Minister til studerende: Jeg mangler føling med coronakrisens konsekvenser

Otte studerende sidder om et bord. Nogle af dem studerer på Københavns Universitet, én pendler til Syddansk Universitet, der er også en lærerstuderende og én fra RUC.

Men i de seneste tre måneder har de alle sammen studeret samme sted. Hjemmefra. Eller nærmere bestemt på 4. Maj Kollegiet på Frederiksberg, hvor de studerende bor.

Undervisningslokalerne har stået tomme på universiteterne, og i stedet har de studerende fulgt med i forelæsninger på deres computere, langt væk fra underviserne, langt væk fra deres medstuderende.

Hvordan har det været?

Det er det spørgsmål, uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er dukket op på kollegiet for at få svar på. Hun sidder i midten af forsamlingen og lader ordet gå rundt, mens de studerende, en for en, deler deres erfaringer.

May Ling Foo, der studerer Farmaci på Københavns Universitet, er den første, der for alvor udpensler coronakrisens følger.

Hun skulle have været på udveksling i Osaka for at tage del i et forskningsprojekt, men opholdet blev aflyst, da landegrænserne lukkede. Heller ikke de fag, hun i stedet har taget på Københavns Universitet, forløber efter planen. For eksempel har hun ikke haft mulighed for at vende tilbage til sit laboratorium, her tre måneder efter universitetet blev lukket ned.

»Det bliver umuligt at undgå coronaårgange på de uddannelser, hvor der er brug for laboratorier,« siger hun og forklarer, at hun har været nødt til at udskyde sit studie.

»Dialog i en klasse fungerer bare ikke online«

Ane Halsboe-Jørgensen nikker, mens de studerende snakker og spørger til deres erfaringer. Besøget er et led i den mission, hun fra starten har udpeget som sin vigtigste: at få bugt med den udbredte mistrivsel blandt studerende.

Det sagde hun allerede, da hun overtog depechen fra Tommy Ahlers (V) efter sidste års folketingsvalg, og det gentog hun, da Uniavisen tidligere på året interviewede hende om hendes uddannelsespolitiske projekt.

LÆS OGSÅ: Minister: Absurd, at statskassen går i plus, når universitetet fyrer

»Hvis der er noget, jeg gerne vil have, de studerende husker mig for, så er det, at jeg var den minister, der for alvor lagde arm med mistrivslen,« sagde hun.

Hun giver udtryk for det samme over for de studerende, der tager imod hende på 4. Maj Kollegiet: »Jeg er ret bekymret, når jeg kigger ned i tallene for jeres generation af studerende. Der er nogle tal, der stikker ret meget af. Og jeg har svært ved at få en fornemmelse for, hvad der egentlig er på spil. Hvorfor er det, at hver femte melder, at de er stressede, og hver tiende melder, at de er ensomme?«

Hun tilføjer, at hun mangler føling med, hvilke konsekvenser coronakrisen har haft for de studerende. Hvordan har et semester med onlineundervisning, manglende fredagsbarer og læsegruppemøder og økonomiske vanskeligheder sat sig i de studerende?

Erfaringerne er mange og forskellige rundt om bordet, men én analyse går igen: dem, der i forvejen havde udfordringer, mentalt eller fagligt, bliver ramt hårdest af coronakrisen.

Eva Rudjord Therkildsen, der netop er gået i gang med en femårig ph.d. på Medicin, også på Københavns Universitet, siger det klart:

»Det lader til at være de svageste, corona går hårdest ud over, både indlæringsmæssigt og trivselsmæssigt.«

Mens dem, der ser mening i underviserens talestrøm med det samme, får et fint udbytte af onlineundervisningen, er de studerende, der har brug for at stille opklarende spørgsmål, mere udsatte, lyder det.

»Dialog i en klasse fungerer bare ikke online. Her er kvaliteten virkelig, virkelig gået ned,« siger en af de andre studerende på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet: »Vi ønsker ikke, at der opstår coronaårgange«

Studerende savner fokus på kvalitet

Mike Gudbergsen, der er forperson i Studenterrådet på Københavns Universitet og beboer på 4. Maj Kollegiet, deler analysen.

Han har oplevet, at politikere og universiteter hidtil har været mere optaget af at sikre, at studerende ikke bliver forsinkede, snarere end at de får den fornødne kvalitet i undervisningen.

»Jeg synes ikke, man har reflekteret nok over, hvad det har betydet for det faglige indhold,« siger Mike Gudbergsen.

»Man må anerkende, at det har været svært at løse alle problemer her i foråret, hvor det skulle gå hurtigt, men nu hvor vi kender udfordringerne til efteråret, bør der være mere fokus på kvaliteten af undervisningen. Så vi undgår flere lappeløsninger. Indtil videre har man lempet på det faglige udbytte, og det er det, der giver coronaårgange.«

LÆS OGSÅ: Fjernundervisning er ikke rigtig undervisning

Mike Gudbergsen roser Dansk Industris forslag om at forlænge SU’en med seks måneder for studerende, der skulle have afsluttet deres uddannelse denne sommer.

Det er ikke umiddelbart et forslag, der står til at blive realiseret på Christiansborg. Ane Halsboe-Jørgensen peger på, at det allerede er muligt at søge om ekstra SU-klip, hvis man er blevet forsinket på grund af covid-19. Her har hun »kraftigt opfordret« uddannelsesstederne til at udvise fleksibilitet, tilføjer hun.

Zoom-studiestart går ikke

Samtalen kredser ofte om onlineundervisning i 4. Maj Kollegiets gård. Mens de fleste er enige om, at Zoom-undervisning ikke kan erstatte fysiske forelæsninger, er der flere, der argumenterer for, at videoundervisning bør fylde mere på universiteterne, også efter corona.

Fordelen er især, siger et par af de studerende, at man kan gense forelæsningerne, hvis de bliver optaget og dermed bruge dem under eksamenslæsningen.

»Jeg er positivt overrasket over, hvor mange der sagde, at onlineundervisning har fungeret. Det er en imponerende bedrift,« siger Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter samtalen med de studerende.

»Jeg er med på, at alle har blandede oplevelser, men overordnet betragtet er jeg dybt imponeret over de studerende og underviserne.«

Hun siger dog, at de digitale løsninger har deres begrænsninger, også for trivslen.

Hun fremhæver den kommende studiestart, hvor flokkevis af studerende skal lære et nyt fag og nye mennesker at kende. På Københavns Universitet er rusturene allerede aflyst i 2020, hvilket Ane Halsboe-Jørgensen beskriver som »et tab af fællesskab«.

LÆS OGSÅ: Ingen rusture på Københavns Universitet efter sommerferien

»Det er rigtig vigtigt, at vi finder andre måder at opnå det fællesskab på, og det kræver, at man er sammen. At grundlægge et fagligt og socialt fælleskab er afgørende for studietiden, så jeg er meget optaget af at skabe gode rammer for de mange tusinde nye studerende.«

Konti i bund

Flere af kollegiebeboerne siger dog, at coronakrisens effekt på trivslen handler om mere end manglende fysisk kontakt og forringet kvalitet på studiet.

De studerende på 4. Maj Kollegiet betaler en af de laveste huslejer, man kan komme i nærheden af som studerende i København, men alligevel tyder meget på, at nogle af beboerne lider økonomisk under coronakrisen.

Eva Rudjord Therkildsen beretter, at flere ikke har været i stand til at betale deres månedlige husleje:

»Pengene bliver ikke trukket, for folk har ikke pengene. Vi kan ikke sige, at det skyldes corona, men det er da påfaldende, at der lige pludselig er en håndfuld, der ikke kan betale huslejen.«

Et enigt folketing har givet studerende mulighed for at optage ekstra SU-lån, op til tre gange mere end det normale beløb. Det var der allerede i marts og april 24.000 studerende på landsplan, der benyttede sig af.

LÆS OGSÅ: Så meget koster det at tage tredobbelt SU-lån

Men ifølge Mike Gudbergsen, forperson i Studenterrådet, er det en utilstrækkelig løsning.

»Jeg synes, det er svært at forsvare, hvorfor man som studerende skal tage et ekstra stort lån, når andre dele af samfundet får direkte kompensation,« siger han.

»Hvis du ikke ved, hvordan du skal betale husleje, har du så energi til at læse dine tekster og lave dine opgaver? Jeg tror helt sikkert de økonomiske udfordringer fylder meget for rigtig mange studerende. Særligt for dem, der er relativt langt i deres studieforløb.«

Ane Halsboe-Jørgensen er enig i, at de økonomiske udfordringer under coronakrisen kan føre til »stress, utryghed eller mangel på kontrol«, for eksempel når studerende fra den ene dag til den anden mister studiejobbet.

Men hun forsvarer samtidig den ekstra lånemulighed og afviser, at gælden er er en afgørende årsag til trivselsproblemerne.

»Vi har ikke noget stort gældsproblem for studerende i Danmark. Niveauet for studiegæld er generelt lavt sammenlignet med andre lande. Det er på et niveau, hvor man kan betale den tilbage. Så jeg tror ikke den generelle kobling er stærk. Men her og nu i coronatiden har der selvfølgelig været unge mennesker, der har været ramt hårdt.«

De studerendes hverdag har i hvert fald ændret sig.

Da ministerbilen forlader 4. Maj Kollegiet sidder May Ling Foo, den farmacistuderende, der fik aflyst sit udlandsophold, allerede på sit værelse og følger en forelæsning på computeren.