Studerende mod Besættelsen: KU begrænser vores forsamlings-frihed

De fem skribenters navne og titler kan ses i bunden af indlægget. 

KU’s rektorat har besluttet at nægte Studerende mod Besættelsen at låne KU’s lokaler den næste seks måneder. Studerende mod Besættelsen er anerkendt som studenterforening af universitetet og har tidligere modtaget midler fra KU gennem Studenterrådet. Vi mener, at beslutningen strider mod reglerne om lån af lokaler og skaber bekymrende præcedens for rektoratets magt over studenterpolitik.

Vi har igennem flere år og med forskellige metoder presset KU til at tage stilling til sine problematiske forbindelser til Israels ulovlige besættelse af Palæstina – herunder investeringer i virksomheder i bosættelser på Vestbredden, som KU d. 28. maj annoncerede, de ville trække tilbage.

Men da Studerende mod Besættelsen i sidste uge anmodede om at booke et lokale til en generalforsamling, svarede lokaleadministrationen, at »rektoratet har besluttet«, at Studerende mod Besættelsen ikke kan låne lokaler de næste seks måneder. Begrundelsen for udelukkelsen fra at låne lokaler var vores »adfærd på KU den 28. maj ved debatarrangementet med Lars Løkke Rasmussen, samt varsling om fremtidige aktioner«.

Intet hold i reglerne

Lokalereglerne giver hjemmel til at afvise møder, der er i strid med demokratiske værdier og KU’s værdier. De giver derimod ikke hjemmel til at afvise møder i foreninger, som i øvrigt har aktiviteter, som universitetets ledelse ikke bryder sig om. Selv hvis aktionen den 28. maj var i strid med KU’s værdier, giver lokalereglerne – som vi forstår dem – ikke KU ret til at nægte os at låne lokaler.

Kun hvis lokalereglerne er blevet misligholdt, kan fakultetsledelsen – ikke rektoratet – beslutte at fratage nogen retten til at låne lokaler. Der nævnes intet om misligholdelse af reglerne i lokaleadministrationens mailsvar.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet trækker investeringer fra besatte områder

Rektoratet begrundede afvisningen med, at det planlagte møde ikke var »foreneligt med demokratiske værdier«. Dette undrer os, idet mødet var en generalforsamling – mere demokratisk bliver det vel ikke. Dagsordenen, som vi også fremsendte til lokaleadministrationen, indeholdt følgende emner: Velkomst, orienteringer, check-in i arbejdsgrupper og fællesdiskussion om SoMe og mobilisering. I vores øjne ikke noget, der kan fortolkes som udemokratisk.

Rektoratet blander sig uretmæssigt

Ved at nægte os at afholde generalforsamling nægter man os de facto retten til at være en studenterforening. Vi kan derfor kun forstå afvisningen som en arbitrær beslutning om at indskrænke foreningens forsamlingsfrihed uden hold i de gældende regler.

Ved at nægte os at afholde generalforsamling nægter man os de facto retten til at være en studenterforening

Desuden er det påfaldende, at det er rektoratet, der traf afgørelse i sagen. Ifølge lokalereglerne »administreres (de, red.) af de lokale lokale lokaleadministrationsenheder« – og af fakultetsledelsen i tilfælde af misligholdelse.

Rektoratet har overtrumfet denne praksis og selv fortolket reglerne – det samme rektorat, som har kritiseret Studerende mod Besættelsen og suspenderet dialogen med os om vores krav til universitetet. Dette forekommer os at stride mod den intenderede arbejdsdeling beskrevet i lokalereglerne.

KU fører politik

Vi tolker afvisningen af lokalebookningen som et forsøg på at delegitimere Studerende mod Besættelsen som helhed. Det er, så vidt vi ved, ikke sket før, at KU har forhindret studenterpolitiske bevægelser i at forsamles.

Vi skal nok finde andre måder at mødes på, men symbolværdien i rektoratets beslutning er bekymrende. Vi bedriver universitetspolitik og burde derfor kunne anvende universitetets lokaler på lige fod med andre.

LÆS OGSÅ: Hvad universitetet kan lære af Rafah Garden

Rektoratet er udmærket klar over, at vores teltlejr og protest mod udenrigsministeren 28. maj kommer, efter vi har brugt årevis på at udtømme alle andre politiske kanaler, herunder underskriftsindsamlinger, debatindlæg og universitetspolitik.

Selv under lejren søgte vi gang på gang at gå i dialog med rektoratet. Vi afviser på det kraftigste stemplingen af os som en udemokratisk studenterforening. At rektoratet tilsidesætter almen procedure for at ramme en godkendt studenterforening, er dybt problematisk.

Underlødigt og arbitrært

Rektoratets behandling af Studerende mod Besættelsen portrætterer os som illegitime, men sandheden er, at vi gennem kombinationen af saglige argumenter og aktivistisk pres har formået at få KU til at ændre kurs. Mest bemærkelsesværdigt besluttede KU at trække sine investeringer fra virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser. Denne beslutning kan få stor betydning for andre institutioner, og den understreger vigtigheden af vores virke på universitetet. Vores arbejde består først og fremmest i oplysning og samtale, og det er dette arbejde, KU nu forsøger at forhindre os i at udføre.

Den debat, som Studerende mod Besættelsen har startet, er væsentlig og politisk i enhver henseende. Hvis Københavns Universitet ikke bryder sig om, hvordan vi i Studerende mod Besættelsen udtrykker vores politiske holdninger, bør universitetet kritisere disse metoder i stedet for at forhindre studenterforeninger i at forsamles.

Vores afbrydelse af debatten med Lars Løkke 28. maj var kontroversiel, men det har ingen gang på jorden at bøje ikkerelaterede regler for at ramme os. Vi kan derfor kun opfatte KU’s beslutning som politisk hetz. Det er underlødigt og langt under den barre for politisk frihed, som KU påstår at stå for.

Afvisningen af vores ret til at låne lokaler er ikke kun et problem for Studerende mod Besættelsen. Rektoratet giver sig selv vidtrækkende beføjelser til at sanktionere studerende, når de fortolker lokalereglerne så frit, som de gør.

Straf uden strafferamme

Rektoratet har tidligere meldt ud på X, at de ville »undersøge mulige opfølgningsspor« over for de studerende, som afbrød debatten med Lars Løkke Rasmussen. At rektoratet også blander sig i lokaleadministration for at sanktionere studenterforeninger virker politisk motiveret.

Arbitrære forsamlingsforbud som det, vi nu rammes af i et halvt år, sorterer på ingen måde under legitime opfølgningsspor. Hvis denne sag danner præcedens for at straffe studenterpolitiske foreninger, hvordan kan vi så være sikre på, at andre studenterforeninger, der er politisk uenige med rektoratet, ikke også nægtes lokaleudlån?

Vi i Studerende mod Besættelsen fortsætter vores arbejde for at få KU til at leve op til sit ansvar for demokrati og etisk ansvarlighed. Men metoderne, rektoratet tager i brug imod os, bekymrer os. Vi ser det som et problem for studenterpolitisk organisering på universitetet. Det bør alarmere alle, der ønsker et frit og demokratisk Københavns Universitet.

Skribenterne af indlægget er: 

Asger Trier Kjær, stud.scient.pol.

Sakinah-Michelle Ahmed, stud.scient.pol.

Olivia Zart, stud.scient.soc.

Zahra Hamzé, stud.jur.

Aleksandra Milanović, stud.mag. i Film- og medievidenskab