Studenterrådet har fået faktaallergi

Studenterrådets forsvar for bederum på universiteterne tyder på, at rådet enten lider af regulær faktaallergi eller ikke anser den veldokumenterede, problematiske brug af de såkaldte stillerum på KU og andre danske universiteter for et problem.

LÆS OGSÅ: Studenterrådet: KU må sige fra over for Mette Frederiksen

Uanset hvad, styrker det ikke deres troværdighed som repræsentanter for de studerende at afvise at forholde sig til misbrug af lokalerne – eller at mene, at kønsopdeling og udbredelse af ekstremistisk propaganda ikke er et problem på et sekulært universitet.

Kønsopdeling og hadprædikanter

Studenterrådet skriver i deres debatindlæg, at bederummene skaber tryghed og inklusion.

Virkeligheden er dog, at de – indtil de blev ryddet for genstande tilbage i foråret – i praksis havde udviklet sig til kønsopdelte muslimske bederum, indrettet med religiøse genstande og bededragter, som kvinder kunne iføre sig. Det skete stik imod universitetets egne regler.

Der blev også fundet pamfletter fra Hizb ut-Tahrir, en organisation som flere regeringspartier ønsker forbudt, samt bøger af en islamisk hadprædikant, der blandt andet har agiteret for dødsstraf til homoseksuelle og legitimeret selvmordsbomber som kampmiddel. Selvom de fysiske ’beviser’ nu er fjernet, viser dette meget godt, hvilken funktion rummene i virkeligheden tjener.

Det er netop sådanne konkrete forhold, der har fået Kommissionen for den glemte kvindekamp til at anbefale en regulering af bederum på danske universiteter. Dokumentationen, som Studenterrådet efterlyser, findes altså allerede, hvis man da ønsker at forholde sig til virkeligheden og ikke kun til en idealiseret forestilling om, hvordan bederum bør fungere.

Eksemplerne stammer ovenikøbet fra flere danske universiteter og er blandt andet årsag til, at SDU har valgt at lukke tilsvarende rum.

Repræsenterer ikke flertallet

Hvis Studenterrådet mener, at kønsopdeling, ekstremistisk propaganda og opfordringer til vold kan forenes med et rum, der på papiret skal »skabe plads til forskellighed,« må det stå for egen regning. Det er svært at forestille sig, at denne holdning deles af et flertal af de studerende, som rådet ellers hævder at repræsentere.

Hvad er det egentlig for en praksis, de forsvarer?

Det forekommer desuden nærmest komisk, at Studenterrådet til daglig ynder at skrive side op og side ned om diversitet og ligestilling, men ikke forholder sig til disse principper, når det gælder kønsopdeling blandt muslimer.

LÆS OGSÅ: Klage over kønsopdelt bederum på KU får rektor til at skride ind: Vi skal forblive fri for religiøse påvirkninger

Idéen om stillerum, hvor studerende trækker sig tilbage og ånder ud, er der ikke noget i vejen med. Problemet opstår, når disse rum i praksis fungerer som muslimske bederum med regler og indretning, der står i skarp kontrast til universitetets sekulære og ligeværdige grundlag.

Universiteterne er til for at bedrive forskning og uddanne med afsæt i kritisk tænkning og faglighed, og ikke et sted, hvor ekstremistisk religiøs praksis skal have særskilt plads og faciliteter.

Godt med politisk indgriben

Derfor er det selvfølgelig helt i orden, at politikerne griber ind med en forventning til universiteterne om, at de ikke stiller faciliteter til rådighed, som i praksis bruges til at fremme religiøse særinteresser eller understøtte normer, der strider mod ligestilling og et sekulært værdigrundlag.

Når bederum udvikler sig til arenaer for kønsopdeling og udbredelse af ekstremistisk materiale, er det både legitimt og nødvendigt, at staten, som finansierer og fastlægger rammerne om universiteterne, sætter en grænse. Det handler ikke om at forbyde bøn eller tro, men om at sikre, at universiteternes ressourcer og fysiske rammer bruges til formål, der understøtter deres kerneopgaver.

LÆS OGSÅ: Prorektor: Mette Frederiksen rammer skævt med plan om bederumsforbud

At Studenterrådet sammenligner regeringens afstandtagen fra muslimske bederum med Trump-administrationens angreb på den akademiske frihed i USA, er derfor også helt uden for skiven. Akademisk frihed handler om retten til at forske og undervise uden politisk censur, og ikke om retten til at få et særligt rum til meditation eller bøn. Ingen bliver forhindret i at tænke, tale eller tro frit af den grund.

Forhold jer til virkeligheden

Studenterrådet bør forholde sig til virkeligheden og stille sig selv det ærlige spørgsmål: Hvad er det egentlig for en praksis, de forsvarer?

Hvis de samtidig ønsker at bevare stillerummene på Københavns Universitet, må de konkret forklare, hvordan de vil forhindre, at den dokumenterede sekteriske brug fortsætter.

Undlader de det, fremstår de som uansvarlige repræsentanter, der enten vælger at lukke øjnene for problemerne, eller reelt ønsker at fastholde en praksis, der ligger milevidt fra universitetets værdigrundlag.