Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Studerende: Dekanen på Humaniora lytter ikke til vores kritik og vil lægge fag sammen

Kritik — Uanset hvad dekanen kalder fagsammenlægningerne, så er de upopulære og bør ikke være løsningen på Humanioras økonomiske udfordringer, skriver formand og næstformand for HUMrådet.

Dekan på Det Humanistiske Fakultet Jesper Kallestrup kalder dem for ’brede bachelorindgange’. Det er en meget pæn måde at sige fagsammenlægninger, og dem kommer vi desværre nok til at se igen på Humaniora snart.

I en ny 2023-strategi for en omstrukturering af Humaniora, som dekanen vil aflevere til rektoratet onsdag den 2. oktober, foreslår han nemlig fagsammenlægninger. Humaniora har været hårdt ramt af massive besparelser de seneste år, og noget tyder på, at strategien primært er styret af økonomiske hensyn, ikke akademiske.

Vi mener ikke, at fagsammenlægninger bør være løsningen.

Det er bekymrende, at man ikke tager de protester fra ansatte og studerende mere alvorligt, men tværtimod gang på gang forsøger at lægge fag sammen.

Fagsammenlægninger udvander fagligheden på de uddannelser, der bliver slået sammen. Det er sådan set meget simpelt: jo bredere en uddannelse er, jo mindre specialiseret viden får man.

Der findes allerede det, der kaldes samlæsninger, hvor fag, der minder om hinanden, har fællesundervisning, og her fortæller de studerende, at de får minimalt ud af undervisningen.

Samlæsninger betyder nemlig i de fleste tilfælde, at undervisningen er alt for generel til, at man lærer noget af den, at der undervises i stof, som dele af holdet er blevet undervist i før, eller at undervisningen splittes op, så kun halvdelen af holdet har mulighed for at blive aktivt inkluderet i undervisningen.

På det obligatoriske fag (med mødepligt) Europæisk kulturhistorie på EnGeRom (Institut for Engelsk Germansk og Romansk) modtog de studerende samlæsninger på tværs af sprogfagene. På papiret gav det mening: studierne har alle rødder i samme sprogstamme og geografisk område samt en meget delt historie.

De studerende på sprogfagene modtog dog allerede undervisningen på deres respektive fag, og derfor betød det i praksis, at sparsomme undervisningstimer blev brugt på en art opsummering af allerede gennemgået stof. Vi undrer os derfor ikke over, at man med de nye studieordninger har droppet samlæsningen.

LÆS OGSÅ: Svar fra dekan Jesper Kallestrup og prodekan Jens Erik Mogensen

Fagsammenlægninger er blevet diskuteret mange gange det seneste årti, og hver gang har både ansatte og studerende kritiseret idéen.

Da Institut for Kunst og Kultur (IKK) for ikke så længe siden forsøgte at lægge fag sammen og omdanne uddannelserne på IKK til én bred kulturuddannelse, blev forslaget sønderkritiseret og droppet.

Det samme skete sidste år, da ledelsen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) legede med idéen om at oprette én bred bacheloruddannelse i civilisationsstudier.

Det er bekymrende, at man ikke tager de protester fra ansatte og studerende mere alvorligt, men tværtimod gang på gang forsøger at lægge fag sammen.

Hvorfor holdes de studerende udenfor?

Dekanen har ikke villet fortælle HUMrådet, hvilke fag han ønsker at slå sammen. Det er i sig selv et demokratisk problem.

2023-strategien skal være rektor i hænde i morgen, så det undrer os, at dekanen enten ikke har været i stand til eller villig til at komme med en konkret liste over de fag, som vil blive ramt, hvis strategien gennemføres.

Hvis dekanen har en liste, men ikke vil vise den til HUMrådet, betyder det, at han tilbageholder essentielle oplysninger fra os som studerende. Hvis han ikke har en færdig liste, finder vi det foruroligende, at han vil foreslå så radikale ændringer af vores uddannelsers struktur uden at have gennemtænkt sit forslag.

Det er problematisk, at dekanen tager så vidtrækkende beslutninger uden input fra de studerende og ansatte, og det er problematisk, at det er så svært at få indsigt i processen.

Han holder fast i noget, der ikke passer, fordi det passer bedre ind i hans dagsorden.

Når vi i HUMrådets formandskab har holdt møder med dekanen, har han påstået, at mange studerende støtter fagsammenlægninger. Det billede har vi svært ved at genkende.

HUMrådet er den fælles organisation for alle fagråd og studerende på Humaniora, og vi er derfor i kontakt med rigtig mange studerende. Vores indtryk, når vi taler med fagrådene og andre studerende, er entydigt: Der er ikke særlig mange studerende på Humaniora, der ønsker, at deres fag skal lægges sammen med andre fag.

Det har vi fortalt dekanen, men vi taler for døve ører.

Når dekanen siger til os, at han har mødt studerende, der går ind for fagsammenlægninger, er det sikkert rigtigt, men vi er næsten 10.000 studerende på fakultetet, og når vi som de studerendes fælles sammenslutning fortæller dekanen, at det ikke drejer sig om størstedelen, så ved vi, hvad vi taler om.

Det er foruroligende, at han holder fast i noget, der ikke passer, fordi det passer bedre ind i hans dagsorden. Hvis dekanen vil blive ved med at påstå, at han lytter til, hvad vi studerende mener, er han nødt til at lytte til, hvad vi, de studerende, fortæller ham:

Vi er ikke interesserede i fagsammenlægninger.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste