Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende med børn føler sig »massivt overset« under corona

Over 100 studerende har skrevet under på et åbent brev, der kritiserer politikere og universiteter for ikke at gøre nok for studerende med børn under coronakrisen. En af dem er en jurastuderende, der har været nødt til at sige sit studiejob op og læse til eksamen i nattetimerne.

Når Joan Liechti Jensen har lagt sine børn i seng klokken otte om aftenen, kan hun endelig åbne sine studiebøger. I de her dage læser og skriver hun konsekvent til klokken 2 eller 3 om natten, så hun kan nå at aflevere en diger eksamensopgave på jurastudiet.

Næste morgen står hun op omkring klokken syv, når hendes børn vågner.

Hun er singlemor til en pige på ni og en dreng på fem, og da de begge er hjemsendt på grund af corona, er det et fuldtidsjob. Hun skal ikke bare passe dem, lave mad til dem og underholde dem, hun skal også hjælpe den ældste med at følge skoleundervisningen hjemmefra.

Det har allerede haft konsekvenser for hende. Fagligt og økonomisk.

Under den første nedlukning i foråret, måtte hun sige sit studiejob i en interesseorganisation op, fordi aften- og nattetimerne var for få til, at hun både kunne læse hundrede sider om dagen og arbejde femten timer om ugen.

Derfor har hun taget det udvidede SU-lån, som regeringen har tilbudt coronaforsinkede studerende.

Jeg kan godt mærke, at jeg glæder mig til, at den her uge er overstået.

Joan Liechti Jensen, mor og jurastuderende

»Det er meget fedt nu med de ekstra penge, men det er træls, at jeg ender med at skulle betale 30-40.000 kroner tilbage,« siger Joan Liechti Jensen.

Hendes overpakkede skema som studerende og singlemor i en krisetid kan også aflæses på hendes karakterblad. Senest var hun til mundtlig eksamen i udvidet skatteret, et pensumtungt fag, som hun ikke havde læst så grundigt op til, som hun ville have gjort i en pandemifri tid.

»Jeg følte mig overhovedet ikke forberedt, og så trak jeg ovenikøbet det emne, jeg mindst ville have. Så jeg fik et firtal. Det er fint nok, men det er jo ikke rigtig noget, man blærer sig med bagefter,« siger Joan Liechti Jensen.

Nu sidder hun altså og lægger sidste hånd på semestrets sidste opgave, når det meste af København sover.

»Jeg drikker rigtig mange Monster (energidrik, red.),« griner hun, men slår så over i et mere alvorstungt toneleje: »Jeg kan godt mærke, at jeg glæder mig til, at den her uge er overstået.«

Ikke rimeligt

Joan Liechti Jensen er langt fra den eneste studerende med børn, der lider under coronakrisen. Over 100 studerende har senest skrevet under på et åbent brev, der opfordrer såvel universiteterne som politikerne til at lette de byrder, som de studerende forældre oplever på grund af nedlukningen.

Brevet, der er forfattet af studerende fra Syddansk Universitet, indeholder en række forslag, for eksempel at studerende med børn (og »sårbare studerende« generelt) får mulighed for at melde fra til eksamensforsøg på dagen uden lægeerklæring, at der bliver oprettet nødlæsepladser på studierne, at de bliver tilbudt nødpasning af skolebørn, og at de kan få økonomisk hjælp.

Ann-Sophie Porsmose Christensen, der studerer Dansk på Syddansk Universitet, er en af hovedkræfterne bag det åbne brev. Hun siger, at de i alt 12 forslag i brevet først og fremmest skal få både universiteter og politikere til at handle.

Det er lidt ad helvede til, men man jo bare padle videre og tage sine firtaller.

Joan Liechti Jensen, mor og jurastuderende

»Jeg savner, at nogen sætter det på dagsorden og erkender, at det ikke er en bæredygtig løsning at sige, at de studerende bare må søge dispensation. Det var det ikke i foråret, og det er det ikke nu,« siger Ann-Sophie Porsmose Christensen, der i de seneste uger både har henvendt sig til en lang række medarbejdere på SDU og flere politikere.

»Vi præsenterer de her ideer som inspiration, og så må universitetsledelserne og politikerne selv komme på banen.«

Hun siger, at studerende på de videregående uddannelser generelt har været »massivt overset« under corona, og hun har selv indsamlet en række vidnesbyrd for både sårbare studerende og studerende med børn, der er blevet efterladt i »urimelige situationer«.

»Folk er væltet som kegler. Forleden var der en, der skrev til mig, at hun skulle hjemmeskole to børn, samtidig med at hun forberedte sig på en fire timer lang eksamen, hvor der normalt er en dumpeprocent på halvtreds procent,« siger Ann-Sophie Porsmose Christensen.

LÆS OGSÅ: Studerende og mor: Fjernundervisning har slet ikke været en mulighed

»Det er, som om man skaber en kultur på universiteterne, hvor man lægger det hele over på de studerende og spørger: Hvor meget kan du holde til? Kan du godt klare dig med tre timers søvn? Ja, det kan du måske godt. Men er det sundt og bæredygtigt, hvis du skal gøre det over mange måneder? Nej, det er det nok ikke. Og vil det påvirke dine præstationer? Ja, det vil det nok. Jeg synes ikke, det er rimeligt.«

Hurtige dispensationer

På Københavns Universitet siger vicedirektør for Uddannelser & Studerende, Rie Snekkerup, at studerende med børn ligesom i foråret kan søge om dispensation, blandt andet om udsættelse af frister og afmelding af eksamener uden brug af prøveforsøg, som faktisk er to af forslagene i det åbne brev.

Hun afviser til gengæld et par af de øvrige forslag i brevet, herunder at mildne bedømmelseskriterierne for studerende med børn.

»Det er jeg ikke tilhænger af, for så sænker du kvaliteten og skaber usikkerhed om, hvorvidt alle er bedømt på den samme måde,« siger Rie Snekkerup.

Vi bliver nødt til at have fokus på ikke at få coronavirus ud af kontrol.

Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister

I foråret lavede Københavns Universitet en fast track-ordning for dispensationer, så de studerende, der blev forsinket som følge af nedlukningen, hurtigt kunne få deres ansøgninger behandlet. Universitetet har endnu ikke genindført den ordning under den nye nedlukning, men ifølge Rie Snekkerup fungerer den stadig i praksis, fordi medarbejderne er bevidste om de studerendes kvaler under corona.

Trods opråbet fra brevskriverne holder hun fast i, at muligheden for at søge dispensation er den bedste løsning.

»Der er en masse ting, der gør det her kompliceret. For eksempel er der forskel på, om man har en 14-årig eller en 7-årig derhjemme, og der er forskel på, om man skal aflevere et speciale eller har andre prøver. Derfor bliver vi nødt til som uddannelsesinstitution at se på, hvilken situation de studerende er i, og hvilken prøve eller eksamen de skal op til. Og det gør vi hver gang, vi kigger på en dispensationsansøgning.«

Rie Snekkerup vil ikke direkte forholde sig til de mere politiske forslag i brevet, men hun siger, at Københavns Universitet ser positivt på tiltag, der øger trivslen blandt studerende:

»Fordi studerende, der trives, lærer mere og bliver bedre kandidater.«

Minister har forslag i mente

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at hun har stor forståelse den frustration og det pres, som studerende med børn oplever under nedlukningen. Men det nuværende smittetryk i det danske samfund forhindrer hende i at imødekomme nogle af forslagene i det åbne brev, siger hun – herunder ideen om nødlæsepladser.

»Vi er lige nu på risikoniveau fem, som er det højeste overhovedet, og uanset hvor meget jeg for eksempel gerne ville åbne for læsepladser, så bliver vi nødt til at have fokus på ikke at få coronavirus ud af kontrol,« siger hun.

Så mange studerende drejer det sig heller ikke om, og hvis universitetet står helt tomt, så kan man vel godt tilbyde nødlæsepladser uden at sætte coronaindsatsen over styr?

»Det ville man på et andet risikoniveau godt kunne, og derfor er det også et forslag, jeg har i mente, så snart det overhovedet er muligt at åbne for de her ting. Så har jeg alle de her forslag på mit bord,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Folk er væltet som kegler.

Ann-Sophie Porsmose Christensen, danskstuderende, SDU

»Men lige nu hvor situationen er så alvorlig, at vi er på allerhøjeste risikoniveau, og hvor rigtig meget aktivitet i samfundet er lukket ned, har vi ikke mulighed for at åbne for fysisk tilstedeværelse på vores uddannelser af den her karakter. Desværre.«

Ane Halsboe-Jørgensen siger dog, at studerende som Joan Liechti Jensen har mulighed for at søge om ekstra SU-klip (det er et af forslagene i det åbne brev), hvis de bliver tvunget til at udsætte deres studier.

»Jeg tror – og det kan vi også se i tallene – at de fleste finder en vej igennem det her, og det er jeg dybt imponeret over. Jeg tager hatten af for den kraftpræstation, der foregår derude blandt de studerende. De fleste finder en vej, men for dem, der ikke gør, så er der fleksibilitet, og så er der mulighed for at søge om ekstra SU-klip. Man skal selvfølgelig kunne godtgøre, at det handler om coronaforsinkelser, men det kan man jo også i de her sammenhænge, du nævner.«

Joan Liechti Jensen har ikke overvejet at søge om udsættelse af sine eksamener, da hun ikke har tid og overskud til at overlæsse næste semester med flere prøver. Og hun har ikke SU-klip nok til at udskyde sin uddannelse (hun har heller ikke søgt om det, da hun ligesom brevskriverne ikke har været bekendt med muligheden og i øvrigt tvivler på, om hendes ansøgning ville gå igennem).

»Hvis jeg udskød min uddannelse, ville jeg pludselig have to nye fag plus en eksamen næste semester. Det er jo ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det er stadig uoverskueligt, hvis corona ikke er forsvundet til den tid.«

Hun giver lidt morgenmad til sin søn og tager så fat i røret igen.

»Det er lidt ad helvede til, men man jo bare padle videre og tage sine firtaller.«

Annonce
Annonce

Seneste