Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Studenterråd: Flere studerende får forkert rådgivning - Aarhus 'lover' kaos hvert år ved studiestart - AC: SU-straming stopklods for regeringens uddannelsesmål.
Nedskæringer på universiteterne er årsag til, at de studerende fejlinformeres som aldrig før. Det mener flere af landets studenterråd, ifølge Politiken. Bjarke Lindemann Jepsen, der er formand for Københavns Studenterråd oplever, at flere og flere studerende kommer i klemme i systemet på grund af en stigende tendens til fejlinformation, fordi der ikke er penge nok til at levere er ordentligt informationsprodukt, og han bakkes op af andre af landets studenterråd. En studerende ved Aarhus Universitet måtte for eksempel bløde 36.000 kroner af egen lomme, efter at universitetets SU-kontor ikke gav ham de rigtige oplysninger om SU-reglerne i praktik.
Det vil blive alt for dyrt at bygge boliger nok til studiestartens spidsbelastning for boligsøgende studerende til, at det vil komme til at ske, siger direktør for kollegiekontoret i Aarhus og teknisk rådmand Bünyamin Simsek i Aarhus Kommune ifølge Jyllands-Posten. Campingpladser og vandrehjem kan godt fortsætte med at bygge til, fordi studiestartere i Aarhus vil også i fremtiden komme til at bo der, især i de første tre måneder.
Niels Lykke Jensen, politisk chef i Akademikernes Centralorganisation (AC), mener ikke, at studerende begynder tidligere på et studium eller gør deres uddannelse hurtigere færdig, hvis SU’en strammes yderligere, skriver Altinget.dk.
anfj@adm.ku.dk