Studerende alene i opgør med studiefremdriftsreformen

Jeg har i forbindelse med min tjans som vært på Radioprogrammet Einfach, en del kontakt med forskere og undervisere, mange her fra Københavns Universitet.

Sidste program gik under titlen ”Viden og Magt”. I programmet stillede jeg spørgsmål til forskernes samfundsdeltagelse, altså om de kommer ud med deres viden udenfor peer reviewede tidsskrifter og universitetets tykke mure. Svaret er, at det gør de, men måske ikke i det omfang der kunne være ønskeligt, det er der flere ting der peger på.

En ting er sikkert, i debatten om studiefremdriftsreformen har vi ikke hørt meget til dem.

Mie Sofie Andersen, der er formand for Studenterrådet på KU, skriver om studiefremdriftsreformen her på siden:

»Mange frygter i disse dage for deres fremtidsplaner og uddannelser. Et studieaktivitetskrav på 45 ECTS-point kombineret med tvangstilmeldingen til de 60 nye ECTS-point årligt og de meget skærpede muligheder for at tage orlov efterlader nemlig ikke megen elastik i tilrettelæggelsen af vores uddannelser.«

Der har været mange indlæg, debatter, protester og demonstrationer i forhold til fremdriftsreformen. Det er vist tydeligt for enhver, at denne fremdriftsreform har vakt stærke følelser blandt os studerende.

Over 23.000 studerende har skrevet under på, at de er imod. Uniavisen har kunne berette om flere afholdte møder til orientering om og debat af reformen, der sågar er blevet kaldt startskuddet til et nyt studenteroprør.

Om det virkelig bliver til et studenteroprør, det må tiden vise. Jeg vil citere Politikens chefredaktør Bo Lidegaard fra hans debatindlæg d. 17. november:

»Traditionelt har universiteternes forskere – og studerende – været i front i diskussionen om samfundets udvikling… Forskere har med afsæt i deres forskning på vidt forskellige felter været blandt demokratiets stødtropper, der har engageret sig aktivt og påtrængende i den offentlige debat.«

Nu er det selvfølgelig ikke den overordnede samfundsudvikling, der er på spil, men alligevel en vigtig del af samfundet, universitetet.

Derfor mener jeg ikke, at det giver mening at tale om et nyt studenteroprør, da det ikke kun er de studerendes kamp, men alle der har med undervisningen at gøre. Det betyder at undervisere og forskere også har aktier i denne debat, men man har ikke hørt en lyd fra det videnskabelige establishment.

Forskere og undervisere jeg har talt med, er alle bekymrede, og mange mener, at det virker som noget af et selvmål fra administrationen. Hvorfor er det så ikke professor x, y eller z, der skriver dette indlæg?

Det kan der selvfølgelig være mange gode grunde til. Den mest tungtvejende er nok, at man ikke ønsker at have sit navn på en direkte kritik af sin egen ledelse. Det er beklageligt, at dem der driver den vigtigste del af universitetet, nemlig undervisningen og forskningen ikke vil give deres holdning til kende.

Derfor er min opfordring til forskere og undervisere: bland jer i debatten – det fortjener de studerende og jeres arbejdsplads!

uni-avis@adm.ku.dk