lader den stå et øjeblik.

Det betyder, at troen ikke er noget, man skal lede efter i sig selv, og det kan være en stor lettelse for de rådvilde studerende, der kommer for at tale med studenterpræsten.

»Studerende i dag har meget tidligt skullet være bevidste om deres retning på tilværelsen. Derfor er kontrol ofte et tema i samtalerne: Hvordan håndterer man den trang til perfektionisme, som studiemiljøet er så velegnet til at fremelske?«

»Behovet for kontrol kan overtage styringen i dit liv, som var det en dæmon,« siger Stefan Lamhauge Hansen som et eksempel på, hvordan elementer fra religionen kan dukke op på en naturlig måde i en sjælesorg.

»Men der er ikke noget krav om, at vi skal tale om tro. Det kommer an på den studerende,« siger studenterpræsten om de 3-5 studentersamtaler han har om ugen.

Der kan også dukke ateister og muslimer op blandt dem, der benytter det gratis tilbud om anonyme samtaler. Hvad kan præstens sjælesorg som psykologen eller studenterrådgivningen ikke kan?

»Jeg har ikke nogen diagnostisk tilgang som psykologen, og det ligger ikke i kortene, at jeg skal have studielivet til at fungere.«

Sjælesorgen er i sin natur dialogisk og kan også sagtens flytte præsten til nye erkendelser:

»Heldigvis får jeg ofte tilbagemeldinger fra studerende personligt eller på mail om hvordan det så går. For ellers er det jo med mit job som med så meget andet akademisk arbejde: Hvad blev der af det? Hvad fik de med da de gik?«

Udviklingstvangen er en spore i siden

Københavns Universitet har fire studenterpræster med hver sin campus og tilknyttet hver sin sognekirke. De samarbejder som Studentermenigheden i København, SMIK, om både kirkelige og kulturelle arrangementer.

Dette semester handler foredrag, film, musik og studiekreds både på KUA og i indre by om arven fra hippiekulturen.

»Jeg fik den tanke, at det, der begyndte som ungdomsoprørets frigørelse, nu er endt i en tvang, hvor fx ønsket om fleksibilitet og kreativitet er blevet til et krav om stadig selvudvikling, der sidder som en spore i siden.«

»Jeg holder meget af den store frihed til at lave kulturelle arrangementer, der kan engagere folk på tværs af fagene,« siger Stefan Lamhauge Hansen, der også selv finder stor inspiration i at deltage i arrangementerne.

gbg@adm.ku.dk