Studenterrådet har klappet helt i

De fire studenterpolitikere sidder i sofagruppen og holder pause. Perfekt. Hvis man skal have de her folk til at indrømme, hvad de stemmer, er man nødt til at fange dem med paraderne nede. Af samme grund har avisens udsendte ikke ringet i forvejen og meldt sin ankomst.

Vi sludrer om sommeren, der er gået. Der er ikke sket meget. Jo, Mellemøsten er i revolution og der er naturkatastrofer overalt og finansmarkederne brænder. Men det snakker vi faktisk ikke om, for det har også regnet.

Ea, hvad stemmer du egentlig til Folketingsvalget?

»Det er jeg ikke afklaret med endnu,« svarer studenterrådsformand Ea Busch-Petersen.

Du har da ellers haft lang tid nok til at overveje.

»Jah, både og, men jeg har ikke besluttet mig endnu.« Hun smiler. Jeg vender mig mod næstformanden.

Bjarke, stemmer du SF?

»Nej, men jeg tror meget, det kommer an på … eller, det gør jeg ikke!« udbryder næstformand Lindemann Jepsen.

»Men jeg ved ikke, hvad jeg stemmer. Det kommer an på, hvem der gør det federe at være studerende, kan man sige.«

Men det bliver rød blok.

»Det kommer an på, om de stemmer på uddannelse.«

Diskrete på Facebook

Det er avisens udsendte ikke helt klar over, hvad betyder. Han kan heller ikke forstå, hvorfor det absolut skal være så hemmeligt, hvad folk stemmer. Måske er det fordi, man prikker til dem med en diktafon.

Men når Studenterrådet beskyldes for at have en venstreorienteret agenda, insisterer de jo altid på, at deres personlige holdninger er irrelevante for studenterpolitikken. Så hvorfor ikke bare spytte ud? Uniavisen har de bedste intentioner og det er altså svært at lave meningsmåling på en østers.

Tidligere var det let. Da var højtstående Studenterrådsmedlemmer også medlemmer af partier – som Pernille Skipper her – men det nuværende kuld er så gennemspinnede, at man ikke engang kan fange dem i at ’like’ Villy Søvndal på Facebook. Uniavisen ved det, vi prøvede.

LÆS: Københavns Universitet stemmer rødt.

Videnskabsminister Dahl?

Heller ikke Emilie Nayberg, der er psykologistuderende og flerårig studenteraktivist, vil ud med sproget. Også hun holder sig til manuskriptet og siger noget med, at Studenterrådet godt kan lide uddannelse, så det vil de arbejde videre for, at vi også skal have i fremtiden.

Ea Busch-Petersen, hvem kunne du godt tænke dig som videnskabsminister?

»Hmm. Det er jo svært at sige. Der har været noget snak om, at man ville lægge Undervisnings- og Videnskabsministeriet sammen.«

Og hvem kunne du forestille dig til køre det ministerium?

»Altså, jeg synes ikke, at den nuværende minister har gjort det så godt. Så meget kan jeg sige.«

Jonas Dahl (SF’s videnskabsordfører, red.)?

»Tror du det? Det tror jeg ikke.«

»Jeg håber det bliver en, der giver plads til universiteternes selvstyre,« skyder Bjarke Lindemann Jepsen ind. Som en sufflør.

Op i en krog

En uagtsom studenterpolitiker er i gået i køkkenet for at lave kaffe. Uniavisen trænger hende, ikke uvenligt, op i et hjørne.

Fie Vincentz. Hvad stemmer du til valget? De andre stemmer åbenbart alle sammen liste Ø.

Hun får en hjælpende hånd af en højlydt latter fra sofaetablissementet i naborummet.

»Ha ha, det tror jeg ikke på, at de har sagt. Jeg synes ikke, at valget har så meget at gøre med det, jeg laver herinde.«

Hun kigger væk og hælder uanfægtet vand i stempelkanden. Smart at forsøge at få journalisten til at føle, at det er en akavet situation.

Har du et bud på en videnskabsminister?

»Det har jeg sgu ikke rigtigt. Jeg er ikke der, hvor man hører klokkerne ringe først, eller hvad man siger.«

ser@adm.ku.dk