Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Studerende får en check på 1.000 kroner. Batter det?

En skattefri tusse og en forlængelse af det udvidede SU-lån er blandt tiltagene i ny politisk aftale. Hvad synes studerende og økonomer om den model?

De danske politikere tager for tiden usædvanlige redskaber i brug for at pumpe liv i økonomien, og det kommer nu landets studerende til gode.

Som et led i den aftale, et bredt politisk flertal indgik natten til mandag, kan danskere på overførselsindkomster se frem til at få en skattefri check på 1.000 kroner, og det gælder også alle studerende, der modtog SU i april 2020. Checken vil blive udbetalt senest i oktober.

Samtidig forlænges muligheden for at optage et forhøjet SU-lån i yderligere to måneder, så den strækker sig til og med august.

Ifølge adjunkt på Økonomisk Institut Jeppe Druedahl er der en god grund til, at politikerne blandt andet har kigget i retning af studerende i forsøget på at kickstarte det private forbrug. De bruger nemlig ikke bare pengene til at polstre kistebunden.

»Pointen er, at man gerne vil skabe noget økonomisk aktivitet, og der ved vi, at studerende er en af de grupper, der i høj grad bruger de penge, de får mellem hænderne. Så på den baggrund er det relativt effektivt,« siger han.

Spørgsmålet er, om beløbet på 1.000 kroner er stort nok til overhovedet at have en effekt?

Det dækker kortvarigt nogle af regningerne, og så er det tilbage til at optage mere gæld

Johan Hedegaard Jørgensen, formand, Danske Studerendes Fællesråd

Det kommer an på, hvordan man ser på det, siger Jeppe Druedahl. Hvis man skulle bruge de 1.000 kroner på at sikre modtagerne økonomisk, vil beløbet ikke række ret langt, men når målet er at skabe økonomisk aktivitet i samfundet, kan værktøjet have en effekt.

Og det giver god mening hverken at uddele meget høje eller lave beløb til borgerne.

»Hvis beløbet bliver for småt, så lægger folk ikke mærke til, at de får dem, og så går de ikke ud og forbruger noget. Hvis beløbet bliver for stort, så tænker mange: okay, det var mange penge, måske bør jeg spare en del af det op. Men hvis man rammer mellemgruppen, så er min forventning, at man vil se den største effekt.«

Om de 1.000 kroner rammer den balance kan være svært at afgøre, men man har evidens for, at selv relativt små beløb kan stimulere aktiviteten, tilføjer Jeppe Druedahl.

»Det rykker jo ikke nok«

Formand i Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, siger omvendt, at 1.000 kroner er »alt for lidt«.

Han fremhæver, at mange studerende allerede har stiftet gæld under coronakrisen – alene i marts og april tog 24.000 studerende et forhøjet SU-lån – og det gør den skattefri check til et utilstrækkeligt plaster på såret, mener han.

»Det er problematisk, at Folketinget igen udvider lånemuligheden, og man stadig betragter det som en reel hjælpepakke. SU-lån er fint som frivilligt supplement, men vi er langt over det niveau, hvor det bare er frivilligt,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

»Man siger: ’I kan bare blive ved med at få mere gæld, og så får I lige tusind kroner som trækplaster’. Det rykker jo ikke nok. Det dækker kortvarigt nogle af regningerne, og så er det tilbage til at optage mere gæld.«

Den borgerlige tænketank CEPOS er lodret uenig med Danske Studerendes Fællesråd.

Vi ved, at studerende er en af de grupper, der i høj grad bruger de penge, de får mellem hænderne.

Jeppe Druedahl, adjunkt, Økonomisk Institut

Cheføkonom Mads Lundby Hansen er i det hele taget modstander af checken til ydelsesmodtagere, herunder til studerende, som han mener får rigelig støtte fra staten allerede. Også i lyset af krisen.

»Jeg er skeptisk over for checken til de studerende, for den danske SU er meget høj i forvejen. Og der er jo den mulighed, at det her bliver populært, så der kommer et pres for at lave en gentagelse af udbetalingen på et senere tidspunkt og muligvis gøre den permanent. Det er jeg kritisk over for. Jeg mener generelt, at man skal reducere den danske SU og i stedet give lån til de studerende.«

Kan checken til de studerende ikke have en effekt på at få de økonomiske hjul i gang igen?

»Jo, men hvis vi kigger på både det private forbrug og antallet af stillingsannoncer på Jobnet, så er vi næsten tilbage på førkrise-niveau. Så jeg ser ingen grund til at foretage udbetaling af checks, heller ikke til studerende.«

Ikke noget stort gældsproblem

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere afvist, at der vil opstå en stor forgældet ungdomsgeneration på den anden side af krisen, selv om tusindvis af unge lige nu tager højere studielån end normalt.

»Vi har ikke noget stort gældsproblem for studerende i Danmark. Niveauet for studiegæld er generelt lavt sammenlignet med andre lande. Det er på et niveau, hvor man kan betale den tilbage,« sagde hun til Uniavisen torsdag den 11. juni, om end hun tilføjede, at der »selvfølgelig er unge mennesker, der er hårdt ramt under coronakrisen«.

Spørgsmålet er, om de studerende i lyset af den relativt høje understøttelse ikke blot skal være tilfredse med overhovedet at få et skattefrit tilskud?

Det afviser Johan Hedegaard Jørgensen, formand i Danske Studerendes Fællesråd. Han siger, at ingen studerende bør være tvunget til at stifte gæld.

»Jeg synes ikke, det er et sammenhængende argument, at fordi vi har et velfungerende SU-system, kan vi sagtens optage en masse gæld. Vi bør jo netop undgå, at vi unge er tvunget til at gældsætte os for at tage en uddannelse. Vi er i en krise, og unge tager lånene, fordi vi har mistet vores studiejob.«

Hans frygt er, siger han, at den unge generation bliver ramt så hårdt af coronakrisen, at de ikke kommer op af hullet, selv længe efter at virussen har sluppet sit tag i Danmark.

»Det, vi er bekymret for, er, at de unge som generation bliver sat bagefter. Vi kunne jo se efter finanskrisen i 2008, at det tog lang tid, før ungdommen kom tilbage på sporet.«

Seneste