Studenterrådet skoser »bodega-rapport«

Opdateret 7. maj

»Er det Danmarks befrielse, I fejrer?« spørger en ældre kvinde, der er stoppet op foran bordet med flag og kager, som de studerende har hevet frem i dagens anledning ved Danmarks ErhvervsforskningsAkademis lokaler i Fiolstræde.

»Må jeg tage tre stykker kage?« spørger en anden kvinde, der kommer forbi bordet. »Pølsemanden vil også gerne have et stykke,« forklarer hun, og der er i det hele taget rift om kagefadene foran DEA´s lokaler, hvor børn og voksne i alle aldre tager godt for sig af de studerendes flødeskumsindsmurte citronmåner.

En hyggelig og imødekommende dialog

Onsdag præsenterede tænketanken DEA en rapport, der giver sine bud på, hvordan fremtidens uddannelsessystem skal finansieres. Udgangspunkt for DEAs rapport er, at udgifterne til de videregående uddannelser vil stige med 13 procent frem mod 2020, men Ifølge tænketankens direktør Stina Vrang Elias er målet med rapporten ikke at indføre studieafgifter på videregående uddannelser.

Ikke desto mindre opregner DEA flere mulige fordele ved indførelse af brugerbetaling på universiteterne, og det er i denne anledning, at Studenterrådet er trukket i arbejdstøjet for at fejre gratisprincippet i uddannelsessystemet. DEA har desuden fødselsdag, og formålet med dagens event er derfor tvetydigt, forklarer Studenterrådets næstformand, Bjarke Rubow.

»Vi vil gerne fejre fødselsdagen med dem og samtidig fejre det danske gratisprincip og ønske tillykke med fri og lige adgang til uddannelse. Det gør vi ved at vise, at de danske studerende er imod brugerbetaling over en bred kam. Og så gør vi det på en lidt hyggelig og imødekommende facon netop ved at dele kage ud og komme i tale med dem på en ordentlig måde.«

Usammenhængende argumenter

Større forventninger til professionel undervisningen, hurtigere studiefærdiggørelse og øget konkurrence mellem universiteterne er ifølge rapporten de positive effekter, som brugerbetaling på universiterne kan føre med sig.

Den øgede konkurrence vil desuden have den positive effekt, at »universitetsledelsen fokuserer på at tiltrække studerende frem for at skabe gode rammer for undervisning,« som der står i rapporten. Et argument, som Studenterrådet undrer sig over.

»Det er simpelthen usammenhængende. Hvis man vil tiltrække studerende, så må man skabe de bedst mulige vilkår at være studerende på. Det vil sige, at man skal have ordentlige faciliteter, man skal have en høj kvalitet i uddannelsen, og man skal have tilstrækkelig undervisning,« siger Bjarke Rubow.

Modsatte effekter

Studenterrådets næstformand mener desuden, at de studerende i forvejen kræver professionel undervisning, og at brugerbetaling tværtimod kan få den negative effekt, at studerende vil overveje, om det overhovedet kan betale sig at tage en uddannelse.

»Har man ikke en familie, der kan bakke én op, eller det overskud, det kræver at arbejde meget for at tjene de ekstra penge til at betale sin uddannelse, så tror jeg, man vælger den fra,« siger han og langer samtidig ud efter argument, at de studerende vil komme hurtigere gennem studiet, hvis de skal selv skal betale undervejs.

»I forvejen må de fleste studerende tage et job ved siden studierne for at betale til dagen og vejen. Og hvis man nu skal ud og betale endnu mere for at tage en uddannelse, så betyder det også, at man skal arbejde mere, og derved er risikoen for at blive forsinket meget større.«

Erhvervslivet skal selv tage ansvar

Ifølge Bjarke Rubow er det tilgengæld på tide, at politikerne går ind og tager ansvar med offentlige investeringer i uddannelessystemet, særligt i en krisetid, hvor Danmark har brug for veluddannet arbejdskraft.

Samtidig opfordrer han dog erhvervslivet til selv at tage ansvar, hvis man ønsker ekstra penge til uddannelse.

»Nu hvor det private erhvervsliv mener, at de har så utrolig mange penge, de kan smide i forskning, så bør de lade nogle af de penge komme uddannelse til gode, så man løfter universiteterne generelt og ikke bare løfter enkelte områder,« siger han. DEA´s rapport giver han dog ikke meget for.

»Det virker som om, at de har siddet på en bodega og drukket lidt for mange guldøl, da de fandt på deres argumenter. Hvis så bare de havde haft nogle gode rationelle argumenter, der havde hold i virkeligheden, så kunne man jo diskutere det. Men lige nu diskuterer man bare nogle pseudoargumenter.«

Læs også artikel fra Altinget.dk om de diskussioner, der fandt sted om brugerbetaling inde bag DEAs døre. Her argumenterede professor Nicholas Barr fra London School of Ecomics for, at brugerbetaling er den mest retfærdige model for de videregående uddannelser.

»De unge på universiteterne kommer altovervejende fra velstillede hjem, mens skatteyderne er alle. Når man bruger skatteyderpenge målrettet på velstillede, så er det regressivt. Hvis jeg sagde, at vi burde give statsstøtte til at købe champagne, så de fattige bedre kunne få råd til det, så ville alle beskylde mig for at pleje min egeninteresse. Men det er præcis, det man gør med gratis universitetsuddannelser,« sagde Nicholas Barr ifølge Altinget.dk.

LINK til artiklen på Videnskabsministeriets hjemmeside.